Boligkompleks i Høje-Taarstrup af . Begrænset anvendelse

Høje-Taastrup Kommune

Kort over Høje-Taastrup Kommune.

.

Høje-Taastrup Kommunes logo.

.
Høje Taastrup Station.
.

Boligområdet Taastrup Have ligger nord for jernbanen umiddelbart nordøst for Taastrup Station og Taastrup Hovedgade, i den tæt bebyggede sydøstlige del af Høje-Taastrup Kommune. Boligområdet, der blev påbegyndt i 1962, består af 15 blokke, adskilt af grønne områder, med i alt 354 1‑3-værelses, overvejende ejerlejligheder. Mod øst støder boligområdet op til Selsmose, og mod vest ligger det store boligområde Taastrupgaard med 915 lejeboliger.

.

Høje-Taastrup Kommune ligger vest for København og er en af de største kommuner i hovedstadsområdet. I områderne omkring Hedehusene, Fløng, Taastrup og Høje Taastrup i den centrale og sydøstlige del er kommunen tæt bebygget med et omfattende vejnet og gennemskæres på tværs af Holbækmotorvejen, men Høje-Taastrup er også en af hovedstadsområdets grønneste kommuner: omkring to tredjedele af arealet udgøres af skov, eng, mark og søer med en række fredede områder, bl.a. Vasby Mose, Sengeløse Mose og Porsemose. Mange steder, især mellem Baldersbrønde og Høje Taastrup, omkring Vridsløsemagle, Sengeløse og Soderup i nord samt syd for Hedehusene, kan man stadig opleve det jævne, let bakkede morænelandskab skabt af den seneste istid. Smeltevandsdalen Store Vejleådal mellem Høje-Taastrup og Albertslund Kommuner udgør desuden en godt 11 km lang grøn kile.

Faktaboks

areal:
78,3 km²
højeste punkt:
80,9 m.o.h. (Flintebjerg)
kystlinje:
0 km
region:
Hovedstaden
stift:
Helsingør
provsti:
Høje Taastrup
antal sogne:
7
befolkningsudvikling:
10.440 personer (1950), 43.292 personer (1980), 50.596 personer (2018)
befolkningstæthed i kommunen:
646 personer/km² (2018)
befolkningstæthed i Danmark:
135 personer/km² (2018)
gennemsnitsalder i kommunen:
40,0 år (2018)
gennemsnitsalder i Danmark:
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen:
274.936 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark:
277.182 kr. (2017)
hjemmeside:

htk.dk

Der har siden 1980’erne været foretaget omfattende arkæologiske undersøgelser i Høje-Taastrup Kommune, så man ved en del om oldtidens beboere. Nogle af de tidligste fund er redskaber, som Maglemosekulturens folk (ca. 9000-ca. 6400 f.Kr.) brugte til fiskeri, hvor Nybølle Å løber til Hove Å. Der er fundet spor efter talrige bebyggelser fra både yngre stenalder, bronze- og jernalder, og flere gravfund fra jernalder og vikingetid. Nævnes kan også en møntskat med over 100 mønter fra 1060’erne og en runesten, som i dag står ved Ansgarkirken i Hedehusene.

Kommunen har syv kirker, hvoraf Høje Taastrup, Sengeløse, Fløng og Reerslev stammer fra middelalderen. De er er bygget i romansk stil tidligt i perioden, men er siden kraftigt ombygget i bl.a. senmiddelalderen. I både Reerslev og Sengeløse Kirker kan man desuden se velbevarede kalkmalerier fra 1400-tallet.

Ligesom mange andre steder oplevede områdets indbyggere antagelig en befolkningsfremgang i 1500-tallet, der med epidemier, svenskekrige og klimaforandringer blev vendt til krise og nedgang i 1600-tallet. Fra 1700-tallet blev bøndernes høstudbytte mere stabilt, pesten vendte ikke tilbage, og befolkningen oplevede en længere fredsperiode. Ved den første rigtige folketælling i 1787 havde kommunen 1.294 indbyggere. I 1850 var tallet steget til 2.644. I 1847 kom jernbanen til området med linjen København-Roskilde, og nye stationsbyer voksede op, bl.a. Hedehusene. Efterspørgslen på råstof førte til oprettelsen af bl.a. Hakkemose Teglværk (1847) og grusgrave ved Hedehusene (1892). I løbet af 1900-tallet steg befolkningstallet eksplosivt fra 5.987 i 1921 til 41.148 i 1976.

