Gyths Gård, Kalundborg

Den vidtløftige senempiregård med den høje dobbelttrappe og de to store lindetræer foran facaden opkaldes efter ejeren fra 1876 til 1910 kancelliråd P. A. Gyth. Her fødes hans barnebarn, senere forfatterinde og nobelprismodtager Sigrid Undset (1882-1949). Hendes far var oprindelig fra Norge og i 1884 flyttede de til Oslo. Bygningerne, der er af bindingsværk og opført 1834 for dyrlæge E. Schnittger har senere grundmurede facader på sidefløjene. Ejendommen følges helt tilbage til midten af 1400-tallet, og der er stadig levn fra stenhuset i kælderen i det nuværende hus. Gården er desuden kendt som Kalundborg Kgl. Privilegerede Farvegaard i en meget lang periode fra 1688-1831. Husets plan synes i det store og hele at være uændret fra opførelsen med undtagelse af sammenlægninger af rum o.a. i 1981. Den østlige længde var oprindeligt indrettet til ølbryggeri og brændevinsbrænderi, og forbundet med forhuset i en meget smal bygning. I den nordlige længde blev opført stald og karlekammer, men senere er længen lavet om til to lejligheder. I den vestlige del af gården ligger et lille grundmuret halvtagshus med skorstenspibe. Det er opført som vaskehus. Torvet ligger ved starten af Højbyen og er delvist bygget oven på den gamle voldgrav. Et synligt bevis er husene, der synker stille og roligt århundrede efter århundrede. Når man står foran Gyths Gård og ser på husene til venstre og højre på torvet kan man tydeligt se de skæve mure.

Gyths Gård ligger ud til Torvet i Højbyen. Forhuset ligger på den vestlige side af Torvet og sidebygningerne ligger langs henholdsvis Adelgade og Munkesøgade.

Gyths Gård er et trelænget anlæg i en etage. Mod gaden er det opført af grundmur og mod gården af bindingsværk, der under tagskægget er afsluttet af en hvidmalet sugfjæl. Huset har teglhængt heltag og i rygningen ses i alt fem murede skorstenspiber med sokkel og krave. Den 15 fag lange facade mod Torvet er pudset og gulkalket, og den høje sokkel med vinduer er gråkalket. Under tagskægget er en høj, hvidmalet trægesims. Facaden er symmetrisk opbygget omkring et pilasterprydet midtparti, kronet af en lav frontispice med et rundt stjerneopsprosset vindue. En støbt toløbstrappe med smedejernsgelænder fører op til hoveddøren. Under trappen er der nedgang til kælderen, hvor der primært er teglgulve og reminiscenser efter et åbent ildsted. Der er tillige to nedgange til kælderen fra gården. Sydlængen mod Adelgade er ti fag lang. Facaden er pudset og gulkalket, og er øverst afsluttet af en muret, hvidkalket sparrenkopgesims. Soklen er pudset og gråkalket. Under længens fire vestlige fag er en kælder sat af marksten, der er kalket hvide. Kælderen har nyere teglstensgulv og en drager bærer bjælkelaget. Nedgang til kælderen sker fra gårdsiden via to udvendige trælemme, skråtstillede over kælderhalsen. Nordlængen mod Munkesøgade er 11 fag lang. Facaden er grundmuret med hamborgfuger og gulkalket, øverst er den afsluttet af en muret, hvidkalket sparrenkopgesims. Soklen er pudset og gråkalket. I de to østligste fag sidder en grønmalet træport. I portrummet, der er af bindingsværk, er der nedgang til to smalle kælderrum, overvejende sat af marksten. Vinduer mod gaden er dannebrogsvinduer med todelte underrammer. Mod gården er der både dannebrogsvinduer med todelte underrammer og torammede, ottedelte vinduer. Karme er gråmalede og rammer hvidmalede. Mod gaden er der fyldingsdøre med lave overvinduer, og mod gården revledøre også med lave overvinduer. Karme er hvidmalede og dørplader grønmalede. Generelt vurderes døre og vinduer at være af ældre dato.

I det indre er der indrettet otte lejligheder. Oprindeligt var der stalde, karlekamre, ølbryggeri og brændevinsbrænderi i sidebygningerne, men efter ombygningen til boliger kan den oprindelige struktur ikke længere aflæses. Indvendigt er flere fyldingsdøre med klassicistiske stiltræk bevaret, tillige med fine messingdørgreb. Hovedbygning og sidelænger i hesteskoformation indrammer det trapezformede gårdrum, der åbner sig mod vest. Gårdens belægning udgøres primært af perlesten samt af en nyere sti af herregårdssten langs bygningerne. Langs længerne er tillige en oprindelig smal rende af pigsten. Mod vest ligger et lille grundmuret vaskehus beklædt med tagpap. Dørene er grønmalede revledøre, hvoraf de to fører ind til et mindre rum, der tidligere rummede to separate rum til das.

Gyths Gård indgår i bebyggelsen der omkranser Torvet i Højbyen, hvor byens tidligere rådhus ligger. Den trelængede købmandsgård ligger på vestsiden af Torvet, som en pendant til rådhuset. Sidebygningerne spænder mellem Adelgade og Munkesøgade, hvor de udmunder i Torvet, hvilket er vigtigt for Torvets struktur og bevirker at Gyths Gård får en højere status end Torvets øvrige beboelsesbygninger. Dens centrale og fornemme placering understreges af, at Gyths Gård ligger på hjørnet af Adelgade som en slags port til indkørslen til Kalundborg Kirke, på toppen af Adelgade. Foran forhuset står to Lindetræer, som flankerer hovedtrappen. Ud over at understrege bygningsanlæggets symmetri, understreger de købmandsgårdens status, da ingen andre bygninger på Torvet har fritstående træer foran facaden.

Den berømte forfatterinde Sigrid Undset (1882-1949), der i 1928 modtog Nobelprisen i litteratur, er født i huset. En mindeplade er opsat på østfacaden.

Gyths Gård er et velbevaret eksempel på en trelænget købmandsgård fra begyndelsen af 1800-tallet. Bygningerne er karakteriseret ved et enkelt formsprog og matrerialevalg. Bygningerne er velproportionerede, det gælder forholdet mellem tagflade og murflade, vinduernes regelmæssige facadetakt og forholdet mellem bygningskroppene omkring det trapezformede gårdrum. Anlæggets symmetriske opbygning med forhus samt nord- og sydlænge, understreges yderligere af den symmetriske facade mod Torvet, der ud over en høj sokkel med en toløbstrappe, domineres af et centralt placeret, pilasterprydet midtparti med frontispice; alle elementer der giver købmandsgården karakter og tyngde.

Læs videre om

• Ole Lunds Gård, Kalundborg
• Skansevej 10, Reersø
• Svallerup Kirkelade

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen