Grindsted Kirke, i folkemunde »hedens domkirke«, består af kor og skib, hvortil knytter sig en stor vestudvidelse med tårn fra årene 1921‑23. Den ældste del er til trods for sin lidenhed arkitektonisk interessant, ikke kun ved søjleportalen i syd, men også ved den sjældne alterniche i korets østvæg, der afsluttes øverst af et spærstik i form af to stenbjælker. Særlig opmærksomhed påkalder sig også triumfvæggens nu forsvundne sidealternicher, hvis alterplader var understøttet af kvadersatte søjleskafter. Den stort anlagte ombygning under ledelse af Harald Lønborg-Jensen er trods nedrivningen af middelalderkirkens vestende opført med respekt for de ældre dele. Nybygningen, der mangedoblede kirkens areal, er i sig selv en selvstændig, historiserende kirke, der udgøres af et treskibet anlæg med et lidt bredere vestparti med tårn og flankerende, lavere udbygninger i nord og syd.