I 1963 blev Høje-Taastrup Kommune udpeget til et af tre kommende bycentre i hovedstadsområdet, og infrastrukturen blev udvidet med S-tog og motorvejskrydset ved Klovtofte. Planen var ambitiøs og omfattede et nyt byområde med indkøbscenteret City 2 (1975), en nyanlagt knudepunktsstation, Høje Taastrup Station (1986), med stationsby, gymnasium og integrerede boliger, kontorerhverv og butikker.

Kommunen fik sine nuværende grænser i 1974, hvor Sengeløse Kommune blev en del af Høje-Taastrup. De største byer er Taastrup og Høje Taastrup, der er vokset sammen, Hedehusene (med bl.a. bydelene Fløng og Baldersbrønde), Sengeløse og Reerslev, der nærmest er vokset sammen med landsbyen Stærkende. Den veludbyggede infrastruktur har sammen med en stor privat sektor gjort kommunen til en erhvervskommune med et højt antal indpendlere. Erhvervslivet er præget af flere store transport- og logistikvirksomheder, af hovedsæder for internationale koncerner som ROCKWOOL og DSV samt af Teknologisk Institut.

I efterkrigstiden har Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti på skift siddet i spidsen for kommunen. Men i 1986 blev borgmesterposten overdraget til Socialdemokratiet, som beholdt den i 20 år, hvorefter kommunen fik en konservativ borgmester, som har siddet på posten siden.

Kommunen forventer, at indbyggertallet vil stige fra 50.596 i 2018 til knap 57.000 i 2030. Det skal bl.a. et af Danmarks største byudviklingsprojekter, Nærheden, der skal ligge i Hedehusene, give mulighed for med næsten 1.800 nye boliger, ligesom området mellem Høje Taastrup Station og City 2 vil få nye boliger og nyt erhvervsbyggeri. Samtidig er der omfattende planer om byfornyelse af de boligområder, som gentagne gange har været på regeringens ghettoliste. Kommunalbestyrelsens mål er, at ingen af kommunens boligområder skal være på ghettolisten i 2025. Dette skal desuden underbygges af en målrettet indsats på uddannelsesområdet. For selv om uddannelsesniveauet er steget betragtelig siden starten af 1990’erne, ligger det stadig under landsgennemsnittet.

Høje-Taastrup er en sportskommune med over 50 klubber, der tilbyder børn og voksne aktiviteter inden for boldspil, svømning og gymnastik.

Friluftslivet prioriteres også højt i kommunen, bl.a. med det ca. 1.500 ha store område syd for Hedehusene, der fra 1960’erne lå øde hen efter mange års grusgravning, og som i dag er omlagt til Hedeland Naturpark. Med udgangspunkt i de bakker, søer, kanaler osv., som råstofindvindingen efterlod, har Greve, Roskilde og Høje-Taastrup Kommuner sammen skabt et rekreativt område med plads til motocrossbane, amfiteater, golfbane, skibakke, rideanlæg m.m.

Med fire kulturhuse og over 250.000 tilskuere hvert år samt et friluftsteater har også kulturen gode kår i Høje-Taastrup Kommune, og på Taastrup Amatørscene har både børn og voksne spillet teater siden 1976.

Kommunevåben

Høje-Taastrups kommunevåben.

.

Kløverbladene på gyldne marker mellem mure skal henvise til en landkommune mellem byerne Roskilde og København. Våbenet er komponeret af Aage Wulff. Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 16. august 1952.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I guld en fra nederste dexter skjoldrand og en fra øverste sinister skjoldrand kommende tindede røde mure, hvorimellem fire grønne kløverblade anbragt skråbjælkevis.

Natur og landskab

Gyldent græs bølger i vinden på toppen af den 41 m høje Brandhøj. Sammen med bl.a. Bavnehøj, Præstehøj og Maglehøj udgør den et af toppunkterne af en randmoræne, som blev skubbet op af Nordøstisen i slutningen af sidste istid. Randmorænen strækker sig fra Hedehusene til Tune og markerer grænsen for den tidligere hedeslette, som udbredte sig mod vest og fra sidst i 1800-tallet dannede grundlag for en omfattende råstofindvinding.

.

Under sidste istid blev den nuværende Høje-Taastrup Kommune overskredet af isen flere gange. Da Nordøstisen trak sig tilbage for ca. 20.000‑19.000 år siden, var især området syd og sydvest for Hedehusene en mager hedeslette, der hvilede på tykke lag af smeltevandssand og -grus. Efterfølgende bevægede Den Ungbaltiske Is sig ind over området fra sydøst og dækkede det meste af kommunen med mere næringsrig moræne.

