Gustmeyers Gård, København

Den svenske Konsul Ludvig Gustmeyer arvede i 1773 gården ved Stranden 14, der havde været i familiens eje siden 1744. Bygningen var dog i en ringe stand, men han fik bragt den i orden igen. Efter Gustmeyer flyttede til København fra Sverige blev han hurtigt en af byens rigeste mænd. Det betød at han efter den store bybrand, der hærgede København i 1795, og hvor gården brændte ned, hurtigt kunne få den genopført. Det nuværende forhus blev således opført i 1796-97 af arkitekten Johan Martin Quist. Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan –- den forelå 48 timer efter, og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere, og der måtte skabes pladser, som kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller, og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murer- og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Efter branden i 1795 blev det besluttet, at karreen mellem Højbrostræde og Store Færgestræde ikke skulle genopføres, men udlægges til plads. De nedbrændte grunde ud til denne plads blev derfor eftertragtede, og de nye bygninger blev opført under hensyntagen til visse monumentalitetskrav, selvom pladsen ikke var så stor og fin som Nytorv og Gammeltorv. Over førstesalens vinduer i de tilbagetrukne fag var oprindelig en frise med stukkaturarbejde, ligesom der under de øvrige etagers vinduer var et gennemgående bånd. Det antages at facaden tidligere har haft to forskellige farvenuancer. Kordongesims og bånd er opført i bornholmsk sandsten, og det kan derfor tænkes at de oprindeligt ikke var pudset over. Balustrene mellem søjlerne på beletagen blev ombygget i 1830'erne. Samtidig med forhuset blev sidehuset og det lave udhus opført ligesom et pakhus i fire etager mod Admiralgade. Johan Martin Quist (1755-1818) var en af de københavnske bygmestre, der med imponerende hastighed og effektivitet fik byen genopbygget efter branden i juni 1795. Quist var oprindeligt mureruddannet og fik C.F. Harsdorff som professor og Hans Næss som informator på Akademiet. Pakhuset mod Admiralgade blev i 1841 ombygget. Ejeren var på daværende tidspunkt silke- og klædehandler A. Anetter. Ombygningen betød at etagerne blev forhøjet og facaden pudset og kalket samt forsynet med kordon- og hovedgesims. Muren med portpillen midt i gården er i sin nuværende skikkelse antagelig fra 1870'erne. På facaden ses en mindetavle der fastslår: I dette hus fødtes atomfysikeren Niels Bohr 1.10.1885.Det samlede bygningskompleks blev restaureret i 1985-1986 af kongelig bygningsinspektør David Bretton-Meyer, som har tilføjet trappe- og elevatorforbindelsen mellem sidehus og forhuset i Admiralgade 24.

Ejendommen er beliggende i det indre København langs kanalen og over for Slotsholmen og Christiansborg. Forhuset Ved Stranden er et led i husrækken langs kanalen, mens ejendommens fredede sidehus, der er bygget til forhusets gårdside samt et fritliggende udhus ligger i baggården. Parallelt med forhuset Ved Stranden 14 ligger yderligere et forhus ud til Admiralgade. Det fredede sidehus og forhuset Admiralgade 24 er sammenbygget af et nyere sidehus og et moderne trappe- og elevatortårn, hvilket ikke indgår som en del af fredningen. På tværs af gårdrummet er en muret, pudset og hvidmalet høj mur med en åbning i midten. Portåbningen flankeres af to portpiller, der har refendfuget pilastre og krones af ældre lanterner i støbejern og kobber. Forhuset Ved Stranden 14 er opført i syv fag og er grundmur i tre etager over en høj kælder og med mezzanin under taget. Bygningen har et kobberbeklædt lavt heltag, med tagvinduer og skorstenspiber. Facaden er pudset og fremstår i en lys sandfarve. Stueetagen og beletagen adskilles af en kordongesims og under denne er facaden refendfuget. Herover er de tre midterste fag trukket langt tilbage i facaden, så der opstår en stor åbning, der bæres af to joniske søjler og to hjørnepilastre. Herved dannes en loggia foran beletagen med gulv belagt med ølandsfliser og et værn af svungne balustre. Fagene umiddelbart ved siden af den brede åbning er svagt tilbagetrukket. Facaden er desuden udsmykket med et vandret bånd under beletagens vinduer. Yderfagenes vinduer er markerede med indfatninger og for beletagens vedkommende desuden med konsolbårne fordakninger. Øverst afsluttes facaden af en hovedgesims med sparrehoveder og herover ses en høj attika over de tre midterste fag. Hovedparten af vinduerne er ældre, hvidmalede korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer. I mezzaninen og kælderen er dog torammede vinduer, hvoraf kælderens er nyere og monteret med gitter. I det sydligste yderfag er en bred, rundbuet portåbning med en tofløjet revleport med gangdør i midten. Porten har flere pålagte dekorationer med antik inspiration og et rundbuet overvindue. I porthammeren er indlagt spots. Portrummet er belagt med chaussesten og køresten i granit. Murene er pudsede og loftet, der er inddelt i tre sektioner af rundbuer, har en sparrenkopgesims. I portrummet findes en ældre, tofløjet fyldingsdør indtil bygningens hovedtrapperum. Forhusets gårdside er sammenbygget med sidehuset, der er på ni fag, ved et smigfag. Den samlede gårdside har pudsede murflader. Kælderetagen er brunmalet og afsluttes af et vandret bånd, og herover er muren hvidmalet og mellem stueetagen og første sal er en kordongesims. Under tagudhænget findes en enkel hovedgesims, og sidehuset har en kobberbeklædt tagflade. Vinduerne i gårdsiden er mestendels korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer, dog er vinduerne i smigfaget med tre fag og til kælderen er småtopsprossede, torammede vinduer. Vinduerne til kælderen er malet mørkegrå, mens de øvrige vinduer er hvidmalede. Der er tillige nyere døre til kælderen. Det lave enetages udhus ligger i skel til naboejendommen. Bygningen er grundmur med en bred frontgavl over det midterste fag, og afsluttes af et stejlt halvtag hængt med sortglaserede vingetegl. I udhusets mur mod gården er tre blåmalede tofløjede porte med ældre båndbeslag og i frontgavlen er et vifteopsprosset halvrundt vindue. Der er ingen åbninger i de øvrige sider. Bygningen er uopvarmet og anvendes til opbevaring. Forhuset Admiralgade 24 er en grundmuret bygning opført i fire etager over seks fag. Bygningen har en sokkel af nexøsandsten, og facaden er pudset. Stueetagen er refendfuget og gråmalet op til en kordongesims under vinduerne på første sal. Den øvrige facade er hvidmalet og mellem første og anden sal ses under de fire midterste vinduer en flad murblænding. Yderfagene på første og anden sal har indfatninger, ligesom der under alle vinduerne på anden og tredje sal er pudsede sålbænke, som i de fire midterste fag er sammenhængende. Øverst afsluttes facaden af en enkel, muret hovedgesims. I det ene yderfag er en port, i den anden en hoveddør. Porten er tofløjet opdelt af små kvadratiske fyldinger og i den ene portfløj er en gangdør. Hoveddøren er en ældre fyldingsdør med overvindue og trin foran. Facadens vinduer i stueetagen er nyere, smalle vinduer med småtopsprossede ruder, mens de øvrige er ældre korspostvinduer med en enkel tværsprosse i de nederste rammer. Vinduer, dør og port i stueetagen er malet mørkegrønne, mens de øvrige vinduer er hvidmalede. Bygningen afsluttes af et heltag hængt med røde vingetegl. I tagfladen ses fire, mørkegrønne kviste med fladbuet tag og torammede vinduer, og i tagryggen er en skorstenspibe med krave. Gårdsiden for forhuset Admiralgade 24 er som de øvrige gårdsider i det samlede kompleks. Muren er pudset og hvidmalet med hvidmalede korspostvinduer. Her ses desuden en hejsekvist over et fag, og på hver side af denne er en mindre pultkvist. I hejsekvisten ses en hejsebom. Mod gården lukkes portrummet af en nyere jerngitterport. I stor del af gårdsiden er dækket af den nyere glasbygning med elevatortårn og trappe. I det indre er der i forhuset mod Ved Stranden en velbevaret grundplan med stuer og kabinetter mod gaden og hovedtrapperum samt forstue mod gården samt en oval spisestue i smigfaget. Hovedtrappen er den oprindelige treløbstrappe i træ med smedejerns-balustre og afrundet håndliste. Undersiden af løbene er pudsede og på hver etage er for det meste ældre, dobbelte fyldingsdøre med profilerede gerichter. Fra stueetagen til og med anden sal findes en velbevaret materialeholdning, der er kendetegnet af bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukgesimser og -rosetter. Hertil kommer et anseeligt antal ældre snedkerdetaljer, herunder hel- brystnings- og lysningspaneler, pilastre i rummenes fulde højde samt et- og tofløjede fyldingsdøre med profilerede gerichter. De ældre døre har bevarede indstukne hængler, greb og låseskilte. Mange af de ældre vinduer har bevaret anverfere og stormkroge og alle vinduer har traditionelle forsatsruder. I de ovale stuer er brede kannelerede pilastre og ældre store kakkelovne i rundbuede nicher. Der findes en ældre madelevator i et hulrum mellem den ovale stue og hovedskillevæggen. I den midterste stue på første sal er ældre, tofløjede døre ud til den i facaden indlagte loggia. På anden sal er den midterste stue næsten to etager høj, da mezzaninen er inddraget og her ses et rigt dekoreret, hvælvet loft med stukdetaljer, englemalerier og guldbemalinger. Dørene og gerichter samt en frise langs loftet har tillige rige bemalinger. Den øvrige del af mezzaninen har en mere enkel indretning, dog er den ovale stue stadig med pilastre og i loftet findes et stort, rundt ovenlys. I kælderen er indrettet nyt industrikøkken og kantine med en overvejende nyere materialeholdning bestående af klinkegulve, pudsede vægge med store murgennembrydninger og et listebeklædt nedhængt loft. Fra den ovale stue er på alle etager adgang til sidehuset, hvis grundplan i store træk er bevaret med en lang gang mod naboskel og mindre rum mod gården. Enkelte rum har bevaret fyldingsdøre, lysningspaneler og helpaneler på ydervæggen samt stuk i lofterne. Der er dog også en del nyere døre, nyere bræddegulve og i gangarealet er nedhængte lofter. Længst mod det ikke fredede sidehus findes tillige nyere toiletter. Spidsloftet over både forhuset Ved Stranden 14 og sidehuset er uudnyttet, dog med mange nyere installationer og rør. Forhuset Admiralgade 20 indeholder i stueetagen en gennemgående forstuegang og en tandlægeklinik. Stueetagen fremstår meget ombygget. På de øvrige etager er en ældre planløsning i store træk bevaret, dog er flere skillevægge mellem stuerne fjernet. Etagerne er kendetegnet ved stuer en suite mod gaden, mens der mod gården er mindre rum, små køkkener og badeværelser. Trappen mellem etagerne er placeret i den nyere tilbygning mod gården. I tagetagen er et stort gennemgående rum og spidsloftet er uudnyttet. Fra første til tredje sal er interiøret præget af ældre bygningsdele og -detaljer i form af bræddegulve, pudsede vægge og lofter med stukkatur og rosetter. Hertil kommer et- og tofløjede fyldingsdøre med ældre indstukne hængsler og tilhørende kannelerede gerichter og glatte lysningspaneler. Flere døre er udført i kopi af de ældre eller er nye, glatte døre. Flere steder er nedhængte lofter med indbyggede spots.

Den miljømæssige værd i for Gustmeyers gård knytter sig først og fremmest til forhusets placering i husrækken over for Christiansborg. Bygningen er i kraft af sin facade det mest iøjnefaldende og dominerende bygning i gadens husrække. Selvom forhuset i Admiralgade oprindeligt var et pakhus har den senere ombygning til en beboelsesejendom gjort at bygningen indgår som en yderst integreret del af husrækken, der består af bygninger med tilsvarende stilmæssige træk, og herved fremstår kvarteret som en helhed. Endelig er der miljømæssig værdi ved grundens traditionelle bebyggelsesstruktur med for- og sidehuse samt et udhus sammenbygget omkring et gårdrum, hvortil der er adgang fra begge gader. Muren på tværs af gårdrummet tjener til det formål at det store gårdrum bliver opdelt til to mindre uderum mellem husene.

Der knytter sig kulturhistorisk værdi til hele det samlede anlæg Gustmeyers Gård, med et repræsentativt forhus mod gaden og sekundære bygninger mod gården. Hierarkiet mellem bygningerne, og dermed også deres oprindelige anvendelse kan aflæses i den velbevarede materialeholdning og i detaljeringsgraden, hvor der er stor kontrast mellem facaden og gårdsiderne. At det nuværende forhus mod Admiralgade oprindeligt fungerede som pakhus ses stadig af den bevarede hejsekvist med hejsebom øverst mod gården. Ligeledes fremstår udhuset i gården ved sin størrelse og de brede porte tydeligt som en funktionsbetinget bygning. Forhuset Ved stranden er med sine mange detaljer et af de mest herskabelige borgerhuse opført i klassicistisk stil efter Københavns brand i 1795. Den fornemme beliggenhed som genbo til Christiansborg Slot og facadens monumentale fremtræden afspejler tydeligt, at bygherren var en af datidens mest velhavende borgerer i København. Frisøjler var tidligere forbeholdt de adelige og fyrstelige bygninger, men fra det revolutionære Paris kom lighedstanken til det borgerlige byggeri i København og slog igennem med Gustmeyers gård. Først tre år senere fulgte arkitekten Harsdorff efter med Erichsens Palæ. Med facaden mod kanalen skabte arkitekten Johan Martin Quist altså en ganske særegen og nyskabende bygning. Dog var han samtidig tro over for sin tidligere lærer C.F. Harsdorff, der havde udstedt en lang række anbefalinger for datidens facadeskemaer med sit eget hus på Kongens Nytorv. Stilen, der var inspireret af antikken, kom til at præge byens borgerhuse i en lang periode efter Københavns brand i 1795. Kendetegnet for disse facadedetaljer ses af den refendfugede underfacade med kordongesims og betoningen af yderfagene med indfatninger og fordakninger. Hertil kommer facadens brede rundbuede port samt de traditionelt udførte firerammede vinduer med opsprosning af de nedre rammer, der er typiske for det klassicistiske formsprog. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den i store træk bevarede grundplan i forhuset Ved Stranden 14 og det hermed sammenbyggede sidehus. Grundplanen understøtter den ydre opdeling og hierarki mellem bygningerne, idet forhuset indeholder den fornemme hovedtrappe og de repræsentative stuer samt den ovale smigfagsstue, i modsætning til de mindre rum og den lange fordelingsgang i sidehuset. Rummenes karakter og indbyrdes hierarki understøttes af materialeanvendelsen og antallet af bygningsdetaljer, der er rigere i forhuset og mere nedtonede i sidehuset. Hertil kommer detaljeringen af hovedtrappen med spinkle jernbalustre og profileret håndliste omkring et bredt durchsicht, hvilket er passende for en hovedtrappe i en repræsentativ ejendom fra slutningen af 1700-tallet. Bygningsdetaljerne er tillige typiske for datidens klassicisme, det gælder især de et- og tofløjede døre med tre eller fem fyldninger med tilhørende traditionelt udførte gerichter og konsekvent anvendte greb og hængsler. Yderligere gælder det brystnings- og lysningspanelers udførelse og stukkaturen i forhusets stuer. De bevarede kakkelovnspilastre og ovnnicher i de afrundede stuer fortæller både om datidens æstetiske præferencer men tillige om datidens opvarmningsmuligheder, ligesom alle plankegulvene er traditionelle for denne type ejendom, selvom de fleste er nyere. Dekorationerne af loftet i den store sal på anden sal med tilhørende udsmykning af døre og vægge er angiveligt tilføjet i slutningen af 1800-tallet, hvor de arkitektoniske tendenser blev mere pyntelige og tilbageskuende i historicismen. Forhuset mod Admiralgade har som tidligere beskrevet en kulturhistorisk værdi ved bygningens fortælling om, at den oprindeligt er opført som pakhus, hvilket ses af gavlkvisten og af det faktum, at bygningen ikke har en kælder. Der er tillige en kulturhistorisk værdi ved den senere indretning til bolig i 1841. Selvom bygningens facade er udformet et godt stykke tid efter de øvrige bygninger i gaden, er det tydeligt, at de klassicistiske idealer stadig var gældende og man har lige netop med denne facade prøvet at tilpasse sig de omkringliggende forhuse. I det indre i forhuset Admiralgade 24 kan man ikke spore det oprindelige pakhus, men til gengæld er grundplanen fra 1841 i store træk bevaret med en langsgående midtskillevæg og stuer en suite mod gaden, hvilket har stor kulturhistorisk værdi. Bygningsdetaljerne er også i store træk genkendelig for datidens arkitektoniske tendenser. Blandt andet de kannelerede pilastre, som ses både som originale og kopier.

