Høybergvej 16, Visby

Grundene til de tre bygninger, Høybergvej 12-16 blev udstykket fra Visby Præstegård i slutningen af 1700-tallet, hvorfor Høybergvej 16 sandsynligvis er opført kort efter udstykningen. Bygningen blev opført som en længe med bolig i den østlige del og antagelig med stald til mindre dyrehold i den vestlige del. Sidehuset mod havesiden blev opført før fredningen i 1973. Ved en modernisering i anden halvdel af 1900-tallet blev den langsgående skillevæg nedrevet i husets to midterste fag og en skillevæg mod haven blev fjernet, så der herefter opstod en moderne vinkelsstue.

Høybergvej 16 ligger langs med landevejen, som et af de første huse i landsbyen Visby. Denne del af landsbyen er den ældste del af Visby. Bygningen er indrettet til beboelse. Høybergvej 16 er en seks fag lang, enetages, grundmuret bygning med et afvalmet stråtag med mønning, hvori der sidder en ældre skorsten med sokkel og krave. Mod vest fremstår stråtagets afvalmning fladere end mod øst. Murværket er hvidkalket over en sortmalet sokkel. Vinduerne er nyere torammede og tredelte forsynet med koblede. Vinduerne er fortrinsvis nyere og fremstræder hvidmalede. Den nyere indgangsdør med diagonaltstillet vindue sidder i andet fag mod øst, og et profileret bueslag over. Herover er en frontkvist, lokalt kaldet en arkengab, med et vindue og en muret hovedgesims, der følger kvistens tagskæg. I det vestlige fag er der også isat en nyere revledør med vindue. I den østvendte tagflade er der ligeledes et vindue i tagetagen og mod denne gavl er der tilbygget en nyere garage, der ikke er omfattet af fredningen. I vestgavlen sidder der to mindre torammede, opspossede vinduer. På havesiden er der i nyere tid tilbygget et sidehus, der ikke er omfattet af fredningen. Forhusets haveside er opbygget som facaden og har fire vinduesfag. Der er udgang til haven gennem sidehuset.

I det indre er forhuset præget af en ældre grundplan med en delvist bevaret langsgående midterskillevæg, der opdeler bygningen med et lille kammer, forstue, stue og køkken mod gaden og en vinkelstue mod havesiden. Fra køkkenet er der udgang til en baggang og et kammer og herfra er der adgang til det nyere sidehus. Der er ikke kælder og loftet fremstår uudnyttet. I det indre er det synlige bjælkelag bevaret og flere steder er disse inddækket, loftet mellem bjælkerne er dækket med glatte plader. Der er også bevaret ældre fyldingsdøre. Gulvene fremstår støbte og dækket med gulvtæpper eller nyere gulvbeklædning.

Den miljømæssige værdi ved Høybergvej 16 knytter sig til bygningens beliggenhed langs landevejen og dens samhørighed med til de to nabobygninger mod øst: Høybergvej 14 og Høybergvej 12, der er opført i samme stil og materialer som Høybergvej 16. De tre bygninger har store ligheder i udseendet og ligger let forskudt i forhold til hinanden for at skærme mod den kraftige vestenvind. Ved indkørslen til Visby danner de tre ensartede bygningers let forskudte placering en særegen og smuk åbning til landsbyen.

Den kulturhistoriske værdi for Høybergvej 16 knytter sig i det ydre til bygningens solrette beliggenhed og dens udformning, der minder om en lille udgave af den vestslesvigske gård, som er en lokal byggeskik. Den vestslesvigske gård kendetegnes ved at være opført i en længe med bolig i den ene ende og stald i den anden og henover indgangsdøren er der en frontkvist, kaldet arkengab. Frontkvisten var, udover at være et element der markerede indgangen, en praktisk funktion, der tjente som brandsikring, da kvistens konstruktion kunne forhindre, at et brændende stråtag ville falde sammen over flugtvejen ud ad hoveddøren. I Høybergvej 16 har der sandsynligvis tidligere ligget en stald i den vestlige del af længen. Her er stråtaget er fladere afvalmet end mod øst, hvilket sammen med Høybergvej 12-16s indbyrdes forskudte og lægivende placering sandsynligvis har kunnet afhjælpe vestenvindens påvirkning på bygningen. Bebyggelsens udformning er således præget af både de klimatiske og landskabelige forhold, samt af adgangen til byggematerialer, hvilket afspejler sig i bygningens materialeholdning i grundmur og stråtækt tag, der er karakteristisk for egnen. Denne byggeskik adskiller sig fra resten af Danmark, hvor man traditionelt brugte bindingsværk. I den træfattige egn blev det allerede i 1700-tallet almindeligt at bygge grundmur. De få og enkle materialer har man kunne skaffe lokalt, teglsten blev brændt lokalt af bønderne, eller på lokale teglværker. Rør til tækning hentede man i marsken, hvor der før de store afvandingsprojekter var langt flere rør end i dag. Gode engtørv til mønning hentede man ligeledes lokalt. Til fremstilling af mørtel og til hvidtning anvendte man skælkalk, der er fremstillet af brændte skaller og kalksten fra stranden.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af den ældre plan med forstue, mindre værelse og køkken mod gaden i nord, mindre kamre i den vestlige del af længen og sydvendt stue. Endelig knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede ældre fyldingsdøre og til den gamle skorsten i køkkenet, der vidner om, at køkkenet har bevaret sin oprindelige placering.

Den arkitektoniske værdi ligger i det ydre i bygningens ydmyge, traditionelle fremtræden i overkalket murværk med torammede, trerudede vinduer og stråtag. Hertil kommer det afvalmede tag over de lave mure, der med bløde kurver former sig omkring bygningens hjørner og frontkvisten. De eneste vertikale elementer i den ellers horisontale bygningskrop er frontkvisten og skorstenen. Udtrykket er enkelt og solidt, og den eneste dekoration begrænser sig til frontkvisten og indgangspartiet. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de velbelyste små og større rum, hvor loftsbjælker, den lave loftshøjde og fyldingsdørene giver en hyggelig og mættet historisk stemning.

Læs videre om

• Emmerlev gamle Skole
• Hostrup Præstegård
• Kongsmark gamle Skole

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen