Højskolevej 21, Hørve

Vallekilde Højskole blev åbnet i 1865 af den 28-årige teolog Ernst Trier, der var inspireret af Grundtvigs tanker. Efter direkte tilskyndelse fra Grundtvig besluttede Trier sig for at blive højskolelærer og åbne en højskole i det nordvestlige Sjælland, bl.a. fordi Grundtvig mente, at der var behov en skole i det område. Det første år lejede Trier sig ind på en gård i Vallekilde, hvor storstuen blev brugt som skolestue, og eleverne blev indkvarteret på de omkringliggende gårde. I 1866 blev den første bygning opført uden brug af arkitekter, men med lokale folk efter Triers anvisninger. Det første år havde han 31 elever, i 1873-73 var antallet steget til 110 og i begyndelsen af 1880erne nåede det op på 200. En af Ernst Triers mest trofaste hjælpere på Vallekilde var tømreren Andreas Bentsen, der i 1877 oprettede en håndværkerlinje på højskolen. Han var desuden optaget af skytteforeningsbevægelsen, inden for hvilken man dyrkede gymnastik. De fysiske øvelser blev set som en modsætning til det stillesiddende skolearbejde. Højskolevej 21 blev opført i 1879 af Andreas Bentsen som bolig til sig selv. Huset havde oprindeligt spånbelagt tag, men det er på et tidspunkt blevet udskiftet til de nuværende pandeplader.

Højskolevej 21 ligger i landsbyen Vallekilde, der primært er bebygget med enfamiliehuse. Det centrale midtpunkt i byen er Vallekilde Højskole og tæt herpå ligger en kirke. På den sydlige side af huset er der udsigt over det inddæmmede landskab med marker og vand. Huset er mod øst bygget sammen med den tidligere håndværkerskole på Højskolevej 19. Huset på Højskolevej 21 består af en længe opført i bindingsværk med ubrændte sten i en etage med et bislag mod syd og en bred udbygning med et asymmetrisk indgangsparti og en kvist mod nord. Huset har tillige to mindre udbygninger på begge sider af gavlen mod vest, hvor den ene udbygning er opført i grundmur og fremstår rødkalket, herpå sidder et halvåbent skur i træ- og spånbeklædning med et halvtag. Den anden udbygning fungerer som garage og er opført i træ med en rødmalet træbeklædning. Huset står på en sortmalet sokkel, og heltaget er beklædt med pandeplader. I rygningen sidder to skorstenspiber med sokkel og krave i rød, blank mur, og i tagfladen ved siden af den store kvist ses en mindre kvist, herudover ses mod syd en kvist. Murene er beklædt med rødmalet spån med undtagelse af kvisten, der er beklædt med grønmalede brædder og den nederste del af muren i indgangspartiet, hvor der ses en mindre indbygget bænk. Under vinduerne i indgangspartiet og på vestgavlen ses en vandnæse, der også fungerer som sålbænk. Den vestlige gavl har vindskeder, og den østlige gavl har en brandkam. Hoveddøren er en ældre, tofløjet sparrelagt dør, og herover ses et overvindue. På havesiden har huset to døre; en nyere tofløjet havedør med seks ruder og en traditionelt udført revledør. I den mindre udbygning ved vestgavlen ses henholdsvis en traditionelt udført revledør og en nyere dør. De uregelmæssigt placerede vinduer er traditionelt udførte og består både af et-, to-, tre- og firerammede vinduer hver med to tværsprosser. Døre og vinduer er sortmalede.I det indre er den oprindelige grundplan stort set bevaret med en midterskillevæg og flere tværskillevægge. Fra indgangspartiet kommer man ind i en mindre forstue med adgang til den delvist udnyttede tagetage via en ældre trappe med træbeklædning på den nederste halvdel af væggen. Mod øst ligger et mindre badeværelse. Fra forstuen er der adgang til en spisestue, der hvorfra der er adgang til et nyere køkken og bryggers samt badeværelse, der ligger længst mod vest. Fra køkkenet er der adgang til en mindre kælder. Fra både for- og spisestuer er der adgang til en række stuer en suite, der vender mod haven. I den delvist udnyttede tagetage er der værelser af forskellige størrelser og plads til opbevaring. En del ældre bygningsdele og -detaljer er bevaret, herunder bræddelofter med synlige loftsbjælker, vægpaneler med bemalinger i form af mønstre og ord, træbeklædning på vægge, revle- og fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, bemalede ruder, indbyggede bænke og skabe, kakkelovn og skorstenskerner. Herudover ses nyere listelofter. Overfladerne er en blanding af ældre, traditionelle og nyere, herunder pudsede vægge med bemalinger, bræddegulve, kakler, fliser, klinker og gulvtæpper. Kælderen har et støbt gulv.

