Nord for Gram ligger de gamle teglværksgrave, der i dag kendes som Gram Lergrav. Gravene er interessante, fordi der her er blotlagt fossilrigt ler, som tilhører Gram Formationen fra Øvre Miocæn.
I Sen Miocæn var området dækket af hav. Øst for det nuværende Gram lå kysten, hvor et landområde strakte sig østog nordpå til de skandinaviske fjelde. Store floder transporterede sedimenter ud til havet, og i Gramområdet blev der aflejret ler. Ved hjælpe af fossiler og palæomagnetisme har man kunnet påvise, at leret blev aflejret for 10‑7 mio. år siden. Leret er rigt på fossile rester af de dyr, der levede i datidens hav. Fossilerne består af skaller og knogler samt aftryk eller spor, der tilsammen giver et billede af det liv, som prægede de miocæne, kystnære økosystemer.
De mest spektakulære fossiler er utvivlsomt de næsten komplette skeletter af op til 8 m lange bardehvaler. Dengang var bardehvalerne betydelig mindre end nutidens store finhvaler, men artsdiversiteten var til gengæld større. Fra Gram kender man tre arter: Uranocetus, der var nært beslægtet med de nulevende finhvaler; Tranatocetus, der var den største af Grams bardehvaler, men som tilhører en nu uddød linje, samt en lille, endnu ikke videnskabeligt beskrevet bardehval med et kranium, der kun var ca. en meter langt.
Derudover var havet levested for mindst to arter af næbhvaler. I dag lever næbhvaler langt til havs, og det er derfor interessant, at nogle af de miocæne næbhvaler tilsyneladende har opholdt sig mere kystnært. Næbhvalerne fra Gram havde væsentlig forskellige måder at fange bytte på. Dagonodum fangede fisk og andet bytte ved hjælp af sine mange små, spidse tænder, mens den anden art benyttede sig af samme teknik som nulevende næbhvaler, der skaber et kraftigt undertryk i mundhulen, som suger byttet ind.
De mange rovdyr, som også omfattede små tandhvaler, sæler og hajer, vidner om et rigt økosystem. Og det var ikke kun i vandsøjlen, også på den mudrede havbund myldrede det med liv. Her var to arter af mosdyr (bryozoer), som kunne bevæge sig en smule for at holde sig fri af den mudrede bund. Dertil kom hummere, jomfruhummere og krabber samt hele 128 forskellige arter af snegle og muslinger. I leret finder man desuden sømus og talrige gravegange fra orme og krebsdyr.
Der har af og til været perioder med iltsvind, hvilket ses af lag med mange konkretioner, der ofte indeholder krabber. Det samme ses ved iltsvind i Kattegat i dag, hvor krabber kan dø på samme tid over større områder.
