Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
5335277
Sted- og lokalitetsnummer
060205-388
Anlæg
Gravrøse, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.)

Original fredningstekst

Røse. 0,5 x 11 m med et 0,2 x 4 m stort krater. Den NV-lige fod lidt afskåret.

Undersøgelseshistorie

1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidOmtrent 300 Alen sydvestlig fra den vestligste Egebygaard findes endnu en uopdyrket Lyngmark og i denne en Samling af henved 100 Stenrøser og 8 Skibssætninger [sbnr.98,322-411]. Røserne ligge tæt samlede saa tæt, at den ene ofter støder umiddelbart op til den anden, de ere alle byggede saaledes, at de udgjøre en tæt sammenlagt Dynge af Sten, for det meste Smaasten, og sjelden større end at en Mand kan løfte dem. Skibssætningerne [sbnr.403-411] ligge i Grupper for sig ogsaa tæt samlede - omtrent alle jævnsides i en og samme Retning nemlig fra NV - SO. Maaler man en Firkant omkring disse 8 Skibssætninger, saa bliver denne omtrent 90 Alen lang og ligesaa bred. De enkelte Skibssætninger ere næsten alle noget beskadigede i den vestlige Ende, idet en Slags Vei ie [det vil sige] gamle Hjulspor afskjære deres vestlige Spids. Deres Længde er, naar man begynder med den nordligste og gaar syd efter N:1 20 Alen N:2 38 Alen N:3 25 Alen N:4 50 Alen N:5 50 Alen N:6 45 Alen N:7 30 Alen N:8 30 Alen N:1-7 ligge jævnsides og saa tæt sammen, at Mellemrummet imellem dem kun udgjør 4-10 Alen. N:8 ligger lidt længere mod S-O og har ikke ganske samme Retning idet Retningen omtrent bliver V-Ø medens de andre som før bemærket have Retning fra NV-SO. Der findes ingen Røser i Mellemrummene imellem Skibssætningerne og der findes ei heller Skibssætninger inde imellem Røserne, men begge Grupper ligge hver for sig, dog saaledes, at de støde umiddelbart op til hinanden. Saavel Røserne som Skibssætningerne ere alle dækkede af en Lyngskorpe, dog ikke mere end at Smaasten overalt titte frem. Der har saaledes næppe oprindelig været nogen Overjord, men Gravene have sikkert oprindelig vist sig som nøgne Stendynger. Jeg lod aabne enkelte Røseer hist og her. Under dem fandtes enten et tyndt sort Lag med brændte Ben og spredte grove Potteskaar eller en Brandplet med samme Indhold De maa derfor vistnok høre til de ældste Røser fra Jernalderen. Marken, paa hvilken denne Gravplads findes, har overalt i 2-3 Fods Dybde et Underlag af Fladklippe, den har derfor kun ringe Værdi som Avlsjord og det kunde derfor vistnok uden ret store Udgifter lykkes at faa denne Gravplads fredlyst, og da den er en af de smukkeste Røsepladser, jeg har set, og desuden har særlig Interesse ved sine særdeles smukke Skibssætninger, saa kunde det være ønskeligt, at den blev fredlyst.
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidLyngmark med 100 Røser og 8 Skibssætninger. Købt som særlig Parcel. F.M. 1892. Som Dekl.
1986
Museal besigtigelse - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRøse, 0,5 x 11 m. Med krater, 0,2 x 4 m. Den NV-lige let afskåret.
2011
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiFortidsmindet blev fundet som beskrevet.

Gravrøse

Røse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links