Gudenå (Silkeborg Kommune)

Bæklampretter findes bl.a. i bækkenes øverste dele, hvor de ofte er de eneste fisk. De fører en ret skjult tilværelse, men i yngletiden kan man af og til se dem, når de leger på lavt vand. De legende lampretter på billedet er dog fotograferet i et akvarium.
.
To ensporede, næsten ens jernbanebroer krydser Remstrup Å ved Sejsvej i Silkeborg. Broerne blev bygget i 1907; den sydligste skulle betjene jernbanestrækningen Skanderborg-Silkeborg, den nordligste, som ses her, Silkeborg-Langå-banen. Denne blev nedlagt i 1971 og benyttes i dag som cykelsti.
.
Kajakkerne skærer sig gennem vandet i høj fart på Gudenå mellem Brassø og Silkeborg Langsø.
.
På en stille februardag i det sydlige Silkeborg er brisen så let, at den knap formår at lave krusninger på Gudenås blanke vandoverflade. Fra Brassø og op til Silkeborg Havn løber Gudenå under navnet Remstrup Å.
.

Artikelstart

Gudenå er Danmarks længste å, og en stor del af dens knap 160 km lange løb ligger i Silkeborg Kommune. Den løber ind i kommunen i Julsø og fortsætter herfra videre gennem Borre Sø og Brassø til Silkeborg Langsø. På strækningen mellem Brassø og Silkeborg Langsø kaldes åen også for Remstrup Å. Fra Silkeborg løber åen nordpå gennem den brede smeltevandsdal til Sminge Sø og videre til den opstemmede Tange Sø, hvor den forlader kommunen og fortsætter mod udløbet i Randers Fjord.

Plantelivet i åen tæller hele 87 forskellige arter, heriblandt ti arter og fem krydsninger af vandaks. Dertil kommer en stor og tæt bestand af brudelys, som i juni-august blomstrer lyserødt langs åen. I 2008 blev den invasive vandremusling fundet i Gudenå både nord og syd for Silkeborg. Den har siden etableret sig med store bestande i både åen og søerne. Da vandremuslingen filtrerer vandet for plankton, bliver det klarere. Det har i perioder ført til en øget vækst af vandplanter på strækningen mellem Silkeborg og Tange Sø.

Ud over vandremuslingen huser Gudenå en stor mangfoldighed af snegle, insekter og andre hvirvelløse dyr. De omfatter bl.a. flere sjældne arter som gul vandløbsdøgnflue og stor slørvinge samt de netspindende vårfluer Hydropsyche contubernalis og Cheumatopsyche lepida. Om sommeren kan blåvinget og blåbåndet pragtvandnymfe optræde talrigt langs åen, hvor man også kan møde grøn kølleguldsmed og alm. flodguldsmed.

Åens fiskebestand omfatter bl.a. gedde, helt, ørred, aborre, sandart, skalle, brasen og ål. I åens mindre tilløb kan man også finde den lille bæklampret. Indtil Tangeværkets opførelse 1918‑21 havde åen også en stor bestand af laks. Odderen er vidt udbredt langs både åen og Silkeborgsøerne. I rørskoven yngler toppet lappedykker, skægmejse og rørhøg, og om vinteren raster store flokke af stor skallesluger og sangsvane på og ved Sminge Sø.

Fra udløbet fra Silkeborg Langsø og ned til omkring Svostrup og Gjern Bakker indgår Gudenå i fredningerne af arealer ved Gødvad og Sminge fra hhv. 1978 og 1975. Derudover indgår åens løb nedstrøms Silkeborg i habitatområdet Gudenå og Gjern Bakker, mens habitatområdet Silkeborgskovene flere steder når ned til åen i området omkring Silkeborgsøerne.

Mellem Silkeborg og Randers løber den ca. 70 km lange Træksti, som blev anlagt i begyndelsen af 1800-tallet, så vellastede pramme kunne trækkes mod strømmen op til Silkeborg. I dag fungerer Trækstien som vandrerute, og siden en renovering 2015‑19 er den farbar det meste af året.

Med sugemund og næsebor i panden

I Gudenås mindre tilløb støder man af og til på en lille, op til 18 cm lang, ålelignende fisk med syv gælleåbninger, sugemund og næsebor i panden. Det er bæklampretten, der sammen med sine to danske lampretslægtninge og den marine slimål tilhører gruppen af rundmunde, som udgør en tidlig udviklingslinje blandt de nulevende hvirveldyr.

Mens voksne flod- og havlampretter suger sig fast på andre fisk og enten rasper kødet i sig eller ernærer sig af blod og andre kropsvæsker, tager de voksne bæklampretter ikke føde til sig. For dem handler det udelukkende om at sætte nyt afkom i verden. Gydningen finder sted i marts-maj, hvor først hannerne og siden begge køn graver gydegruber i sandet. De leger ofte i grupper, og hver hun kan lægge op til 3.000 æg. Lampretterne dør kort tid efter legen.

Æggene klækker efter 11‑14 dage. Larverne er blinde og ormelignende og lever nedgravet i vandløbsbunden, hvor de ernærer sig af alger og dødt organisk materiale. Væksten er langsom, og først efter 2,5‑8 år er larvetiden tilendebragt. Forvandlingen fra larve til kønsmoden, voksen lampret begynder i august og varer omkring seks måneder. I modsætning til både hav- og flodlampret bliver bæklampretterne i vandløbene hele livet igennem. Om foråret vandrer de dog ofte en smule opstrøms for at nå gydebankerne.

Bæklampretten er meget sjælden på Øerne, men i Jylland er den ret almindelig. Den er opført på bilag II i EU’s habitatdirektiv og er dermed en af de arter, der danner grundlag for udpegning af de beskyttede habitatområder.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Silkeborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande