Vest for Keldsnor ligger et varieret landskab af stubhaver, moser, krat, overdrev, enge og småsøer. Området, som bl.a. omfatter Vesterskov og Østerskov, Gulstav Mose, Gulstav Klint og Dovnsklint, kaldes samlet for Gulstav, der betyder »den gyldent skinnende mærkestav« og formentlig henviser til et gammelt sømærke på Langelands sydspids.
De mange naturtyper kommer bl.a. til udtryk i et yderst mangfoldigt planteliv. I de lyse stubhaver vokser bl.a. hvid anemone, storblomstret kodriver, hulrodet lærkespore, skælrod og tandrod samt orkidéerne skovgøgeurt, tyndakset gøgeurt og ægbladet fliglæbe, mens Gulstav Moses rigkær er voksested for arter som hvas avneknippe, majgøgeurt og tiggerranunkel. Derudover har smalfliget brandbæger et af sine to danske voksesteder i området.
Hvert år passeres Gulstav af talrige trækfugle på vej mellem ynglepladserne i nord og vinterkvartererne i syd. Efterårstrækket tæller bl.a. et stort antal rovfugle, især spurvehøg og musvåge, mens ederfugl og havlit raster i tusindvis på havet ud for klinterne om vinteren. Omkring sankthans begynder grågæs at samle sig i større flokke efter at have ynglet og fældet, samtidig med at vadefugle dukker op på deres vej sydover. I Gulstav Mose omfatter ynglefuglene bl.a. rørdrum, rørhøg, vandrikse og rødrygget tornskade, mens digesvaler udgraver deres redehuller i kystens stejle klinter. Næsten hvert år gæstes stubhaverne desuden af sjældenheder som pirol og karmindompap.
Omkring 25 ha af Gulstav blev fredet i 1961, og i 1984 blev et lille areal ved Østerskov fredet til parkeringsformål. Derudover indgår Gulstav i habitatområdet Sydfynske Øhav og fuglebeskyttelsesområdet Marstal Bugt og den sydlige del af Langeland, mens Gulstav Mose har fungeret som fuglereservat under Fugleværnsfonden siden 1971.
