Faktaboks

Kommune
Bornholms Regionskommune
Fredningsstatus
Fredet før 1937
Fredningsnummer
513525
Sted- og lokalitetsnummer
060406-51
Anlæg
Gravrøse, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.); Jordfæstegrav, Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.); Brandgrav (uspecificeret type), Jernalder (dateret 1 e.Kr. - 374 e.Kr.); Skåltegn, Bronzealder (dateret 1700 f.Kr. - 501 f.Kr.)

Original fredningstekst

Tingl.: 19/9 1890, gdr. K.A. Thorsen Diplom Afmærkn.: MS 1920, overlærer Tryde. Høj, "Baunehøj" eller "Risehøj", ca. 1,8 x ca. 15 m, anlagt på en fladklippe, hvorpå en gruppe skålformede fordybninger, der fremkom ved, at højens østrand bortgravedes. Højen er tilkastet efter en undersøgelse. NMI: "Risehøj" som deklarationen.

Undersøgelseshistorie

1870
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidEn Høi (med Baun paa), kaldt "Risehøi", den synes at ligge paa en Fladklippe og indeholde Stene. Bevoksning: 1985: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1879
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUnder No.51 i L.Petersens Beskrivelse findes anført:"En Høi (med Baun paa) kaldet Risehøi, den synes at ligge paa en Fladklippe og at indeholde Stene". Paa den Fladklippe paa hvilken Høien er anlagt, har jeg fundet en smuk Gruppe af skaalformede Fordybninger. Disse ere anbragte lige op til Høiens Rand. Ved paa den modsatte Kant af Fladklippen at bortgrave noget af Høiens Rand fandtes endvidere 1 skaalformet Fordybning, hvoraf jeg slutter, at disse Fordybninger ere anbragte paa Klippen før Høien anlagdes paa den. Det kan derfor være muligt at der under Høien findes skaalformede Fordybninger, men noget sikkert kan jo ikke vides førend Høien sløifes. [Jvf.sb.182]. Høien er ikke ret stor, men bestaar vistnok helt igjennem af en sammenhobet Masse Sten. Der vides ikke til hvilken Tid den hører, men, som Stenhøi betragtet, er jeg tilbøielig til at anse den som en Broncealdershøi. Det ville unægtelig være interessant at faa denne Høi sløifet for at se om der er Helleristninger under den og samtidig faa Oplysning om hvad den indeholder. Bevoksning: 1985: Græs, Løvkrat og Løvtræer
1882
Museal udgravning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks OldtidUnder højen fandtes flere skåltegn, - en fortsættelse af gruppen af skåltegn ved sb.182.
1943
Museal berejsning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid"Risehøj" Som Deklarationen.
1943
Tinglysning - Nationalmuseet, Danske Afd., Danmarks Oldtid
1985
Nyberejsning af fredede lokaliteter - Skov- og Naturstyrelsen, 10. kontorHøj i ager. Ligger øverst på høj flad klippe, der stiger fra Ø mod V for ved højens V-fod at slutte brat. 3,5 x 0,3 m dyb sænkning centralt på højen. Tidligere udgravet men reetableret. Spor af gravning i SØ. Lettere afgravning i N. SV og V foden afskåret pga. gammel afpløjning. M.S.sten ligger opgravet ved SØ-fod. Børn har leget på højen, blå nylonsnor bundet til flere af træerne. Selve højen bevokset med gamle egetræer på N-del og ved S-del af højen. Tjørn på S-del. Træfri zone går Ø-V tværs over højen. Græsklædt. En del marksten 0,4-0,5 m store ved V og SØ foden af højen. Fladklippen strækker sig uden for højen yderligere 0,14 m mod Ø. N-delen af denne bevokset med tjørn, gamle egetræer, hyld og lidt brombærkrat. Umiddelbart Ø for højfoden en gruppe skåltegn se 5135xxx. FFF iflg. Sv. Hansen rejser den opgravede FM sten. Tænkes placeret vedhøjens V-fod. Ejer: Vang Hansen Østergård Risevej 6 3751 Østermarie. Tlf: 03-970660. ** Seværdighedsforklaring ** Flot beliggende høj. Ved højens Ø-fod helleristning med skåltegn. højen dækker over. *** Nyberejsningstekst for 5135:25 a *** Helleristning med skåltegn på flad klippe, der hælder mod Ø. Ligger umiddelbart Ø for Risehøj's højfod. Mindst 10 skåltegn ca. 6 cm i dia. Flere indtil ½ cm dybe, men de fleste dækkede af tyndt lag jord. P.g.a. beliggenhed optil højen håbløs at holde fri for jorddække. Indgår i tinglysningen af nr. 25 SB.NR: 182 Afsætning : Visuelt Seværdighed: ** Bevoksning : Ingen:1, Andet (jord):2 Bevoksning: 1985: Græs, Løvkrat og Løvtræer
2012
Periodisk tilsyn med fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, ArkæologiMindst 20 store og tydelige skåltegn ses på klippefladen kort neden for højen i øst.
2012
KO-kontrol på fredede lokaliteter - Kroppedal Museum, Arkæologi

Brandgrav

Brandgrav er en betegnelse for en gravlæggelse, hvor den døde person er blevet kremeret og derefter gravlagt enten i en nedgravning i jorden eller i en urne. Brandgravene var en kendt gravform i oldtiden, men blev først for alvor udbredt fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.v.t.) og frem. De ældste kendte brandgrave stammer fra jægerstenalderen (ca. 12.800-3950 f.v.t.). Læs videre her.

Skåltegn

Skåltegn er mindre, cirkulære, indhuggede fordybninger i klippeflader eller på større og mindre sten. Der kendes enkelte skåltegn fra bondestenalderen (neolitikum ca. 4000-1700 f.v.t.), men de forbindes navnlig med bronzealderen (ca. 1700-500 f.v.t.), hvor de var særlig udbredt. De findes enkeltvis eller i grupper af flere skåltegn på samme sten og sammenlignes ofte med bronzealderens lidt mere komplicerede helleristninger, der er indhuggede motiver på klippeflader. Læs videre her.

Gravrøse

Røse, gravhøj bygget af større og mindre sten, på svensk også kaldet rør, på engelsk cairn. Røse har vid udbredelse i tid og rum, fra stenalderens megalitgrave til bronzealderens og jernalderens høje. I Danmark findes røser især på Bornholm. Læs videre her.

Bronzealder

Bronzealderen afløste stenalderen. Den har fået sit navn fra de mange bronzegenstande, der bl.a. er fundet i gravhøje samt nedsat i moser og åer som ofringer til guderne. Særlig karakteristisk for ældre bronzealder er rundhøjene, hvorfra flere opsigtsvækkende arkæologiske fund kendes, idet særlige bevaringsforhold i visse af gravhøjene har betydet, at den eller de gravlagte er yderst velbevarede. I yngre bronzealder gik indbyggerne fra jordfæstegrave til at brænde de døde på et ligbål og begrave dem i brandgrave. Læs videre her.

Jernalder

Jernalderen afløste bronzealderen. Den har fået sit navn fra de mange lokalt producerede jerngenstande fra denne periode. Fra ældre jernalder findes visse steder i landet de meget store tuegravpladser (brandgrave), men også de almindelige rundhøje var meget udbredt i jernalderen, hvilket bl.a. ses i vikingetidens monumentale kongegrave. Blandt andre synlige fortidsminder er forsvarsvolde, enkelte befæstede landsbyer samt bevarede marksystemer. Læs videre her.

Videre læsning

Læs videre om

Eksterne links