Morænejorderne betød, at landbruget havde gode kår, og omkring år 1900 var ni tiendedele af kommunen opdyrket. Landbruget måtte dog efterhånden vige til fordel for de voksende bebyggelser omkring Hedehusene og Taastrup samt den stigende grusgravning ved Hedehusene. Kommunen huser stadig flere aktive grusgrave, men i dag er de største grusgrave i området syd for Hedehusene tømt og reetableret som det rekreative naturområde Hedeland Naturpark. I det ca. 1.500 ha store område indfandt sig snart et rigt dyre- og planteliv, ligesom friluftslivet fik vide rammer.

Ud over Hedeland Naturpark er det især moserne, som kendetegner det åbne lands natur i kommunen. Nord for Sengeløse ligger fx de fredede Vasby og Sengeløse Moser, mens den ligeledes fredede Porsemose strækker sig hen over grænsen til Egedal Kommune i nord. I modsætning til det åbne land er skovarealet beskedent, og selv om Vestskoven strækker sig ind i kommunen ved Kroppedal, overstiger arealet af kommunens største skove ikke meget mere end 60 ha.

Der er gode muligheder for friluftsliv i kommunen. Ud over de mange tilbud i Hedeland Naturpark omfatter det også en række afmærkede stier omkring især Taastrup og Hedehusene samt Økobasen i Hakkemose, der især benyttes af kommunens skoler og dagtilbud.

Læs videre om

Historie

Den store Høje Taastrup Kirke, der ligger på en høj midt i den gamle landsby, opførtes i 1100-tallet som en romansk bygning. Kirkens nuværende udseende skyldes især en række om- og tilbygninger i senmiddelalderen, hvor koret blev forlænget mod øst og tårnet opført.

.

Tidslinje over oldtiden i Høje-Taastrup Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Høje-Taastrup Kommune.

.

I Høje-Taastrup Kommune er der fundet enkelte tidlige spor af menneskelig aktivitet fra Maglemosekulturens jægere. I yngre stenalder blev området tættere befolket af bønder, hvilket talrige enkeltfund og en række nu sløjfede gravhøje tegner et billede af. Herudover er der fundet spor efter en stor samlingsplads fra ca. 2800 f.Kr. ved Helgeshøj samt efter bebyggelser fra den seneste del af stenalderen flere steder i kommunen. Fra bronze- og jernalderen er sporene efter bygninger hundredtallige, og der kendes rige gravpladser fra jernalderen, mens der kun er gjort forholdsvis få fund fra vikingetiden, først og fremmest grave, men herudover er der også fundet en runesten samt en møntskat fra 1000-tallet.

Området oplevede en befolkningsekspansion, hvilket førte til, at der opstod en række landsbyer i tidlig middelalder. Befolkningstallet voksede kraftigt indtil den sorte død og den efterfølgende krise. Fire kirker blev anlagt i middelalderen. I 1259 omtales en vindmølle i Fløng, den tidligst kendte i Danmark.

Området var i 1600-tallet og ind i 1700-tallet påvirket af svenskekrigene og klimaforværring, der førte til fald i befolkningstallet og gav vanskelige kår for landbruget. Herefter begyndte befolkningstallet atter at stige. Under udskiftningen sent i 1700-tallet dominerede stjerneudskiftning; der blev oprettet en del husmandsbrug i området.

I løbet af 1800-tallet leverede den frugtbare Hedeboegn landbrugs- og gartneriprodukter til det københavnske marked, mens lerforekomsterne blev udnyttet af teglværker. Jernbanestrækningen København-Roskilde løb gennem kommunen fra 1847 med stationer ved Køgevejen (senere Taastrup) og Hedehusene.

I anden halvdel af 1900-tallet blev der anlagt store byggerier som City 2 og bydelen omkring Høje Taastrup Station. Flere store virksomheder etablerede sig i kommunen, bl.a. tiltrukket af infrastrukturen med jernbaner, S-tog og motorveje.

Læs videre om

Byer

Det ca. 12.000 m2 store område Taastrup Torv i centrum af Taastrup. I stueplan ligger der detailhandel, mens de øvre etager består af lejligheder. Taastrup Torv åbnede for handlende i 2013.

.

Tabel. Befolkning og areal i Høje-Taastrup Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018). *Taastrup er inkl. Høje Taastrup.

.

Landskabet i Høje-Taastrup Kommune er en del af Heden og udgør et jævnt bølget, frugtbart morænelandskab med en randmoræne, der strækker sig som en bue gennem kommunen i nord-sydlig retning. Mod vest er landskabet arret af grusgravning; området er i dag en del af Hedeland Naturpark.

