Den 9 km lange Grindløse Ås.
.

Nord for Grindløse ligger den ca. 9 km lange og relativt velbevarede Grindløse Ås. Den nordlige del af Grindløse Ås kaldes meget passende for Bjergene, da det er her, den når sit toppunkt i Kronsbjerg 26 m.o.h. Da åsryggens forløb gennem det ellers flade Nordfyn er en sjælden landskabsform, blev den nordlige del af Grindløse Ås fredet i 1943.

På sin vej mod isens rand afsatte smeltevand for 19.000 år siden sand og grus i en tunnel i isen. Derved opstod Grindløse Ås som en afstøbning af den tidligere tunnel. Flere steder afbrydes åsen af såkaldte åsgab, hvor smeltevand har bortskyllet partier af åsen, mens den smeltede fri af isen. Da Grindløse Ås blev dannet, stod isen med sin rand ved de langstrakte bakker mellem Harndrup og Fjelsted få kilometer inde i Middelfart Kommune, hvor den udgjorde Den Ungbaltiske Is’ sydlige flanke. Derfor afviger åsens orientering fra den generelle terrænstribning.

Videre læsning

Se alle artikler om Landskaber