.
Licens: CC BY SA 2.0

Gunderupstenen 1 er en runesten fra 900-965 i yngre vikingetid. Den er tegnet og omtalt af Skonvig ca. 1629 og stod ifølge Skonvigs tegning på toppen af en lille høj på Fjellerad Mark, men har formentlig stået ved højen, som tidligt blev ødelagt og brugt til kartoffelkule. Stenen blev udgravet i 1898, men opbevares i dag i Gunderup Kirkes våbenhus. Den består af granit og er 246 cm høj, 74,5 cm bred og 64,5 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med ubestemte runer, lyder: "Tōki ræisþi stæina þessi ok gærði kumbl þausi æft Apa/Æbba, māg sinn, þegn gōðan, ok Tōfu, mōður sīna. Þau ligg[i]a bǣþi ī þæim haugi. Api/Æbbi unni Tōka fēaR sīns æft sik."

Oversat lyder indskriften: "Toke rejste disse sten og gjorde disse kumler efter sin måg (stedfader) Abe (Ebbe), en god thegn, og Tove, sin moder. De ligger begge i denne høj. – Abe (Ebbe) undte Toke sit gods efter sig."

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Aalborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links