Hørret Skov er en lille, men gammel skov, som ligger knap 8 km syd for Aarhus. Oprindelig blev den ca. 80 ha store skov udnyttet som græsningsskov af bønderne fra Langballe og Hørret. Græsningen ophørte dog med Fredskovsforordningen af 1805, og skoven overgik til Vilhelmsborg Gods. Her forblev den helt frem til 1973, hvor Aarhus Kommune overtog ejerskabet af såvel godset som skoven.
Selv om Hørret Skov er gammel, er der løbende blevet udtaget tømmer og foretaget genplantninger. Nogle af de ældste skovpartier stammer fra midten af 1800-tallet, mens resten af skoven overvejende består af bevoksninger, der er kommet til sidenhen. I dag fremstår Hørret Skov hovedsagelig som en løvskov af bøg, eg, ask og ahorn. Dertil kommer mindre partier med nåletræer. Skoven afvandes af en række små vandløb, der løber sammen i Fiskebækken, som umiddelbart syd for skoven løber ud i Kapelbæk. Efter at være genoprettet i 2014 slynger den lille Kapelbæk sig igen gennem Hørret Eng for siden at munde ud i Giberå.
Flere steder står træerne så tæt, at det i tiden efter løvspring begrænser plantelivet på skovbunden. Om foråret, inden træerne får blade, blomstrer hvid anemone dog stedvis i stort antal, og i de mere åbne dele af skoven får den snart selskab af tyndakset gøgeurt, hulkravet kodriver og den besynderlige skælrod, som bl.a. snylter på hassel.
I en lysning midt i skoven ligger Uller Eng. I syd går skoven over i endnu et lysåbent engareal, Hørret Enge, der ligesom Uller Eng har et rigt planteliv, som bl.a. tæller flere arter af orkidéer.
I Hørret Skov er der iagttaget godt 80 forskellige fuglearter, hvoraf langt størstedelen er almindelige skovfugle. Rådyret har en stor bestand i området, og især i jagttiden søger større grupper af krondyr tilflugt i skoven i dagtimerne, hvor de sætter deres tydelige spor i form af gnav på bark og grene.
Ud over de biologiske værdier rummer Hørret Skov også et stort antal fortidsminder, som bl.a. omfatter en langdysse fra yngre stenalder. Skoven kan opleves til fods eller på cykel fra en række skovveje og mindre stier. Desuden er der flere afmærkede ridestier.
