Udsigt fra Brandshøj af . Begrænset anvendelse

Høje-Taastrup Kommunes landskaber

Morfologisk kort over de vigtigste landskabselementer i Høje-Taastrup Kommune. Store dele af landskabet blev dannet under sidste istid, hvor gletsjere skubbede foranliggende jordmasser op i randmoræner, mens der under isen blev afsat bundmoræne. Bundmorænefladen gennemskæres af dale, der er dannet af smeltevand fra isen. Efter istiden opstod der moseområder i de lavtliggende, fugtige områder i den nordlige del af kommunen.
.
Under sidste istid afsatte smeltevandet op til 15 m tykke lag af sand og grus syd og sydvest for Hedehusene. Siden slutningen af 1800-tallet har man indvundet sandet og gruset i store grusgrave. Mange af dem er siden reetableret som Hedeland Naturpark, men i bl.a. Reerslev Grusgrav kan man få et indtryk af, hvordan området så ud inden reetableringen.
.

Omkring Hedehusene, Fløng, Taastrup og Høje Taastrup i den centrale og sydøstlige del af Høje-Taastrup Kommune er store dele af området bebygget, og konturerne af det oprindelige landskab kan være vanskelige at få øje på. Derimod kan det landskab, som blev skabt af smeltevand og is mod slutningen af sidste istid, stadig opleves omkring Vridsløsemagle, Sengeløse og Soderup i nord, mellem Baldersbrønde og Høje Taastrup samt syd for Hedehusene.

Kommunens landskab udgør en del af den sammenhængende, frugtbare morænelerslette, som dækker trekantområdet Heden, også kaldet Hedeboegnen, mellem København, Roskilde og Køge. Området mellem jernbanen og Holbækmotorvejen ligger ca. 20‑40 m.o.h. Herfra falder det let bølgede morænelandskab mod sydøst, nord og nordvest og afbrydes flere steder af eng- og mosedrag. De største moser er Porsemose, Sengeløse Mose og Vasby Mose, der i en bue strækker sig fra øst til vest og afvandes af Hove Å og dens tilløb Nybølle Å, der strømmer mod nord og danner skel til hhv. Roskilde og Egedal Kommuner. Fra Hedehusene stiger landskabet gradvis mod syd gennem Reerslev og Stærkende og kulminerer syd for Stærkende i den 69 m høje Maglehøj. Den udgjorde længe kommunens højeste punkt, men overgås i dag af den kunstige, 81 m høje bakke Flintebjerg i Hedeland. Hvor landskabet syd for Hedehusene og vest for Reerslev og Stærkende tidligere udgjorde en sammenhængende moræneslette, har omfattende grusgravning i især 1960’erne og 1970’erne samt en efterfølgende reetablering skabt et stærkt kuperet landskab med kunstige bakker og søer. Området udgør i dag Hedeland Naturpark, som er et rekreativt område, der strækker sig ind i Roskilde og Greve Kommuner.

Mange steder ligger moræneaflejringerne som et tyndt lag oven på ældre lag af sand og grus. Det gælder bl.a. i områderne mellem Vasby og Sengeløse, omkring Hedehusene og vest for Reerslev, som derfor er rige på grusgrave.

Overalt i kommunen hviler istidslagene på lag af kalksten fra Danien. Isens slid har formet kalkoverfladen til en jævn bakke, der syd for Taastrup hæver sig 20 m.o.h. og ved Tune kulminerer i 40 m.o.h. Omkring Taastrup og Høje Taastrup er morænedækket så tyndt, at landskabets konturer følger kalkens overflade.

Landskabets dannelse

Geologisk tidslinje for Høje-Taastrup Kommune.

.

Gyldent græs bølger i vinden på toppen af den 41 m høje Brandhøj. Sammen med bl.a. Bavnehøj, Præstehøj og Maglehøj udgør den et af toppunkterne af en randmoræne, som blev skubbet op af Nordøstisen i slutningen af sidste istid. Randmorænen strækker sig fra Hedehusene til Tune og markerer grænsen for den tidligere hedeslette, som udbredte sig mod vest og fra sidst i 1800-tallet dannede grundlag for en omfattende råstofindvinding.

.

Da Nordøstisen begyndte at smelte tilbage for ca. 20.000 år siden, stabiliserede isens rand sig langs en linje fra Roskilde til Hedehusene og videre mod Torslunde. Ved Hedehusene fik isranden form af en smal bugtning, der strakte sig mod nordøst til øst for Vasby. Her fossede en smeltevandsflod ud fra isen og fyldte bugtningen med store mængder grus og sten. I dag udgør de Vasby Bakker, som rager 15 m op over det omgivende terræn. Ved Hedehusene fortsatte vandstrømmen videre mod sydvest og aflejrede tykke lag af sand og grus, så der opstod en hedeslette. Da Nordøstisen igen skød frem, overskred den både Vasby Bakker og hedesletten. Efter genfremstødet begyndte isen atter at smelte tilbage, og denne gang stabiliserede isranden sig langs en linje, som strakte sig fra Hedehusene over Reerslev til Tune. I området øst for Reerslev gnavede isen en fordybning i kalkunderlaget, en såkaldt inderlavning, hvis lavestliggende dele i dag rummer Køge Bugt. En del af det materiale, som isen slæbte med sig, blev afsat langs isranden i form af den moræneryg, som Reerslev og Stærkende ligger på. Desuden transporterede smeltevandet, som strømmede ud fra isen ved Reerslev, materiale videre mod vest og sydvest og skabte derved en ny hedeslette af sand og grus oven på Nordøstisens ældre hedeslette. Derefter smeltede Nordøstisen bort fra området.

Et par tusinde år senere rykkede Den Ungbaltiske Is frem fra sydøst gennem Østersølavningen og Køge Bugt. Under isens tilbagesmeltning gravede en smeltevandsflod sig ned i isens underlag, så der opstod en tunneldal. Den udgør i dag Store Vejleådal, som ligger på grænsen til Albertslund Kommune. Andre smeltevandsfloder fulgte eksisterende lavninger i det isfri landskab og udformede bl.a. dalen med Vridsløsemagle, dalen vest for Sengeløse og lavningerne med Vasby og Sengeløse Moser. Størstedelen af det materiale, som Den Ungbaltiske Is bragte med sig, blev aflejret inde under isen som et lag af kompakt moræneler. Da isen smeltede bort, efterlod den et jævnt morænelandskab, som i store træk følger Nordøstisens hedeslette og delvis udglattede morænelandskab. Mange af de jævne morænebakker i kommunen er mere eller mindre langstrakte og viser, at Den Ungbaltiske Is bevægede sig fra sydøst mod nordvest. Det gælder bl.a. mange af bakkerne mellem Sengeløse og Vridsløsemagle.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Høje-Taastrup Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber