Gravanlæg. Det nordlige anlæg a: Stenrøse, diam. 8,5 - 9 m, højde fra 0,70 m (regnet fra omgivende terræn mod N) til 1,30 m (regnet fra V). Røsen er let hvælvet og består af hånd- til hovedstore og noget større sten, med en delvis markeret, uregelmæssig randstenskreds af gennemgående hovedstore og lidt større sten. Der ses 35-40 større sten og en del mindre i randstenskredsen. Umiddelbart op til sydsiden af anlægget a ligger gravanlæg b, bestående af en oval, flad belægning af håndsten og lidt større sten i eet lag, ca. 3 x 2,4 m, med største udstrækning i Ø - V. Omkring den ovale stenlægning et stenfrit bælte, 0,6 - 0,8 m bredt, og uden om dette en lidt uregelmæssig kreds af hovedstore og lidt mindre randsten, diam. 4,5 - 4,9 m. Der er beva- ret 27 randsten; 4 - 5 sten mangler i vestsiden, 3 - 4 mod NØ, hvor der fin- des en sekundær grav i selve randstenskredsen. Denne sidste grav består af granitskærver i flere lag, 1,60 x 1 m, orienteret i VNV-ØSØ. 2008: Gravanlæg b = sbnr. 32, frnr. 310929.
Røse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm. Læs videre her.
Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.
