Gurre Vang og Horserød Hegn sørger for, at Gurre Sø til alle sider er omgivet af skov. En 10 km lang sti går hele vejen rundt om søen, og i nord kan man via en bro komme ud på Storø, der, som navnet antyder, er søens største ø. Tilbage i 1600-tallet hørte Gurre Sø til blandt kongens fiskesøer, og i dag er lystfiskeri efter især gedde og aborre populært. Fiskeriet er forpagtet ud til Helsingør Sportsfiskerforening.
.

Omgivet af skov, ca. 7 km vest for Helsingør, ligger den 210 ha store Gurre Sø. Ser man bort fra Esrum Sø, som Helsingør deler med nabokommunerne, er den kommunens største sø. Søen er lavvandet med en gennemsnitsdybde på ca. 2 m og en størstedybde på 5,4 m. Ved vestbredden har søen afløb via Gurre Å.

Indtil ca. år 1900 var Gurre Sø næringsfattig, sur og klarvandet med en veludviklet bundvegetation af tvepibet lobelie, gulgrøn brasenføde og strandbo; en såkaldt lobeliesø. Især i sidste halvdel af 1960’erne blev søen dog stærkt forurenet med spildevand. Vandet blev uklart, og de karakteristiske plantearter forsvandt. Efter at spildevandsudledningen er ophørt, er søens tilstand i bedring, men pga. en meget lille vandudskiftning går det langsomt. Tvepibet lobelie dukkede kortvarigt op i 1991, men forsvandt derefter igen. Gurre Sø kan derfor ikke længere betegnes som en lobeliesø, men er pga. sine bestande af kransnålalger i dag en såkaldt kransnålalgesø.

Bredzonen er veludviklet med en stedvis tæt rørskov, som domineres af tagrør. Langs bredderne vokser også dyndpadderok, duskfredløs, sumpfladstjerne og rundbladet soldug, mens gul og hvid åkande kan ses på vandoverfladen.

Fiskebestanden afspejler det næringsrige vand. De dominerende arter er aborre og skalle, som suppleres af brasen, karusse, suder, rudskalle, regnløje, sandart, hork, gedde og ål.

Fuglelivet er rigt året rundt. Om foråret kan man opleve rørhøgen over rørskoven, og visse år suppleres småfuglenes sang af rørdrummens karakteristiske pauken. Søen er desuden ynglelokalitet for bl.a. knopsvane, grågås, hvinand og toppet lappedykker. I nogle år yngler også sorthalset lappedykker i søen. På Mågeøen i søens sydøstlige hjørne er der en stor hættemågekoloni, hvor den sjældne sorthovedet måge efter flere års tilløb endelig ynglede i 2017. Isfugl kan ses ved søen året rundt, mens havørn ofte lægger vejen forbi søen om vinteren, hvor også stor og lille skallesluger, troldand og flere andre andefugle kan raste i stort antal.

For bl.a. at bevare udsigten mod søen blev et 67 ha stort område mellem Gurre Sø og Tikøb-Langesø fredet i 1967. Derudover er søen udpeget som habitatområde.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Helsingør Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande

Eksterne links