Højgade 3
.
Højgade 3
.
Højgade 3
.
Højgade 3
.
Højgade 3
.
Højgade 3
.
Højgade 3
.
Højgade 3
.

Højgade 3 ligger på Højgade 3 i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Højgade 3 blev opført i 1795 af brændevinsbrænder og ølbrygger Jes Petersen. I 1876 blev bygningen overpudset med kordongesims og palmettemotiv, vinduerne var korspostopdelte med vinduesindfatninger af træ og akroterier. Over hoveddøren var en spidsfronton af træ, på hver side af hoveddøren var ophængt konsolbårne udstillingsvitriner. Denne facade blev nedtaget ved den gennemgribende istandsættelse i 1976 ved arkitekt Jørgen Toft Jessen, der retablerede den oprindelige facade fra 1795. I det indre etbaleredes der en ny tofløjet dør mellem to stuer, hvilket forbandt anden etages tre stuer en suite.

Beskrivelse

Højgade 3 ligger i den første del af Højgade, ganske nær Torvet i Haderslevs ældste bykerne. Bygningen er indrettet til private lejligheder. Højgade 3 er et syv fag langt og fem fag dybt bindingsværkslanghus i to etager. Bygningen bærer et teglhængt, kvartvalmet heltag med to symmetrisk placerede skorstene i rygningen. Bindingsværket hviler på en høj sokkel opmuret fortrinsvis af røde munkesten. Tømmeret er malet i en lys grøn nuance og tavlene er af blankt, gult murværk af flensborgsten. Mod gaden har den symmetrisk opbyggede facade en tilbagetrukket, rigt udsmykket, tofløjet ældre hoveddør med fyldinger, foran er en syvtrins trappe med jerngelændre og granittrappesten. I

begge etager er der traditionelle, opsprossede, koblede korspostvinduer, der er midthængte og hvidmalede. Til venstre for hovedtrappen er en kældernedgang, kælderens vinduer er torammede og opsprossede og ligeledes hvidmalede. Hoveddøren og kælderens revledør fremstår grønmalede. Facaden afsluttes øverst af en bred, profileret trægesims, der dækker tagfoden. Gårdsiden er opbygget som gadefacaden, men med færre, symmetrisk placerede vinduer, døren er en rødmalet revledør med opsprosset overvindue. Hovedgesimen har en enklere udformning. I sydgavlen er to vinduer i de yderste fag, et i hver etage, loftsetagen har torammede vinduer i begge gavle. Bindingsværket, der består af både nyere og ældre tømmer, korte skråbånd i undertavlene i begge etager og på begge langsider, mens gavlene har lange skråbånd ligeledes i begge etager. På alle sider er der dokker i undertavlene.

I det indre er stueetagens grundplan opdelt i to lejligheder ved en gennemgående diele med trappe til anden etage. Dielen har en tværgående bræddevæg med en revledør i midten, der opdeler dielen i forgang og baggang. Stueetgaen rummer to lejligheder, der hver har en stue mod gaden, mens køkken, bad og værelse vender mod gårdsiden. Bygningens øvrige etager er indrettet til en lejlighed, der på anden etage har tre en suite forbundne stuer langs gadesiden og Køkken, trappe, entre samt soveværelse med bad mod gårdsiden. Ad en nyere kvartsvingstrappe er der adgang til loftetagen, der er indrettet til en stue, et værelse og et skunkrum. Lejlighederne i alle etager fremstår med synligt ældre bjælkelag og bræddelofter, væggene er pudsede og hvidmalede. Dørene er ældre eller nyere kopier af fyldingsdøre og revledøre, heraf flere med ældre beslagværk. Gulvene er nyere lakerede fyrretræsgulve. Lofter, døre og gerichter er malet i rødt, grønt eller gråt. I kælderen fremstår væggene pudsede og kalkede, dørene er ældre revledøre med ældre beslagværk.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved Højgade 3 knytter sig til bygningens beliggenhed øverst på bakken i den smalle Højgade, hvilket fremhæver langhusets anselige højde.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi i det ydre knytter sig til bygningens konstruktion og materialevalg, der har træk, der minder stærkt om den traditionelle byggeskik i Christiansfeld, herunder sokkelen af røde mursten, anvendelsen af den karakteristiske gule flensborgsten, den udvendige ligeløbstrappe samt det kvartvalmede tag af røde vingetegl. Hertil kommer bindingsværkskonstruktionen, der er karakteristisk for Haderslev i 1700-tallet, idet bindingsværket er tæt og har dokker i undertavlene i begge etager. Til forskel fra 1500- og 1600-tallet udnyttede man i 1700-tallet udelukkende bindingsværkets konstruktive fordele.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig de bevarede dele af den ældre plan, med den gennemgående diele med døre mod gade- og gårdside. Hertil kommer lejlighedernes traditionelle inddeling med stuer mod gaden og værelser samt sekundære funktioner mod gården. I interiørerne er tillige bevaret ældre bygningsdele som gerichter, fyldingsdøre med beslagværk, revledøre, det synlige bjælkelag samt bræddelofter.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved Højgade 3 knytter sig i det ydre til det velproportionerede, enkle bygningsvolumen, der karakteriseres ved anvendelsen af enkle materialer. Bygningens udsmykning indskrænker sig til smalle bånd af enkelt mønstermurværk, hovedgesimsen samt den tilbagetrukne men rigt udskårne hoveddør. Det overordnede udtryk er solidt, ærværdigt og ærligt karakteriseret ved den høje sokkel og det regelmæssige, tætte bindingsværk samt den tætte vinduestakt langs Højgade, der samles og fastholdes af de store udbrudte tagflader. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede og velbelyste stuer og rum, der får et varmt udtryk af det harmoniske og stærke farvevalg. Hertil kommer at de bevarede ældre døre, lofterne med synligt bjælkelag og den gennemførte fine detaljering og håndværksmæssige kvalitet giver interiørerne et stemningsmættet og atmosfærefyldt udtryk.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links