Mellem Billund og Grindsted, lige vest for Hovedstilstandslinjen, ligger et større flyvesandsområde, som blev dannet af flyvesand, der blæste sammen på smeltevandssletten slutningen af sidste istid. Området domineres af en 7 m høj parabelklit, som har armene vendt mod nordvest. I vindbruddet kan man iagttage sandflugtsprocesserne og bl.a. se, hvordan vinden ofte danner ribber i sandet. Parabelklitten når en højde på 62 m.o.h. i det sydlige ben. I dag ligger klitten stille, men i 1600- og 1700-tallet vandrede den mod øst, og flere steder er sandet stadig blottet. Størstedelen af området er statsejet, men længst mod øst er der også enkelte privatejede arealer.
En betydelig del af området dækkes af skov, hovedsagelig i form af københavnerplantagen Gyttegårds Plantage, som blev etableret 1898‑1900 af bankdirektør Axel Heide. Plantagedriften har dog fragmenteret den lysåbne natur, og i forbindelse med et LIFE-projekt 2010‑16 blev ca. 70 ha rødgran fældet for at genetablere de åbne arealer. Samtidig blev omkring en hektar af vandreklitten blotlagt i et forsøg på at få sandet til at fyge igen. For at holde arealerne lysåbne blev der desuden iværksat en række plejeforanstaltninger som helårsgræsning, tørveskrælning, afbrænding, rydning og oprykning af rødder.
I dag veksler de åbne områder mellem heder, moser og blottet sand samt større engarealer og en smule overdrev omkring Præsteflod i sydøst. Det gør det fx muligt at iagttage, hvordan planter som sandskæg, sandhvene og smalbladet timian har rodfæstet sig i klitten, der efterfølgende er blevet omdannet til hede. Området rummer også mere sjældne plantearter som alm. ulvefod, plettet gøgeurt, rosmarinlyng, liden soldug, benbræk og klokkeensian, som i stedet skal findes i hedemoserne og på de ferske enge.
Mangfoldigheden af insekter og edderkopper er stor. På de bare sandflader kan man om foråret møde den sorte og orangebrune klitplasterbille, hvis larver snylter på vårsilkebier. Her jager også den store klitgraveedderkop, mens den sjældne og farvestrålende mariehøneedderkop lever på hedearealerne. Dertil kommer et stor antal dagsommerfugle som bølleblåfugl, ensianblåfugl, dukatsommerfugl, moserandøje, sandrandøje og moseperlemorsommerfugl.
Også fuglelivet er rigt, og alene i Grene Sande er der iagttaget næsten 120 forskellige fuglearter. Ynglefuglene omfatter småfugle som bynkefugl, skovpiber og hedelærke samt rødrygget tornskade, trane og natravn. Dertil kommer hele tre ynglende spættearter: stor flagspætte, grønspætte og vendehals. I 1969 blev 160 ha af Grene Sande og ca. 65 ha hedearealer omkring Store Råbjerg fredet. Hele området er desuden udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde.
