Usserød Kongevej af . Begrænset anvendelse

Hørsholm

Det centrale Hørsholm, 2017. Den centrale del af byen domineres af Slotshaven og Slotssøen med Hørsholm Kirke på den holm, hvor Hirschholm Slot lå. Syd herfor ligger Hørsholm Kirkegård og Arboretet. Nord for kirken langs Usserød Kongevej er byens handel og service koncentreret, dels i Hørsholm Midtpunkt vest for vejen, hvor også kulturhuset Trommen ligger, dels i Kongevejs Centret øst for vejen lige umiddelbart nord for kortudsnittet. Hørsholm Skole ligger på Selmersvej. Der er tilkørsel til Helsingørmotorvejen E47 ca. 1 km vest for centrum.

.

Det kan være svært at forestille sig, at området omkring Rungsted Havn engang var et lille samfund, der koncentrerede sig om landbrug og fiskeri.

.

En lille flok gråænder har samlet sig ved broen, som krydser Usserød Å i udkanten af bydelen Usserød i Hørsholm.

.

Langs Hørsholms gågade, Hovedgaden, der oprindelig var en del af Kongevejen, er der et betydeligt udvalg af special- og kædeforretninger. Gågaden løber parallelt med Usserød Kongevej fra butikscenteret Hørsholm Midtpunkt i nord til Rungstedvej i syd. På hjørnet af Hovedgaden og Rungstedvej ligger Hørsholm Gamle Rådhus.

.

Hørsholm har inden for Hørsholm-kommunegrænsen en befolkning på 24.457 og et areal på 1.098 ha. Byen er en stor forstad 23 km nord for København. Den udfylder det 4 km brede bælte mellem Helsingørmotorvejen og Øresund og er i nord vokset sammen med Kokkedal i Fredensborg Kommune. Mod syd afgrænses den af skovene Rungsted Hegn og Folehave; ved Øresund er bydelen Rungsted vokset sammen med Vedbæk i Rudersdal Kommune. Terrænet er et kuperet dødislandskab med småsøer, der når 47 m i Sanskebakke og dermed danner et vandskel. Vest for dette løber Usserød Å fra Sjælsø nordpå til Nivå.

Byen Hørsholm adskiller sig fra andre tidligere købstæder af samme størrelse ved ikke at være opstået omkring et rådhus- og kirketorv omgivet af et handelsgadenet. I stedet er udviklingen frem til nutidens store og sammenhængende, men diffuse byområde sket ud fra fire centre.

I sydvest voksede en by frem, der skulle betjene Hirschholm Slot. Slottets hovedbygning, der lå på en ø i Slotssøen, blev revet ned 1810‑12, og en kirke blev opført samme sted. Omkring søen er bevaret bygninger fra slottets tid og det tidlige 1800-tal.

Mod nordvest ligger den gamle industriby Usserød, der frem til 1860 var baseret på åens vandkraft. Her er fabriksbygninger og arbejderboliger bevaret og benyttes stadig.

I sydøst lå fiskerlejet Rungsted, hvortil dampskibe i 1800-tallet befordrede landliggere. Med Kystbanestationen Rungsted fik denne kolonisation en mere permanent karakter i form af villabyggeri, først langs Strandvejen og i mellemkrigstiden også i et stort område mellem stationen og den gamle og endnu synlige landsby Vallerød i nordøst.

Rungsted fik i 1923 en lille øhavn og i 1974 en stor lystbådehavn med adskillige servicevirksomheder. Fra samme tid er gymnasiet, som er placeret sammen med sportsanlæg nord for Vallerød. Kokkedal Station fra 1906 ligger nær grænsen til Fredensborg Kommune og betjener bl.a. byggeriet Ådalsparken, opført 1968‑71 med flere end 800 lejligheder i tre lange stokhuse på fem og ni etager.

I det vestlige Hørsholm voksede slotsbyen tidligt i 1900-tallet sammen med Usserød langs Kongevejen, hvis sydlige del senere blev omlagt, hvorved en lille gågade opstod. Ved nordenden af denne åbnede i 1972 indkøbscenteret Hørsholm Midtpunkt, senere suppleret med kulturfaciliteter. Længere mod nord ad den stilmæssigt uensartet bebyggede Usserød Kongevej ligger Kongevejs Centret fra 1971 og den 6 ha store tomt efter det i 2017 nedrevne sygehus, som skal bebygges med boliger. Helt mod nord i byen ligger erhvervsområder med bl.a. Nordfors (tidl. Nordforbrænding), der modtager affald fra flere kommuner, og hvis høje, rødtoppede skorsten er et markant fikspunkt. Området vest for Kongevejen har nyere parcelhuse, men især indslag af tæt-lavt boligbyggeri. Øst for Kongevejen og Slotssøen voksede parcelhuse frem både før og efter 2. Verdenskrig, og i midten af 1960’erne opførtes Opnæsgård, et andelsboligkompleks med næsten 600 lejligheder. Dermed var de førhen adskilte bydele nu samlet, på nær en smal grøn kile netop i forlængelse af Opnæsgårds 475 m lange stokhus.

Betydning af bynavnet Hørsholm

Stednavnet Hørsholm optræder tidligst i en kilde dateret *1305 (afskrift i Lundebogen) i formen Hyringsholm. De fleste middelalderlige kildeformer har, som den ældste originalform 1346 Hyrningsholm, et r foran n. Blandt yngre former kan nævnes 1369 Horninghesholm og 1414 Hornyngsholm. Fra slutningen af 1500-tallet optræder sammentrukne former, fx 1577 Horshollum og 1583 Horsholm. Forleddet er med størst sandsynlighed et gammelt sønavn, *Hyrning, dannet ved ing-afledning af substantivet horn. Efterleddet er substantivet holm »vandomflydt forhøjning, ø«, og navnets betydning er »holmen i/ved (søen) Hyrning«. Navnet er sekundært overført til slottet og bebyggelsen, som opstod omkring slottet. Slottets navn blev i midten af 1600-tallet omdannet til Hirschholm, 1660‑61 Hirtzholmb. Dette navn har det tyske substantiv hirsch »hjort« som forled.

Videre læsning

Læs mere om byer i Hørsholm Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Byer

Eksterne links