Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet 1937 eller senere
Fredningsnummer
53331
Sted- og lokalitetsnummer
060304-12
Anlæg
Gravrøse, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Bautasten, Oldtid (dateret 1700 f.Kr. - 375 e.Kr.); Marksystem, Jernalder (dateret 500 f.Kr. - 374 e.Kr.)

Original fredningstekst

Afmærkn.: 4 MS. Et areal, 110 m langt i NV-SØ, 60 m bredt i NØ-SV, hvis NØ og SØ-side grænser op til Nylars sogn. På dette område findes fjerdedelen af en større høj (resten i Nylars sogn), 7 røser, 1 væltet bautasten og digevoldinger. I gammel skov.

Undersøgelseshistorie

1820
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1820
Museal grafisk eller digital dokumentation - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1878
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidKjærlinghøi, en lille Stenhøi eller stor Røse i Hjørnet af Udmarken og lige op til Nylars Skjæl [højen er tillige registreret under 06.03.03 sb.83B]. Der er tæt omkring denne Høi en hel Gruppe af Røser samt enkelte Stenkredse [sb.12-12A]. Paa enkelte af Røserne har der staaet Bautastene, og det kan antages at flere store Stene, som endnu ligge hist og her ere omstyrtede Bautastene. Der skal ogsaa her være fundet Urner af og til. Bevoksning: 1985: Løvkrat og Nålekrat/-træer
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEt Areal, 110 m i NV-SØ, 60 m br. i NØ-SV, hvis NØ-Side og SØ- Side grænser op til Nylars Sogn. Paa dette Omraade findes Fjerdedelen af en større Høj (Resten i Nylars Sogn [sb.83B]), 7 Røser, 1 Bautasten (væltet) og Digevoldinger. I gammel Skov.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorRektangulært, VNV/ØSØ- orienteret arela, der i N støder op til et andet fredet areal, 5333-9. På området konstateredes flere RØSER (nogle med opretstående BAUTASTEN), DIGEVOLDINGER samt den til arealet hørende, næsten fuldstændigt bortgravede "FJERDEDEL AF EN STØRRE HØJ", nemlig "Kællingehøj" 5333-10, hvis SV-del har befundet sig inden for arealets NØ-hjørne. Imidlertid er området yderst uoverskueligt, idet det er tilplantet med fyrretræer, der nu er 5-6 år gamle, og mellem hvilke en kraftig opvækst af løvkrat (hindbær) ses. Den ulovlige fyrreplantning, som også ses på flere af røserne, bør fjernes og området opmåles, idet der utvivlsomt findes flere fortidsminder end de i fredningsteksten nævnte. Se iøvrigt 5333-9. M.S.stenene er ikke søgt opsporet i den meget tætte bevoksning. Området er opmålt af Viggo Nielsen, jfr. vedlagte plan ** Seværdighedsforklaring ** Ved soignering og pleje vil området sammen med det tilstødende 5333-9 udgøre et særdeles seværdigt og instruktivt "oldtidslandskab". Bevoksning: 1985: Løvkrat og Nålekrat/-træer

Bautasten

Bautasten er aflange, opretstående sten sat over en gravlagt person som en del af gravstedet. Nogle bautasten er sat, uden at der findes en grav, og derfor rejst som en slags kenotaf over en person, som døde et andet sted. Bautasten kendes fra flere steder i landet og findes i meget stort tal på Bornholm. Læs videre her.

Gravrøse

Røse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm. Læs videre her.

Oldtid

Oldtiden er den overordnede betegnelse for den første tidsperiode, der følger efter istidens afslutning. Den indledes med de første jægere, der fulgte i hælene på rensdyrene mod nord til det nuværende danske område omkring 13.000 f.v.t. Oldtiden afsluttes af jernalderen. Denne periode har sit navn efter jernredskaberne, der stammede fra den hemmelige udvinding af jern, som dominerede den ældre del af jernalderen. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links