Gyden 20, Ærøskøbing

Den ældste del af Ærøskøbing strækker sig tilbage til omkring år 1100 og meget af gadestrukturen kan formentlig dateres tilbage til middelalderen og er kendetegnet ved smalle brostensbelagte gader, hvor husene blev opført som randbebyggelse med små slipper, der ligger som små genveje mellem byens gader. Byen blev først og fremmest udvidet mod vest, men grundet opfyldninger blev havnen flyttet længere og længere mod øst og i slutningen af 1700-tallet blev det første havnebassin anlagt og med dækmolens forlængelse i 1832 fik havnen sin nuværende udstrækning. Ærøskøbing gennemgik i 1700- og 1800-tallet en periode med økonomisk opsving, hvorfor det formentlig var i denne periode at havnen blev udbygget. Det økonomiske opsving kan også aflæses i bygningerne, hvor der blev opført mange nye huse, der i udtryk minder om den sønderjyske byggeskik og som fortsat præger byen den dag i dag. Bygningerne blev opført i bindingsværk og mange er siden grundmuret, har fået forhøjet facaden eller fået tilføjet frontispicer, karnapper og kviste, som er kendetegnende for byen. I begyndelsen af 1900-tallet blev facaderne pudset og udsmykket.

Forhuset blev opført mellem 1821-1852, som to selvstændige bygninger, der begge var grundmuret mod gaden og bindingsværk mod gårdsiden. De fem østre fag var et pakhus, mens de tre vestre var beboelse. Gårdsiderne blev grundmuret efter 1867. Porten til pakhuset blev i begyndelsen af 1900-tallet forkortet med et ½ fag, der blev erstattet af et vindue. Gyden 18 blev slået sammen med Gyden 20 i begyndelsen af 1980'erne.

Gyden 20 ligger på den sydlige side af den brolagte Gyden i centrum af Ærøskøbing. Gyden 20 består i dag af to forhuse, der tidligere var to særskilte adresser Gyden 18 og 20. Det er kun det tidligere Gyden 18, der er omfattet af fredningen og udgøres af de otte vestligste fag, hvorfor det kun er denne del, der vil blive beskrevet i det følgende. Bag forhusene er et brolagt gårdrum med et baghus samt en have. Skellet mellem have og gårdrum afgrænses af en mur i skellet mellem de to tidligere adskilte forhuse. Forhuset er som nævnt otte fag langt, grundmuret i én etage over en sorttjæret sokkel af syldsten med et ubrudt, rødt, teglhængt heltag, hvor der i rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel og hovedgesims. Facaden er berappet og gulmalet og afsluttes af en profileret, hvidmalet hovedgesims. Gårdsiden er vandskuret og gulmalet. Den synlige vestre gavl er i sortopstolpet bindingsværk med gulmalede tavl. Centralt i facaden er en ældre, tofløjet hoveddør og i det yderste østre fag sidder en tofløjet port. På bygningens gårdside er en nyere dør. Vinduerne er både ældre og nyere, men traditionelt udførte, torammede med tre ruder i hver ramme og enkelte på gårdsiden med småsprosser. I det indre er en traditionel grundplan med en forstue, stuer mod gaden og køkken mod gårdsiden. Bag porten er et værksted med en ældre ligeløbstrappe til den uudnyttede førsteetage. Der er væg-til-væg gulvtæpper, pudsede og tapetserede vægge og ældre loftsbjælker mellem nyere profilbræddelofter. Der er bevaret flere ældre fyldingsdøre samt ældre vinduer med anverfere og stormkroge og tillige en skorsten.

Den miljømæssige værdi for Gyden 20 knytter sig til beliggenheden i Gyden, hvor forhuset som en integreret del af Ærøskøbings middelalderlige, brosten- og pigstensbelagte gadenet, er med til at opretholde købstadens helstøbte og traditionelle kulturmiljø.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til bygningen som en velbevaret repræsentant for et byhus med tilknyttet pakhus fra midten af 1800-tallet beliggende i Ærøskøbing med rødt teglhængt tag og grundmurede facader. Den langstrakte bygningskrop er vidnesbyrd om, at bygningen oprindeligt var to forhuse, hvor porten gav adgang til pakhusdelen, mens den dekorerede, tofløjede fyldingsdør gav adgang til beboelsen. Hertil kommer de særegne skorstenspiber, der i deres udtryk skiller sig ud fra de fortrinsvis hvidtede skorstenspiber i Ærøskøbing og er formentlig et udtryk for datidens stilideal, hvor der blev leget mere med forskellige bygningsdele, hvor man lod sig inspirere af tidligere tider og genfortolkede dem i nye rammer. Endelig kommer vinduerne med to sprosser, der ligeledes vidner om opførelsen i 1800-tallet.

Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til den traditionelle planløsning med forstue, stuer mod gaden og køkken mod gårdsiden. Tillige værkstedet med trappen til den uudnyttede tagetage, der vidner om denne del af bygningens tidligere funktion som pakhus. Endelig har de ældre bygningsdele, herunder fyldingsdørene kulturhistorisk værdi, idet de vidner om bygningens alder og udtryk.

Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til den velproportionerede og langstrakte bygningskrop med fast fagdeling og vinduesrytme. Bygningens horisontale linjer understreges af de lange, ubrudte tagflader, vinduestakten, sokkel og hovedgesims og brydes kun af de to skorstenspiber i rygningen, der giver et elegant islæt til den harmoniske og enkle bygning. Det arkitektoniske udtryk er overordnet solidt, enkelt og harmonisk, uden andre detaljer end de funktionelt betingede skorstenspiber og gesimser samt den udsmykkede hoveddør, hvis snedkerdetaljer ophøjer den arkitektoniske værdi.

Læs videre om

• Nørregade 1, Marstal
• Priors Hus, Ærøskøbing
• Østergade 9, Marstal

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen