Hønborg Voldsted

I Taulov Sogn nær Lillebælts kyst ligger voldstedet efter den kongelige borg Hønborg. Voldstedet består af en op til 8 m høj borgbanke med stejle sider. Banken måler ca. 47 m på den længste led og ca. 36 m i bredden. Den har været omgivet af en voldgrav og en ydervold, der dog begge i dag er stærkt udjævnede. Hvor ydervolden er bedst bevaret, er den i dag op til ca. 0,5 m høj og ca. 13 m bred. På borgbanken er der ved pløjning fundet brokker af teglsten, som formodes at stamme fra borgens bygninger, men derudover er der ingen viden om, hvordan borganlægget har set ud. På stedet er der fundet en del mønter fra borgens funktionstid. De ældste stammer fra kong Erik Klippings regeringstid i anden halvdel af 1200-tallet, mens størstedelen er fra kong Erik af Pommerns regeringstid (1396‑1439). Borgen er omtalt i skriftlige kilder fra 1300-tallet. Hønborg menes at være blevet angrebet af bønderne under Grevens Fejde (1534‑36) og igen af den tyske kejserlige hærfører Albrecht von Wallensteins tropper under Kejserkrigen (1625‑29).