Den miljømæssige værdi ved huset på Højskolevej 21 knytter sig til beliggenheden i landsbyen Vallekilde, tæt på Vallekilde Højskole. Huset er som en del andre huse opført i tilknytning til højskolen, der til sammen udgør et helstøbt kulturmiljø bestående af små idylliske veje og grøn beplantning med højskolen som det centrale omdrejningspunkt i landsbyen i kraft af dens størrelse og placering. Endvidere er der miljømæssig værdi knyttet til husets placering i landskabet med udsigt over det inddæmmede landskab mod syd. Hertil kommer, at havens beplantning sammen med terrassen passer til husets romantiske fremtræden.

Den kulturhistoriske værdi ved Højskolevej 21 er i det ydre relateret til husets tidstypiske formsprog, der ligesom Vallekilde Højskole og øvelseshuset er opført i en national-romantisk stil. Huset har dog et særligt nordisk anstrøg, ligesom øvelseshuset ved højskolen. Historicismen var i midten af 1800-tallet den mest udbredte stilretning i dansk arkitektur, men hen mod slutningen af århundredet vandt en mere dansk stil frem på bekostning af inspirationen fra italiensk arkitektur. Den såkaldte nationalromantiske stil var således fremherskende i de sidste årtier i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, hvor især arkitekten Martin Nyrop var førende. En væsentlig inspirationskilde for Martin Nyrop var ældre dansk og nordisk arkitektur- og byggetradition, og han brugte disse som udgangspunkt for udviklingen af en ny arkitektur. Ud over det åndelige grundlag fra traditionen var håndværket og bygningens håndværksmæssige udførsel ligeledes af stor betydning for Nyrops arkitektoniske udtryk. Håndværket og forståelsen for materialer og deres forskellige stofligheder var, mente han, grundlaget for en ærlig arkitektur. I huset på Højskolevej 21 kan det nationalromantiske islæt ses i anvendelsen af en bindingsværkkonstruktion med ubrændte sten. Det nordiske islæt ses i træbeklædningen i form af spån og brædder. Herudover i de mange dekorative elementer, herunder de udskårne trædetaljer og vindskeder samt i husets uregelmæssige grundform med mange bislag og udbygninger. Endvidere er der kulturhistorisk værdi knyttet til anvendelsen af spån som beklædning på alle murene, da dette skaber en tydelig visuel sammenhæng mellem Vallekilde Højskoles øvelseshus, Hytten på Højskolevej 17 og den nu tidligere lærerbolig. Denne sammenhæng understreges af den samme farveholdning som øvelseshuset. I det indre er der kulturhistorisk værdi knyttet til den stort set bevarede grundplan med midterskillevæg, de centralt placerede stuer mod haven og køkkenet mod vejen samt til udsmykningen af stuerne, specielt spisestuen mod vejen. Hertil kommer de mange ældre bygningsdele og -detaljer, herunder bræddelofter med loftsbjælker, vægpaneler med bemalinger i form af mønstre og sætninger, træbeklædning på vægge, fyldingsdøre med greb, hængsler og gerichter, revledør, bemalede ruder, indbyggede bænke og skabe, kakkelovn og skorstenskerner, der både vidner om Andreas Bentsens optagethed af en ældre dansk og nordisk byggetradition og om husets alder.

Den arkitektoniske værdi ved Højskolevej 21 er i det ydre knyttet til husets uregelmæssige og irregulære fremtræden med bislag og udbygninger på tre af husets sider samt vinduessætningen, der gør, at huset virker levende. De uregelmæssigt anbragte vinduer er af forskellig størrelse, men de er bibragt et helhedspræg ved en ensartet sprosseinddeling og farveholdning. Huset fremstår dog på trods af de irregulære elementer som et helstøbt hus, der samles af træbeklædningen og farvesætningen. Derudover er der arkitektonisk værdi relateret til udformningen af husets facader med beklædning af både grønmalede brædder og rødmalet spån, der sammen med de forskellige vinduestørrelse, døre og mange detaljer i træ som f.eks. vindskeder, vandnæser og fordakninger over dørene skaber et oplevelsesrigt hus, der giver lyst til at gå på opdagelse i arkitekturen. I det indre er der arkitektonisk værdi knyttet til de mange velbevarede interiører i stuerne med oprindelig arkitektonisk udstyr som indbyggede skabe og bænke samt fine dekorative detaljer i form af udskårne paneler med bemalinger udformet enten som mønstre eller sætninger, der tilsammen giver en hel speciel helstøbt og unik stemning.

Læs videre om

• Gudmindrup, Højby
• Lumsås Mølle
• Rødegård, Forpagterbolig under Dragsholm, Vindekilde

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen