De danske folkehøjskoler er blevet betragtet som bærende kulturinstitutioner, siden de så dagens lys i midten af 1800-tallet. Højskolebevægelsen tog afsæt i periodens nationalromantiske tankestrømninger, der i Danmark især blev båret frem af den danske teolog og digter N.F.S. Grundtvig. Rundtom i Europa mente Grundtvig at se tegn på, at forskellige staters indre sammenhængskraft blev udfordret. For Danmarks vedkommende var Grundtvig særligt bekymret for, at overgangen fra enevælde til folkestyre, der kulminerede med Grundloven af 1849, ville destabilisere nationen. Som bolværk herimod pegede han på, at hele befolkningen – og især den uuddannede bondebefolkning – nu måtte sættes i stand til at agere som oplyste og samvittighedsfulde borgere, og herigennem understregede Grundtvig betydningen af bred folkelig dannelse.
Højskolerne i Danmark
Højskolerne og den nationale genrejsning
Grundtvigs dannelsesidealer fik en konkret form med etableringen af folkehøjskolerne, men selv stiftede han ikke nogen skole. Den første grundtvigianske højskole blev grundlagt i Rødding i 1844, og i de efterfølgende år voksede skolerne i både udbredelse og elevantal. Det var ikke nogen tilfældighed, at den første danske højskole blev oprettet i Sønderjylland. I en tid, hvor sproget blev opfattet som særlig kulturbærer, ønskede man at sikre, at områdets befolkning kunne modtage undervisning, der foregik på dansk.
Fælles for de mange efterfølgende nye højskoler var, at de var anlagt på en kostskolemodel, hvor elever sov og spiste sammen, og at de tilbød eksamensfri undervisning hovedsagelig inden for dansk sprog, historie, kulturgeografi og litteratur. Denne særlige skoleform har siden den første højskolelov fra 1892 modtaget lovfæstet statsstøtte.
Højskolernes almendannende ambitioner er gennem tiden blevet tillagt stor betydning for den kulturelle og nationale genrejsning, der blev søsat i kølvandet på 1800-tallets militære nederlag og landets geografiske decimering. Samtidig har bevægelsen også haft afgørende betydning for skole- og uddannelsessystemets særlige udformning i Danmark.
Højskolesangbogen
Højskoletankegangens evne til at række ud over det konkrete skoleophold illustreres desuden ved fællessangstraditionen og Højskolesangbogens massive udbredelse. Sangbogen, der rummer fædrelandssange, salmer og viser, blev første gang udgivet i 1894 og opdateres jævnligt med nye udgaver og nye sange i en proces, der sker under stor offentlig bevågenhed; 19. udgave blev udgivet i 2020. Traditionen for fællessang deler danskerne med flere andre befolkninger, men det er kun i Danmark, man kontinuerligt har forsøgt at favne den fælles sangskat i én samlet udgivelse. Med sangene kan folkehøjskolens værdigrundlag bringes hjem i stuerne, og Højskolesangbogen hører til blandt alle tiders bedst sælgende danske bogudgivelser; i alt er Højskolesangbogen solgt i omkring 3 mio. eksemplarer.
Sangbogen fik for alvor et gennembrud under 2. Verdenskrig, da fællessangen fik stor folkelig udbredelse ved de såkaldte alsangsstævner. I 2018 blev den trykte udgave af Højskolesangbogen suppleret med en app-version udviklet til smartphones.
Højskolerne fornyer sig
Højskolerne afspejler de grundlæggende kulturstrømninger i det samfund, de gennem tiden har været en del af. I anden halvdel af 1800-tallet henvendte skolerne sig hovedsagelig til unge mennesker fra landet, men siden kom også arbejderhøjskoler og socialistiske højskoler til.
Navnlig fra midten af 1970’erne har folkehøjskolerne fået udvidet deres målgruppe gennem oprettelsen af særlige familie- og ældrehøjskoler. I perioder er der desuden sket en stigende specialisering, således at visse skoler har prioriteret undervisning inden for fx idræt og musik, og senere har højskoler også profileret sig ved klimabevidsthed og sundhed.
Forandringerne er sket som reaktion på nedgang i elevantallet og driftstilskuddene, men udtrykker også, at dannelsesidealet er blevet udvidet. Ifølge Lov om Folkehøjskoler, der siden 2013 har reguleret institutionernes virke, skal skolerne tilbyde »livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse«. Den grundlæggende skoleform er imidlertid blevet bevaret, og et højskoleophold er stadig ikke formelt meriterende i det almene uddannelsessystem.
Videncenter for Folkeoplysning gennemførte i 2017 en omfattende spørgeskemaundersøgelse, der giver et samtidigt billede af vilkårene for og betydningen af højskolerne. Undersøgelsen viser, at højskolerne stadig spiller en central rolle i det danske samfund. Den danske folkehøjskole er fortsat et relevant tilbud for især unge mennesker, der har afsluttet en gymnasial uddannelse. I perioden 2014-19 har antallet af elever på de længerevarende kurser (12 uger eller længere) år for år været stigende, fra 4.400 til 4.750 årselever i 2019. Disse fordelte sig på de i alt 73 højskoler, der ifølge en opgørelse fra Folkehøjskolernes Forening fandtes i 2019. Tallet omfatter også en håndfuld skoler uden for landets grænser, bl.a. to højskoler på Færøerne og én i Grønland. De skoler, der geografisk har hjemme i Danmark, ligger i dag jævnt fordelt over hele landet, men er dog fortrinsvis placeret i landområder.
Trods skiftende regeringer har højskolen været et område, der er blevet prioriteret økonomisk. Det økonomiske grundlag for højskolernes virke fordeler sig i dag ligeligt på elevers egenbetaling og statsstøtte. Den statslige støtte består af dels et grundtilskud, dels aktivitetsbestemte tilskud, der årligt fastsættes via Finansloven, og som afhænger af elevantallet på de korte, mellemlange og lange kurser. Såfremt den enkelte skole rummer særlige målgrupper, kan det desuden udløse ekstra tilskud.
Der oprettes stadig nye folkehøjskoler i Danmark, og der er en tendens til, at disse er fagspecifikke frem for almendannende skoler. Denne udvikling er ikke unik for højskolerne, men har en parallel inden for aftenskoleområdet, hvor der også hovedsagelig nyoprettes specialiserede skoler. I tillæg til de almene folkehøjskoler, der har et bredt fagudbud, er der siden årtusindskiftet især kommet skoler til, der prioriterer undervisning inden for idræt samt kreative fag som design og filmkunst. For at være tilskudsberettigede skal danske folkehøjskoler dog stadig sikre, at mindst halvdelen af undervisningen for den enkelte elev er af »bred almen karakter«. Dette krav er givet i den gældende Lov om Folkehøjskoler. Herigennem fastholdes det almendannende sigte, der har kendetegnet højskolerne siden midten af 1800-tallet.
Videre læsning
Læs mere om Danmarks samfund og befolkning
Læs videre om
Læs også om
Se alle artikler om uddannelse, sundhed og omsorg
