.
Licens: CC BY SA 2.0

Gyllingstenen er en runesten fra ca. 900-1020. Den blev opdaget i 1839 i grunden af en ladebygning i Gylling og har efter sliddet at dømme tidligere været benyttet som trappetrin eller lignende. Stenen, der er opbevaret på et muret fundament i Gylling Kirkes våbenhus, består af granit og er 137 cm høj, 56 cm bred og 35 cm dyb.

Inskriptionen, der er skrevet på olddansk og med runer fra vikingetiden, lyder: "Tōki Þōrgīsls sun ræis[þ]i stæin þannsi æft ... gōðan ok {risbiik} sinn brōður."

Oversat lyder indskriften: "Toke Troels' søn rejste denne sten efter... god ... og {risbiik} sin broder."

Ordet risbiik kendes ikke. Risping – en afledning til 'rispe' – har været foreslået. Ordet god kan med en vis rimelighed rekonstrueres som: "efter N.N. en god [??thegn/dreng]" eller: "efter N.N. den gode".

Videre læsning

Læs mere om Oldtiden i Odder Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om

Eksterne links