I middelalderen lå her 14 landsbyer: kirkebyerne Fløng, Høje Taastrup, Reerslev og Sengeløse samt Baldersbrønde, Kallerup Gårde, Klovtofte, Kragehave, Marbjerg, Soderup, Stærkende, Taastrup-Valby, Vasby og Vridsløsemagle. Halvdelen af disse landsbyer er i dag sammenvokset med andre bysamfund, mens den anden halvdel stadig ligger for sig selv.

Kommunen er trafikalt velplaceret med adgang til Holbækmotorvejen, Roskildevej og jernbanen. Den statslige og regionale planlægning har gjort Høje Taastrup til en knudepunktsstation og et regionalt aflastningscenter for Københavns centrum, som opførelsen af indkøbscenteret City 2 indgik i. Udviklingen af byen Høje Taastrup har dog ikke helt levet op til forventningen, da befolkningsvæksten har været mindre end forudset, og biltrafikken ikke har nået de dimensioner, som de brede boulevarder var planlagt efter.

Taastrup og Hedehusene betjener deres lokale områder og kan ifølge kommuneplanen få tilføjet nye byzoner. For Sengeløse og Reerslev er der ikke planlagt udvidelser. De resterende byer ligger i landzone, og en eventuel tilvækst skal ske inden for byernes afgrænsning.

Læs videre om

Kultur

Opera Hedeland. Hedelands amfiteater ligger i Hedeland Naturpark mellem Hedehusene og Roskilde.

.

Bjørn Nørgaards Torstårn fra 1986.

.

Foreningslivet i Høje-Taastrup Kommune tæller både sports- og idrætsklubber, og kommunens fire kulturhuse fungerer som udstillingssteder, teaterscener og spillesteder. Kommunen prioriterer desuden kunst i det offentlige rum.

Herregården Katrinebjergs historie går tilbage til 1200-tallet. Den nuværende, nyklassicistiske hovedbygning stammer fra 1806, men blev siden ændret, og i dag fungerer den som plejehjem.

Kulturhistorien formidles af Kroppedal Museum. Astronomen Ole Rømer havde fra 1704 et observatorium i Vridsløsemagle, og museet dækker derfor også dansk astronomihistorie.

I en årrække boede maleren L.A. Ring i Baldersbrønde, hvor han malede flere af sine hovedværker. Et af Bjørn Nørgaards hovedværker, det 26 meter høje Torstårn, er opstillet ved Høje Taastrup Station. Billedhuggeren Stine Ring Hansen er opvokset i kommunen, hvor flere af hendes værker er opstillet.

Også kunstindustrien er repræsenteret i Høje-Taastrup Kommune, idet nogle af Danmarks førende keramikere var aktive i området. Det gælder fx Martin Mortensen, Lars Syberg og Bjørn Wiinblad samt brødrene Esbern og Lauge Larsen, der åbnede Eslau Keramik i 1944.

I litteraturen er kommunen skildret af bl.a. Viggo Stuckenberg og Lone Aburas, som med ca. 100 års mellemrum voksede op på egnen.

Læs videre om

Samfund og erhverv

ROCKWOOLs globale hovedsæde i Hedehusene.

.

Høje-Taastrup Kommune er en stor erhvervskommune, der med sin stærke infrastruktur har en stor privat sektor med især mange transport- og handelsvirksomheder. Næsten 29.000 personer pendlede i 2016 dagligt til kommunen, mens ca. 17.000 af kommunens borgere omvendt pendlede til arbejdspladser uden for kommunegrænsen.

Siden 2006 har der været en støt vækst i befolkningstallet, som ventes at fortsætte i 2020’erne og 2030’erne. Høje-Taastrup er samtidig en af de tre kommuner i Danmark, der har den største andel af indvandrere. Borgere fra Tyrkiet udgør den største enkeltgruppe.

Hvad angår sundhed og indkomster er forholdene tæt på niveauerne på landsplan; imidlertid tilhører kommunen den laveste af de fire socioøkonomiske grupper, som Region Hovedstadens kommuner er inddelt i.

Politisk har kommunen siden 2006 haft en borgmester fra Det Konservative Folkeparti, og partiet nåede ved kommunalvalget i 2017 absolut flertal i kommunalbestyrelsen. Ved valget til Folketinget i 2015 var det derimod Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, der tilsammen fik et flertal af stemmerne.

Kommunen har tre store almennyttige boligområder, der figurerede på regeringens ghettoliste fra december 2018. Det er kommunalbestyrelsens mål, at kommunen ikke har nogen ghettoer i 2025. Samtidig er kommunen ved at realisere ambitiøse planer om nye attraktive kvarterer med tusindvis af nye boliger.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner