Grimmermosehuset, Middelfart

Grimmermosehuset blev opført tæt ved Grimmermose som en daglejerejendom under Hindsgavl Slot omkring 1840 (den første brandtaksation er fra 1844). Bygningen opførtes som et 10 fags bindingsværkshus med stråtækt afvalmet tag som beboelse for én familie, indrettet med to skorstene og en bageovn.

I 1917 indrettes der (jvf. forsikringsprotokollen) stald i huset. Da der i taksationen ikke nævnes noget om nytilbygning, er det mest sandsynligt, at udvidelsen i begge ender af huset er sket i 1905. Hvornår bygningen indrettes til to familier kan ikke afgøres, men det er muligvis ligeledes sket i 1905. Senere, formodentlig ved nedlæggelse af stalde m.v., er indgangsdøren mod stranden flyttet.

Indtil 1935, hvor den gamle Lillebæltsbro blev indviet, var der færgefart mellem Middelfart og Snoghøj. Kongebroen hed oprindeligt Grimmermosebroen. Navnet skyldes, at den lå ved Grimmermose, som er det lave og sumpede areal tæt ved Kongebrogården. Grimmer henviser til, at det er et grimt område – nemlig et fugtigt og uvejsomt moseområde.

Bygningen blev erhvervet af Middelfart Kommune omkring 1920 i forbindelse med kommunens køb af Hindsgavl Gods avlsbygninger, jorder og væsentlige dele af skovene.

I 1986 anvendtes bygningen til beboelse, og bygningen var meget forfalden. Tilstanden var så ringe, at udgifter til en gennemgribende istandsættelse blev så store, at man overvejede om ejendommens bevaringsmæssige værdi var tilstrækkelige til at opretholde fredningen. Sagen blev forelagt Det Særlige Bygningssyn som afgjorde at ejendommen stadig havde værdier, der kunne begrunde en opretholdelse af fredningen. Grimmermosehus blev herefter istandsat og indviet den 31. august 1988 som naturskole med forsamlingslokale til mindre møder og udstillinger.

I 2010 brændte Grimmermosehuset. Efter branden stod kun ydervæggene tilbage, og intet af tagkonstruktionen eller stråtaget var tilbage. Bygningen blev efterfølgende genopført. Vinduer og døre samt klinkegulve fra istandsættelsen i 1987 kunne genbruges.

Grimmermosehuset ligger i skovbrynet ned til Lillebælt ikke langt fra den gamle Lillebæltsbro i Middelfart.

Bygningen er opført i én etage af rødmalet bindingsværk med hvidkalkede tavl. Bindingsværket er udført med en fodrem, som ligger oven på en kampestenssokkel, og øverst er gennemstukne bjælkeender samt et sugfjæl. Bygningen afsluttes af et helvalmet, stråtækket tag med mønning og i rygningen ses to hvidtede skorstenspiber med sokkel og gesims. I begge gavle er en lille hejsekvist med revleluge i tagfladen. I bygningens nordvendte facade ses en tofløjet fyldingsdør med ruder i den øverste del, mens de øvrige døre i bygningen er enfløjede revledøre. Alle vinduer er torammede med koblede rammer. Både døre og vinduer er nye, men traditionelt udførte, dørene er grønmalede, mens vinduerne er hvidmalede.

Indvendigt er bygningen indrettet til naturskole med to skolestuer, køkken, toiletter, garderobe og depotrum. Alle overflader er nyere, men traditionelt udførte herunder, teglstensgulve, pudsede vægge og bræddelofter mellem synligt bjælkelag. Dørene er nye, traditionelt udførte revledøre.

Den miljømæssige værdi knytter sig til bygningens unikke og idylliske placering i udkanten af skoven, i sammenhæng med Hindsgavl Gods og med udsigt ud over Lillebælt.

Grimmermosehusets kulturhistoriske værdi knytter sig til den enkle bygningskrop og de enkle materialer, der gør at bygningen fremtræder som en repræsentant for en beskeden arbejderbolig fra midten af 1800-tallet. Ydermere indgår Grimmermosehuset i fortællingen om Hindsgavl Gods størrelse hvor der tidligere indgik landarbejderhuse, som en naturlig del af et større herregårdsanlæg. Bygningen har tillige kulturhistorisk betydning, da den er den sidste bevarede del af den lille bebyggelse omkring det tidligere færgeoverfartssted Kongebro.

Den arkitektoniske værdi knytter sig til bygningens iøjnefaldende, langstrakte og smalle form, der underbygges af de lange, ubrudte og stejle tagflader. De lange facader opdeles af de enkle bindingsværksstolper, der står i kontrast til de hvidkalkede tavl. Den arkitektoniske værdi knytter sig endvidere til den blå farve på vinduer og døre, der får disse bygningsdele til at markere sig mod de hvide tavl.

Læs videre om

• Borgmestergården, Middelfart
• Grimmermosehuset, Middelfart
• Hindsgavl, Middelfart

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen