Grindsted bestod i begyndelsen af 1800-tallet kun af fire gårde langs åen og en kirke, der stammer fra middelalderen. I 1842 fik man en embedslæge, og samme år åbnede et apotek. Da landevejen mellem Vejle og Varde blev anlagt i årene 1862‑67, blev kontakten til omverdenen nemmere. Den kongeligt privilegerede kro var omladestation for postvognen, og over for kroen åbnede det første posthus i 1877. I det følgende årti slog en del handlende og håndværkere sig ned i byen. Mejeriet Kildevæld åbnede i 1890, og næsten samtidig oprettedes Andelsklædefabrikken. I 1903 åbnede et epidemisygehus, og fem år senere et alment sygehus.
Grindsted udviklede sig til et betydeligt jernbaneknudepunkt; i perioden 1914‑19 blev anlagt tre privatbaner, der førte i seks retninger, bl.a. til Vejle, Kolding og Varde. Derudover blev Grindsted station på Diagonalbanen Bramming-Grindsted fra 1916.
Anlæggelsen af jernbanelinjerne medførte en vækst, og i 1921 var der 1.724 indbyggere i Grindsted. Årene 1920‑70 kan karakteriseres som Grindsteds vækstperiode, og befolkningstallet var i 1950 nået op på 3.659 for i 1970 at ligge på 7.558. Torvet og de tilstødende gader, Borgergade, Nørregade og Vestergade, blev centrum for handel og småhåndværk, og i 1921 stiftedes handelsstandsforeningen. Uden for byens centrum købte ingeniør Christen J.S. Lundsgaard i 1924 en benzolfabrik, der senere udviklede sig til Grindstedværket. Et nyt andelsmejeri blev taget i brug i 1925, og øst for byen grundlagdes Grindsted Eksportslagteri (1924) og Andels-Svineslagteriet Midtjylland (1929). Som følge af befolkningsvæksten blev middelalderkirken kraftigt udbygget 1920‑23, og den fik tilnavnet »hedens domkirke«. Sygehuset blev udvidet ad flere omgange og fik specialafdelinger. Grindsted blev i denne periode for alvor en skoleby med Kost- og Realskolen (grundlagt 1902), nye kommuneskoler (1955 og 1969), handelsskole (1921), Midtjyllands Landbo- og Husholdningsskole (1947) samt gymnasium (1961). I 1962 blev der oprettet retsdistrikt i byen. I perioden 1957‑72 blev persontrafikken på alle jernbanelinjerne nedlagt.
Indbyggertallet voksede lidt mere moderat efter 1970 og lå i 2006 på 9.496. De to slagterier og mejeriet blev lukket efter årtusindskiftet, hvorved mange arbejdspladser forsvandt fra byen. Tilbage var alene Grindstedværket som den store industrielle arbejdsplads. Som så mange andre byer kæmpede bymidten med butiksdød. Grindsted var i perioden 1970‑2007 administrationscenter i Grindsted Kommune.
