Det tidligere vådområde nord for Femvejskorset i Gribskov genopstod som en sø i slutningen af 1990’erne, da en drængrøft blev lukket. I forbindelse med dannelsen af den nye 3,5 ha store Sandskredssøen opstod der desuden et moseområde med tørvemos og smalbladet kæruld, hvis forlængede, uldhårede blosterblade først på sommeren lyser op som hvide vattotter i alt det grønne.
.
Gribskov rummer nogle af landets største bestande af dådyr.
.
En fiskeørn vender tilbage efter en succesfuld jagt med en skalle i kløerne. Den forholdsvis lille ørn er let at kende på sin lyse underside, mørke overside og de karakteristisk nedadbuede, »hængende« vinger. Som navnet antyder, lever fiskeørnen langt overvejende af fisk, som den fanger i styrtdyk med sine lange, spidse kløer.
.

Med et areal på 5.795 ha er Gribskov Sjællands største og Danmarks fjerdestørste skov. Kun de sydlige ca. 3.000 ha af skoven strækker sig ind i Hillerød Kommune. Rødgran og bøg er de mest almindelige skovtræer. For bl.a. at skabe åbne områder i skoven foregår der en gradvis afvikling af nåletræsbevoksningerne.

I 1800-tallet blev der gennemført en massiv dræning, og mange af skovens vådområder forsvandt. Siden 1991 er grøfter og afvandingskanaler dog blevet stoppet, så mange af de forsvundne søer og moser nu er genopstået. Flere af skovens enge er også blevet genoprettet gennem en målrettet naturpleje, som bl.a. omfatter slåning med le og græsning med heste. Naturplejen har især haft betydning for engplanterne, som er vokset markant i både antal og mangfoldighed.

På de skovdækkede arealer er jordbunden overvejende fattig, og morbund er udbredt. Efterhånden som man kommer sydøstpå, bliver den næringsfattige bund til dels erstattet af muldbund. Det afspejler sig også i plantelivet. Mens man på morbunden finder planter som bølget bunke, majblomst, otteradet ulvefod, hedelyng og blåbær, domineres muldbunden af et mere næringskrævende planteliv med bl.a. miliegræs, flitteraks, skovstar, skovgøgelilje og hvid anemone.

I skoven yngler bl.a. fiskeørn, hvepsevåge, rød glente, duehøg, sortspætte, lille flagspætte, svaleklire, huldue og rødrygget tornskade. Af de otte arter af flagermus, som er kendt fra kommunen, findes flere i Gribskov, heriblandt den sjældent sete frynseflagermus. Derudover huser skoven en af Danmarks største fritlevende bestande af dådyr.

Gribskov er udpeget som habitat- og fuglebeskyttelsesområde. I den sydvestligste del af Gribskov ligger Strødamreservatet.

Hvert år besøges Gribskov af flere hundrede tusinde mennesker, der udnytter det netværk af vandreruter, cykelruter og mountainbikespor, som på kryds og tværs gennemskærer naturområdet.

Siden Reformationen var det meste af Gribskov kongens skov og blev sammen med Store Dyrehave udgangspunkt for den parforcejagt, som Christian 5. indførte efter sin indsættelse i 1670.

Gribskov ved Skovskolen i Nødebo (forgrunden) og med Esrum Sø i baggrunden.

.

Fiskeørnene i Vandmosen

I sommeren 2011 byggede et fiskeørnepar rede i et højt grantræ i Vandmosen ved Lille Gribsø i Gribskov, og i 2012 fik de to unger på vingerne. Det var første gang i nyere tid, at fiskeørnen ynglede i Nordsjælland. Parret fik unger igen i 2013. I oktober samme år blev parrets rede blæst ned af stormen Allan, og i december topkappede Naturstyrelsen derfor en udvalgt rødgran, så fiskeørnene havde grundlag for at bygge rede på ny. Selv om ørnene tog redestedet til sig, udeblev ynglesuccesen i både 2014 og i 2015. Bedre gik det i 2016 og 2017, hvor det begge år lykkedes fiskeørnene at opfostre to unger.

Fiskeørnen forsvandt som ynglefugl i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet. Selv om det er gået fremad siden da, hører den stadig til blandt vores mest sjældne ynglefugle, og fiskeørnene i Gribskov er indtil videre det eneste ynglepar på Sjælland. For at give ørnene ro i yngletiden er området omkring Vandmosen lukket for offentlighedens færdsel fra d. 1. april til d. 31. august.

Videre læsning

Læs mere om Skove i Hillerød Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Skove