Grubbe Vandmølle
.

Grubbe Vandmølle ligger på Grubbemøllegyden 2 i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

I henhold til Trap er vandmøllen på dette sted første gang nævnt i 1610, men det er sandsynligt, at der har været drevet mølleri langt tilbage i middelalderen. Grubbe Mølle erhverves i begyndelsen af 1600-tallet af Hvedholm Gods. Møllen og det dermed sammenbyggede stuehus udvides og ombygges mod øst i løbet af 1800-tallet og får i de store træk det udseende, den har i dag. En stor del af udlængerne i den gamle 1700-tals møllegård nedbrænder imidlertid i 1932 og erstattes af de gulstenslænger, der ses i dag.

Beskrivelse

Grubbe Vandmølle, der er beliggende ved Horne Å i tilknytning til den i 1959 fredede Grubbe (vejr-)mølle, er en større landbrugsejendom med adskillige længer, hovedsagelig fra to perioder – midten af 1700-tallet og 1930erne.

Møllebygning og stuehus er en 14 fag lang, én-etages længebygning med to tværfløje på husets bagside. Længen, der er opført på et ældre fundament, er i bindingsværk, som i facaden er blevet omsat til grundmur engang i 1800-tallet. Længen står således i dag med en grundmuret, gulkalket facade med pilasterflankeret midtrisalit med frontispice, havesiden med sidefløje har derimod tjæret bindingsværk og gulkalkede teglstenstavl, sadeltaget, der oprindelig var stråtækt, er dækket af skifer. Selve mølleriet, som er indrettet i bygningens fire sydlige fag, har bræddebeklædt gavl og turbinehus, sidstnævnte opført som overdækning for den vandturbine, der i 1928 erstattede det tidligere overfaldshjul.

I møllen, der er i to etager og med loft i sammenhæng med det øvrige stuehus, findes alt gangtøj, desuden melkværne, triør, havrevalse, kegleblander, askaniasigte og grynknækker. Møllen er fortsat fuldt funktionsdygtig. Længens beboelsesdel fremtræder hovedsageligt med den plan og indretning huset fik ved ombygningen i slutningen af 1800-tallet med bl.a. bræddegulve, træpaneler og træbeklædte lofter med inddækkede bjælker, fyldningsdøre etc.

Den såkaldte folkebygning, der udover de tidligere folkerum rummer garager og stald, er opført i forlængelse af møllebygning som en énetages længebygning i gul blankmur med midstillet frontispice og sadeltag, teglhængt med røde sten. Længen har grønmalede revledøre og garageporte samt ældre vinduer med opsprossede, hvidmalede rammer.

Kostalden, der er opført samtidig med – og vinkelret på folkebygningen, er ligeledes i gul blankmur med sadeltag, teglhængt med røde sten, og med grønmalede porte, døre og luger og med staldvinduer i rødmalet støbejern. Den ældre svinestald er en bindingsværkslænge på en høj sokkel med tjæret tømmer, gulkalkede teglstenstavl og halvvalmet tag, teglhængt med røde sten. Staldens sydfacade har opsprossede, smårudede vinduer, nordfacaden, der er blevet omsat til grundmur har staldvinduer med rødmalede støbejernsrammer. I det indre ses en del nyere staldinventar. Den tidligere hestestald, der nu fungerer som redskabshus, er en syv fag lang, stråtækt bindingsværkslænge med tjæret tømmer og gulkalkede bindingsværkstavl samt grønmalede stalddøre. Havehuset, fritliggende i havens NV-lige del, er en lille, tre fag lang bindingsværksbygning med tjæret tømmer, gulkalkede teglstenstavl og sadeltag, teglhængt med røde sten. Sammenfattende er møllegården velholdt.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links