Den arkitektoniske værdi relaterer sig til først og fremmest til den velproportionerede og elegante facade mod kanalen. De store gennemgående søjler dominerer udtrykket, og den tilbagetrukne murflade skaber en dramatisk reliefvirkning, som understøttes af refendfugerne, de forskellige pudsdetaljers fremspring samt af portens dybe placering i muren. Den refendfugede mur under kordongesimsen, hvorpå søjler og pilastre hviler, giver tillige en naturlig base for facadens opbygning, der proportionelt og konstruktivt følger de store linjer i en antik tempelfront og følger den korrekte søjleorden med syv kannelerede riller på pilastrene. Linjer i facaden kan spores tilbage til Palladios villaer i Italien. Den høje attika er et bemærkelsesværdigt element, der udover at være endnu et bygningstræk, som hører det antikke forbillede til, er en måde hvorpå de vertikale linjer og fokus på de tre midterste fags understreges. Ydermere er der arkitektonisk værdi ved den klare symmetri, der kun brydes af den markante portåbning. Den arkitektoniske værdi for gårdsiderne på alle bygningerne knytter sig til deres ens murbehandling og den taktfaste vinduesplacering samt farveholdningen med en mørkere kælderetage, hvilket giver en naturlig base. I det indre er den arkitektoniske værdi hovedsageligt relateret til forhusets velproportionerede stuer, hvor de fint forarbejdede snedkerdetaljer giver rummene en statelig elegance. Hertil kommer, at brystningspanelerne og loftgesimsen skaber en velproportioneret deling af de højloftede stuer samtidig med at hel- og lysningspanelerne betoner ydervæggene. Yderligere er de dobbelte fløjdøre og deres placering med til at skabe en gennemgående akse på tværs af stuerne. Den ovale smigfagsstue har stor værdi ved sin form og de mange bevarede bygningsdetaljer, der er tilpasset væggenes krumning. Pilastrene i smigfagsstuerne er gennemgående fra gulv til loftsgesims og deres kanneleringer, selvom der kun er fem og ikke syv, referere tilbage til de antikke grundprincipper, som blev slået an i facaden. Endelig er der stor arkitektonisk værdi ved forhusets trapperum, hvor vanger, gelænder med a-la-greque-borten, håndliste og stuk på undersiden af løbene er tilpasset den svungne form og danner en elegant ramme omkring det gennemgående durchsicht. Den arkitektoniske værdi for forhuset mod Admiralgade knytter sig til den enkle og velproportionerede facade, hvor bånd og øvrig facadeudsmykning, sammen med den taktfaste vinduessætning, skaber en visuel balance mellem vandrette og lodrette linjer. Hertil kommer den refendfugede del, der sammen med farveholdningen sørger for, at der er en naturlig tyngde i facaden. For både udhuset og den tværgående mur i gården knytter der sig arkitektoniske værdi til deres symmetri og pyntelige bygningsdetaljer. Det er detaljer såsom det vifteopsprossede overvindue i midten af udhuset og de forskellige pudsdetaljer på muråbningens søjler.

Læs videre om

• Det Harboeske Enkefruekloster, København
• Fiolstræde 26, København
• Store Strandstræde 4, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen