Højbro Plads 13 ligger på Højbro Plads 13, hj. af Lille Kirkestræde i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Den 5. juni 1795 udbrød der brand på Holmen. Tre dage efter lå en stor del af byen som en rygende ruinhob med knap 1000 nedbrændte huse fra Holmens Kanal over Nikolaj Plads, mellem Kanalen og Strøget, over Rådhusstræde til Vestergade og det meste af Vester- og Nørrevold. Omkring 3.500 familier var blevet hjemløse og måtte have hjælp. Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J.H. Rawert skulle hurtigst muligt komme med en plan. Den forelå 48 timer efter og den blev stort set fulgt. Reglerne for det nye byggeri var, at gaderne skulle gøres bredere og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, mens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen. Husenes hjørner skulle brækkes på 5 alen til 1 fag vinduer med piller og husenes højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen. Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern. Allerede det første år efter branden var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter var København i det store hele genopbygget igen. Dog var det ikke lykkedes at gøre alle gaderne bredere, men dog nogle. Da de nedbrændte kvarterer skulle genopbygges, var håndværkerstanden virkelig rustet til at tage denne kæmpeopgave op, fordi murermestre og tømrermestre om aftenen havde modtaget undervisning og lært om bygningskunst på Kunstakademiet hos arkitekt C.F. Harsdorff. Mestrene havde lært så meget, at de kunne tegne en velproportioneret facade med fine enkeltheder helt i overensstemmelse med tidens klassicistiske stil. Det kan særligt ses i Vestergade og Kompagnistræde, hvor de store købmandsgårde ligger side om side, eller i kvarteret syd for Nicolai kirke, hvor smalle borgerhuse trykker sig sammen på de gamle skipperbodegrunde. Efter branden i 1795 blev det besluttet, at karréen mellem de daværende Højbrostræde og Store Færgestræde ikke skulle genopføres, men udlægges til en plads. De afbrændte steder ud til denne plads blev derfor eftertragtede og bygningerne opført under hensyntagen til visse monumentalitetskrav, om end slet ikke i en grad som på Nytorv-Gammeltorv. Hjørnet Lille Kirkestræde/Højbro Plads erhvervedes af spisevært Johan Mortensen Eisen, der i årene 1796-97 her opførte ejendommene Højbro Plads 13 og 15. Helt fra opførelsestidspunktet har der været butik indrettet med indgang i smigfaget af forhuset, omend forhen af noget mere beherskede dimensioner end i dag. Oprindeligt var der en nedgang til kælderen under et såkaldt skur, dvs. en konsolbåren fordakning af indgangspartiet hertil. Det Kongelige Teaters syngemester J. F. Frølich (1806-1860) boede i ejendommen Højbro Plads 13 i årene 1832-1835. Han leverede en del af musikken til Bournonvilles balletter. Fra 1858 ejedes ejendommen af lægen Adolph Hannover (1814-94), der boede på 1. sal med udsigt til Højbro Plads. Denne havde familien dog ikke megen glæde af ifølge sønnen, den kendte kunsthistoriker og museumsmand Emil Hannover (1864-1923), der i sine erindringer skriver om hjørnestuen: Indtil denne af pladsmangel måtte omdannes til soveværelse, var hjørnestuen stadsestuen, hvor vi sjældent kom. Det var fra vinduerne i det trange og triste Lille Kirkestræde, jeg først lærte verden at kende. Om lejlighederne i øvrigt skriver Hannover: Jeg så med uvilje på vore tarvelige rørstole i spisestuen og om med endnu mere uvilje på de triste sorte damaskmøbler i vor dagligstue. Derimod husker jeg at have følt glæde ved synet af nogle smukke, gråmalede vægdekorationer på døren i vor spisestue, og i den lyse hjørnestue ud mod Højbroplads havde lærredsvæggene en lilla farve, som syntes mig henrivende. Alt i alt var vor lejlighed vist efter den tids begreber ret herskabelig, højt til loftet og rummelig. Men uadskillelig fra mine erindringer om mit barndomshjem i Lille Kirkestræde er en atmosfære i gaden og i huset, som må have generet mig som barn, eftersom jeg endnu kan føle lede ved at mindes den. At der brændtes kaffe i stueetagen, og at hele vor trappe da fyldtes med en kvælende os, var endda ikke de værste. Langt værre var de komplicerede dufte, som steg fra skarnbøtterne og retiraderne i gården. Det var ikke nogen festlig modtagelse, man fik, når man vendte hjem fra skolen og mødte alle disse dufte, der havde sat hverandre stævne i vor gadedør. I 1874 flyttede familien Hannover til en villa på Gl. Kongevej, men beholdt ejendommen på Højbro Plads til henimod år 1900. Ombygningen af stueetagen fandt sted første gang omkring år 1900, hvorfra den nye hjørneindgang sandsynligvis stammer. Facaden omtales som oliemalet fra omkring 1850 men først som pudset og oliemalet fra omkring 1900. Arkitekten Logan Nørgaard (f. 1931) forestod i 1975 en facaderestaurering af både Lille Kirkestræde 5/Højbro Plads 13 og nabohuset Lille Kirkestræde 3, hvorved bl.a. vinduerne i hjørnehuset i nr. 5 er blevet bragt tilbage til deres traditionelt udførte udseende.

Beskrivelse

Ejendommen er beliggende i Københavns Øster Kvarter og består af et langt hjørnehus, der binder husrækken i Lille Kirkestræde sammen med husrækken på Højbro Plads, som forhuset drejer ud mod ved en kort facade. Ejendommen består af et grundmuret hjørnehus, opført i 1796, i 2 fag til Højbro Plads, 1 smigfag og 15 fag til Lille Kirkestræde. Forhuset omfatter kælder, tre etager og en indrettet tagetage. I gården er et sidehus på 1 fag, med kælder og 3 etager, ligeledes opført 1796. Hjørnehus og sidehus er sammenbygget på en sådan måde, at forhuset i seks fag, inklusiv trapperummet, mod gården vinder den til gaden tabte dybde. Inderst i gården skaber dette fremspring således en snæver niche med to fag vinduer i hjørnet mod naboejendommen. Der er i forhuset en indgangsdør i det østlige yderfag samt port til gården over 2 fag i Lille Kirkestræde. I porten mod gaden er ældre, brede og grønmalede fyldningsdøre med glas i to fyldninger, og indbygget i den højre dør er en mindre dør til almindelig brug. Dørene er i kanterne forstærket med metalplader og forsynet med nyere låse og greb. Over porten er et overvinduet med et stort, én-rammet vindue. Der er indgang til butikken i stueetagen via en rundbuet fordybning i smigfaget, hvori er en nyere grønmalet butiksdør i træ. I kælderetagen er der i alt 11 traditionelt udførte småtopsprossede vinduer, der i stueetagen modsvares af traditionelt udførte småtopsprossede butiksvinduer, hvoraf 5 i Lille Kirkestræde samt 2 mod Højbro Plads er høje vinduer. I kælderetagens tredje fag fra vest er en ældre revledør, som er blændet indefra. I beboelsesetagerne er taktfast anbragte, traditionelt udførte firerammede vinduer i alle fag uden tværsprosser i de nedre rammer. I facadens vinduer er enkelte ældre hængsler. På 1. salens beletage er vinduerne ekstra høje. Alle vinduer er malet mørkegrønne. Over stueetagen er en kordongesims i sandsten, og under 1. sals vinduer i 5 midterfag er et sandstensbånd. 1. salens hjørnevindue har en knægtbåren sålbænk og en konsolbåren segmentfronton. Over 1. sal er der til Lille Kirkestræde 2 lette fordybninger, hver over 5 fag, og mellem disse er et bånd over 5 fag. 2. sals hjørnevindue har indfatning og sålbænk. Øverst er en muret, profileret hovedgesims. Ejendommen har i forhuset et opskalket heltag hængt med sorte tegl mod gaden. Mod gården er taget hængt med røde tegl. Mod gaderne er i taget 7 heltagskviste, hvoraf de 6 mod Lille Kirkestræde er bredere og forsynet med trerammede opsprossede vinduer mens den ene kvist over smigfaget i det brækkede hjørnetag har et torammet opsprosset vindue. I taget over de yderste fag mod øst i Lille Kirkestræde er et stort ateliervindue i en kvist over tre fag med småtopsprossede vinduer, sandsynligvis fra 1900-tallet. Alle kvistvinduer er som husets øvrige vinduer malet mørkegrønne. Hjørnehusets facade er over kælder og stueetage op til kordongesims pudset og malet lysebrun. Facaden herover står pudset og malet i en flødefarvet kulør. Gårdsidens vinduer er traditionelt udførte vinduer med eller uden tværgående opsprosning og i varierende højde efter etagehøjden. I enkelte vinduer er ældre hængsler. Trappeopgangens vinduer er anbragt forskudt i forhold til etagerne. Til gårdsiden og på sidehuset er ejendommen pudset og malet gul. Kælderen og stuetagen er i hjørnehuset og over 10 fag mod Lille Kirkestræde anvendt til erhvervsformål og har nyere indretning, let forsænkede gulve, nyere overflader og en nyere trappe ved indgangsdøren i smigfaget. Portrummet bag indgangsporten i Lille Kirkestræde er højt og aflangt med tofløjede døre i udgangsnichen til gården, svarende til dørpartiets udstyr mod gaden. Rummet har i to loftsinddelinger bevaret en kraftigt profileret stukkatur og står pudset og malet lyseblåt. Adgang til trapperummet sker i portrummet bagerst mod vest gennem en traditionelt udført indgangsdør med to fyldninger og et rundbuet småtopsprosset vinduesparti, og oven over er et småtopsprosset vinduesparti med materet glas. Trappen er en traditionelt udført fireløbsstrappe, som på hver hovedetage betjener én lejlighed. Trappen har en aflang og afrundet durchsicht. Rækværket er med spinkle og enkle balustre i skiftende rytmisk takt og en gennemgående svunget og profileret håndliste. Opgangen er hvidmalet, trappen blåmalet med hvidt gelænder og lakeret håndliste. Trinene er beklædt med linoleum. I trapperummet er nyere vinduer i ældre stil, bl.a. med hulposte, og med nyere men traditionelt udførte indfatninger med kannelering. Øverst i trapperummet er et skråt, panelleret vægparti med to mindre vinduer. Herfra er indgang til tagetagens lejlighed samt adgang til det uudnyttede, velbevarede tagrum øverst mod kip. Her ses den oprindelige tagkonstruktion og skorstene. Ejendommens 1. og 2. sal er i lighed med stueetage og kælder anvendt til erhvervsformål, men i store træk er den oprindelige planløsning bevaret. I begge de oprindelige lejligheder træder man ind i en lang fordelingsgang gennem nyere men traditionelt udførte enfløjede fyldningsdøre med gerichter. Fra gangene er adgang til lejlighedens øvrige rum, der afspejler en typisk planløsning fra genopbygningstidens ejendomme omkring år 1800: Mod Lille Kirkestræde er anbragt en række stuer og kontorer en filade med en større hjørnestue mod Højbro Plads. I hjørnehusets fremspring mod gården er, ud over trappeopgangen, et par gårdvendte rum i tillæg til det korte sidehus med bagtrappe og rum. Skønt ombygget giver disse rum mod gården indtryk af at have været anvendt til praktiske formål, herunder køkken, men uden bevarede dele hertil. Her er i nyere tid indrettet med toilet- eller the-køkkenfaciliteter. Vinduerne er i ejendommen overvejende nyere, traditionelt udførte, men med enkelte gamle kroge og anverfere, sandsynligvis fra opførelsestidspunktet. Til gårdsiden ses der enkelte tilfælde af genbrug af ældre vinduesrammer, der er tilpasset vinduerne med indskudte lister under vinduesrammerne. På 1. og 2. sal er de helt overvejende udstyret med nyere forsatsvinduer. På både 1. og 2. sal er dørene nyere eller traditionelt udførte, typisk en- eller tofløjede trefyldningsdøre med tilsvarende nyere, men traditionelt udførte gerichter og greb. På 1. salen, ejendommens højloftede beletage, er der tillige fra fordelingsgangens vestre ende adgang til hjørnestuen gennem en hemmelig, lav dør, der i lukket stand fremstår som del af væggen. Gulvene er i ejendommen hovedsageligt belagt med moderne tæpper eller anden nyere gulvbeklædning. Både på 1. og 2. sal er velbevaret panelering i de fleste stuer og rum. Således er der i stuerne mod Lille Kirkestræde og i hjørnestuerne bevarede brystnings- hel- og lysningspaneler, heraf en del med kanneleringer. På væggene, der overalt er hvidmalede med enkelte grå flader, er opsat profilerede lister malet i en grålig nuance, og disse fremstår hovedsageligt som nyere eller traditionelt udførte tilføjelser i stil med datidens indrammede vægfelter; dog er de her uden de traditionelle opspændte lærreder eller fyldninger. En omfattende stukkatur er bevaret i flere stuer og kontorer mod gaderne: På 1. sal og 2. sal er flere stuer og kontorer mod gaden i lofterne udstyret med rosetkranse og båndornamenter i tillæg til kantstukkatur med blandt andet tandsnitsgesimser, rosetfelter og en generelt rig profilering. Den rigeste stukkatur er at finde på 2. salen i stuerne mod gaden. Gangene og enkelte af kontorerne mod gaden og mod gården har forsænkede pladelofter, herunder med lysarmaturer, ligesom lyskasser er opsat på flere af lofterne i rummene. Den indrettede taglejlighed har nyere planløsning, døre og nyere overflader, med undtagelse af kvistenes traditionelt udførte vinduer, hvor der ses enkelte ældre anverfere. I atelieret er der opsat nyere vægskabe, og her er tillige forsatsvinduer ligesom i kvistvinduerne i øvrigt.

Miljømæssig værdi

Der knytter sig miljømæssig værdi til det grundmurede hjørnehus, der indgår i Øster Kvarters kompakte bebyggelse. Ejendommen understøtter på fin vis samhørigheden med den øvrige, lignende bygningsmasse i området med smigfaget på hjørnet, de gennemgående gesimsbånd, vinduesindfatninger, og de klassiske proportioneringsregler. Ydermere er det snævre hjørnehus med sin lange facade et vigtigt sammenbindende indslag i en tæt struktur, der generelt får kvarteret til at fremstå som et hele, selvom de enkelte bygninger stammer fra forskellige perioder.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved ejendommen Højbro Plads 13 Lille Kirkestræde 5 knytter sig i det ydre først og fremmest til det velbevarede, grundmurede hjørnehus helstøbte og harmoniske facade, der afspejler bestemmelserne for de genrejste kvarterer København kort efter branden 1795 og de nyklassicistiske idealer, som her for alvor kom til at præge bybilledet med mange borgerlige etageejendomme fra årene omkring år 1800. Der knytter sig her kulturhistoriske værdier til hjørnebygningens harmoniske ydre, der trods den smalle grund mod Lille Kirkestræde på hjørnet af Højbro Plads, med den fint komponerede, pudsede facade i tre gange fem fag til Lille Kirkestræde, afspejler datidens gennemtænkte løsninger inden for de givne rammer og formsprog. Hertil kommer de enkle, dekorative elementer med fint udformede detaljer, som er med til at betone smigfaget samt accentuere beletagen i forhuset. Gadefacadens delikate linjer og fint harmoniserede bygningsdetaljer modsvares af den nøgterne gårdfacade, der tillige er vidnesbyrd om dispositioner og funktioner i et klassisk, genrejst københavnsk borgerhus fra de sidste år af 1700-tallet, herunder med herskabets stuer vendt mod gaden og rum, hvor bl.a. køkkenfunktionen var, mod gården. Der knytter sig kulturhistorisk værdi til det generøse portrums loftstukkatur. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til de generelt velbevarede planløsninger fra opførelsen på 1. og 2. sal, og til alle bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder brystnings- hel og lysningspaneler og den på begge etager rige men disciplinerede stukkatur.

Arkitektonisk værdi

Der knytter sig arkitektonisk værdi til det velbevarede, grundmurede hjørnehus harmoniske facadeskema, der afspejler bestemmelserne for de genrejste kvarterer i København kort efter branden 1795. Hertil kommer de enkle, dekorative elementer med fint udformede detaljer, som er med til at betone smigfaget samt accentuere beletagen i forhuset. Gadefacadens delikate linjer og fint harmoniserede bygningsdetaljer modsvares af den nøgterne gårdfacade. I det indre knytter der sig arkitektonisk værdi til de overvejende velbevarede planløsninger fra opførelsen på 1. og 2. sal, og til alle bevarede bygningsdele og -detaljer, herunder brystnings- hel og lysningspaneler og den på begge etager rige men samtidigt disciplinerede stukkatur, der giver en helstøbt og gennemført rumoplevelse. Endelig kommer det øverste, uudnyttede loftsrums bevarede synlige tagkonstruktion og skorstene.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links