Høng Gl. Ting- og Arresthus ligger monumentalt ud til gadekæret og adskiller sig med sine klassicistiske detaljer fra byens øvrige arkitektur. Bygningen er tegnet af C.F. Hansen og blev indviet i 1838, men blev allerede senere i 1800-tallet kraftigt ombygget til sit nuværende udseende.
.

Ved gadekæret troner det tidligere Ting‑ og Arresthus fra 1838, tegnet af C.F. Hansen i spartansk klassicistisk stil. Sidepartierne på den hvidpudsede, symmetriske bygning er senere blevet forhøjet.

Heinrich Wencks jernbanestation fra 1898 står i nationalromantisk stil, men tagkonstruktionen er ombygget. Andreas Clemmensen har tegnet det tidligere posthus på Jernbanevej 4 (1908), som siden er blevet forhøjet.

Høng Efterskole på Tranevej fra 1866 fremstår velbevaret i en blanding af klassicisme og schweizer‑ stil. Høng Gymnasium & HF har til huse i det tidligere Afholdshotel på Hovedgaden fra 1905. Bygningen er tegnet i palæstil af den stedlige arkitekt Jens Julius Madsen, som også stod for Høng Mellem‑ og Realskole fra 1909 (den nuværende Høng Privatskole), der ligger på Hovedgaden 47.

Videre læsning

Læs mere om Høng

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur