Häger Stiftung, Haderslev

I Häger Stiftung blev Klosteret 23 opført som et elleve fag langt bindingsværkshus i 1700-tallet med grundmuret gavl. I løbet af 1800-tallet blev huset løbende grundmuret, hvorved en indkørsel blev indlemmet i huset. I 1883 fik huset nye vinduer, og i 1884 var hele huset blevet grundmuret. Den nuværende facadeudformning og frontispicen stammer fra 1892. I 1860 indrettede Matthias Häger en stiftelse for gamle Haderslevborgere i Klosteret 23 og 25. Klosteret 25 fik sin nuværende udformning i 1892 ved en ombygning af et tidligere ni fag langt bindingsværkslanghus opført i midten af 1700-tallet. Dette hus blev delvis grundmuret i 1853. På en ældre facadetegning ses det, at midterpartiets murværk tidligere har været kvaderfuget. Begge bygninger blev gennemgribende renoveret i 1989 og indrettet til moderne lejligheder ved arkitekt Jørgen Toft Jessen.

Häger Stiftung består af to langhuse, Klostret 23 og Klostret 25, der ligger på bakken, hvor gaden Klostret slutter ved Klosterkirkegården. De to langhuse ligger forskudt parallelt for hinanden og er forbundet med en mur, hvori der er en portåbning. Bygningerne er indrettet til lejligheder. Klostret 23, som er den østligste del af Häger Stiftung, er et grundmuret, ni fag langt, enetages langhus. Det hviler på en høj muret og stænkpudset sokkel og bærer et heltag hængt med røde vingetegl, i rygningen sidder en skorsten med sokkel og krave. Murværket er pudset og gråmalet i to nuancer, murværket over soklen er glatpudset og afsluttes øverst af en profileret hovedgesims. Over facadens tre midterste fag er der en frontispice med inskription: "1892 Häger Stiftung".

Alle vinduesåbninger er prydet med trukne indramninger og sålbænke. I facadens tredje fag fra øst sidder hoveddøren, der er en nyere tofløjet fyldingsdør med overvindue malet i mørkegrøn nuance. Foran denne er en femtrins granittrappe med dekorativt udformede smedejernsgelændere. Alle vinduer er nyere torammede, tre- eller torudede vinduer. På gårdsiden er murværket ligeledes pudset og gråmalet, øverst en muret hovedgesims. Her er tre indgange med nyere revledøre med lille vindue over nyere støbte trapper. Alt træværk er malet mørkegrønt.

I det indre er bygningen inddelt i tre lejligheder, hvor grundplanerne kendetegnes ved, at stuer og værelser ligger mod gaden, mens køkkener og badeværelser vender mod gårdssiden. Interiørerne præges både af nyere og ældre overflader og bygningsdele: nyere bræddegulve, nyere og ældre fyldingsdøre, malet savsmuldstapet samt lofter med synligt ældre bjælkelag med glatte hvidmalede plader imellem. Klosteret 25, som er den vestligste del af Häger Stiftung, er et grundmuret, otte fag langt, enetages langhus. Det hviler på en muret, stænkpudset sokkel og bærer et heltag hængt med røde vingetegl, i rygningen sidder tre skorstene med sokkel og krave. Murværket er pudset og gråmalet, murværket over soklen er glatpudset og afsluttes øverst af en profileret hovedgesims og i hver side kvaderfugede lisener. Over facadens tre midterste fag, er der en frontispice med inskription: "1892 M. Häger Stift". Alle muråbninger er prydet med trukne indramninger, og vinduerne har trukne sålbænke. På hver side af midterpartiet sidder nyere, tofløjede indgangsdøre med overvinduer og foran disse ældre støbte trappesten. Gavle og gårdside er ligeledes pudset og gråmalet, øverst en muret hovedgesims. Her er tre indgange med nyere revledøre med lille vindue og nyere støbte trapper med metalgelændere foran. På bygningens østgavl er der en gammel retiradebygning med paptag og fem revledøre, den anvendes i dag til opbevaring. Vinduerne på denne side er to- eller enrammede, trerudede vinduer. Alt træværk er malet mørkegrønt.

I det indre er bygningen inddelt i tre lejligheder, hvor grundplanerne kendetegnes ved, at stuer og værelser ligger mod gaden, mens køkkener og badeværelser vender mod gårdssiden. Interiørerne præges både af nyere og ældre overflader og bygningsdele: nyere bræddegulve, vinylgulve, nyere og ældre fyldingsdøre, ældre trapper med drejede balustre, ældre dørgreb, malet savsmuldstapet, lofter med synligt ældre bjælkelag med glatte hvidmalede plader imellem samt synligt tagværk i tagetagen.

Den miljømæssige værdi ved Häger Stiftung knytter sig til måden de to langhuse harmonisk indpasser sig i Klosterets øvrige husrække, der fortrinsvis består af ældre, traditionelle bygninger. På gårdsiden er der skabt et hyggeligt gårdmiljø, og de nyere baghuse, beliggende nedad den skrånende grund mod Haderslev Indre Dam, tilpasser sig med sin overordnede formgivning og traditionelle materialeholdning fint til de to ældre forhuse mod Klosteret.

Den kulturhistoriske værdi ved Häger Stiftung knytter sig i det ydre til de traditionelt udformede facader med pudset murværk og detaljer. De to forhuse fremstår således som velbevarede, jævne eksempler på den købstadsarkitektur, der vandt frem i Haderslev i 1800-tallets anden halvdel. Denne arkitektur kendetegnes ved pudsede facader med pudsede eller støbte stilelementer. Hertil kommer, at skorstenene indikerer, at der også tidligere har været indrettet flere mindre lejligheder i bygningerne. På gårdsiden vidner den bevarede retiradebygning om tiden før lejlighederne fik moderne sanitære installationer. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre grundplan med en gennemgående skillevæg, hvor rummene opdeles hierarkisk med stuer mod gaden og birum som køkken, bad og værelser mod gården. Hertil kommer de bevarede ældre bygningsdele som fyldingsdøre, synligt bjælkelag og tagværk, der medvirker til opretholdelsen af et traditionelt interiør.

Den arkitektoniske værdi ved Häger Stiftung knytter sig i det ydre til de to forbundne forhuse, hvor facadernes sammenfaldende farveholdning og udformning sammenknytter bygningerne til en helhed. Den konsekvente anvendelse af få pudsede detaljer ved hovedgesimser, vinduesåbninger og sokler, får de enkle huse til at fremtræde med autoritet og værdighed. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de relativt små stuer og værelser, der sammen med de bevarede ældre og nyere traditionelle bygningsdele og overflader er med til at fastholde en autentisk historisk stemning i det indre.

Læs videre om

• Avlsgården, Gram
• Domkirkepladsen 1, Haderslev
• Skovbøllingvej 35, Bjerning

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen