H.C. Andersens Hus ligger på Hans Jensens Stræde 37 i Odense Kommune. Bygningen er fredet.

Bygningshistorie

H.C. Andersens Hus blev opført i 1799 og lå på daværende tidspunkt i et af byens fattigste kvarterer i udkanten af byen. Bygningens syv rum har gennem tiden været beboet af op til fem familier på samme tid. Oprindeligt havde rummene sandsynligvis alle lerstampede gulve, vægge med blottet bindings- og murværk, mens lofterne udelukkende bestod af løse brædder, der forhindrede snavs og fygesne i at falde ned i beboelsesrummene. Bygningens planløsning er blevet ændret en smule siden 1800, hvor der blandt andet var to indgangsdøre mod Hans Jensens Stræde og i alt tre skorstene. Ligeledes er der blevet tilføjet en dør ind til stuen i længen mod Bangs Boder, sandsynligvis for at fremme cirkulationen gennem huset, da bygningen blev indrettet til museum i 1907. Alkoven blev sandsynligvis også indrettet, da bygningen blev til museum.

Gennem tiden er flere bygningsdele blevet skiftet til udgaver, der med stor sandsynlig har flere dekorative detaljer, end de oprindelige bygningsdele fra husets opførelse i 1799, blandt andet hjørnebånd, fordøre og hovedgesims. Disse bygningsdele er et vidnesbyrd om restaureringsholdningen på udskiftningstidspunktet.

Den verdenskendte digter Hans Christian Andersen blev født i denne bygning den 2.april 1805, formentlig i stuen, der vender mod Bangs Boder.

Beskrivelse

H.C. Andersens Hus ligger i husrækken på hjørnet af Bangs Boder og Hans Jensens Stræde i Odenses ældre bykerne. Bygningen indgår som en del af museet H.C. Andersens Hus.

H.C. Andersens Hus er opført i bindingsværk, der er kalket over stok og sten. Bygningen hviler på en lav, sorttjæret sokkel af marksten og murværket afsluttes under tagudhænget af en profileret trægesims af træ. Bygningen bærer et rødt, teglhængt heltag, hvis rygning er højest over længen mod Hans Jensens Stræde. Der sidder en gulkalket skorstenspibe med sokkel og krave i rygningen over længen mod Hans Jensens stræde. Mod Hans Jensens Stræde er opsat en mindeplade i sandsten med teksten H.C. Andersens Hus. Bygningen har to indgangsdøre, en i hver længe, der begge er ældre, grønmalede fyldingsdøre med udskårne motiver og kanneleringer samt kannelerede gerichter. Der er udgang til gården gennem to nyere, traditionelt udførte, gråmalede revledøre. På gårdsiden afsluttes murene under tagudhænget af en skråtstillet sugfjæl. Vinduerne er nyere, traditionelt udførte torammede, opsprossede vinduer med forsirede hjørnebånd, der alle er gråmalede.

Det indre er præget af en traditionel grundplan med en gennemgående midterskillevæg, der opdeler bygningen i rum mod gaden og gården i længen mod Hans Jensens Stræde, mens længen mod Bangs Boder består af en stue i hele længens bredde og en gennemgående forstuegang. I forstuen mod Hans Jensens Stræde fører en ældre ligeløbstrappe til tagetagen, der er uudnyttet. Bag forstuen er et mindre kammer og en udgang til et lille, brolagt gårdrum bag huset. Interiøret er præget af en ældre og traditionel materialeholdning, herunder bræddegulve, pudsede, kalkede vægge, bræddelofter med synligt, ældre bjælkelag, ældre fyldingsdøre, heraf nogle med bukkehornsbeslag og ældre låsetøj. Skorstenene er bevaret i det indre og der ses tillige enkelte brændeovne. I tagetagen er størstedelen af tagkonstruktionen fornyet og der er fast undertag.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi ved H.C. Andersens Hus knytter sig til bygningens beliggenhed på hjørnet af Hans Jensens Stræde, hvor den indgår harmonisk i gadebilledet, der præges af lignende små, enetages bygninger med teglhængte tage. Med sin placering på hjørnet af Hans Jensens Stræde og Bangs Boder er bygningen med til at definere og opretholde Odenses ældre gadestruktur.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi ved H.C. Andersens Hus knytter sig i det ydre til bygningens klejne størrelse i en etage, den enkle materialeholdning, de smårudede vinduer og skorstenspiben, der vidner om bygningens oprindelige funktion som bolig for Odenses fattigste borgere i begyndelsen af 1800-tallet.

Den kulturhistoriske værdi ved H.C. Andersens Hus knytter sig i det indre til den ældre og traditionelle planløsning inddelt i mange små rum orienteret mod gaden eller gården. Hertil kommer den enkle materialeholdning med bræddegulve, kalkede vægge og bræddelofter, der vidner om bygningens fortid som bolig for samfundets mindrebemidlede. Der knytter sig også kulturhistorisk værdi sig til skorstenen og brændeovnen, der var datidens eneste kilde til opvarmning. De bevarede døre med bukkehornsbeslag og indstukne hængsler stammer sandsynligvis fra en ældre bygning, hvilket vidner om, at man har genbrugt ældre materialer og bygningsdele ved opførelsen af bygningen i 1799.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi ved H.C. Andersens Hus knytter sig til bygningens klejne størrelse, hvor de ubrudte teglhængte tagflader følger og fremhæver bygningens affasede forløb omkring hjørnet, hvilket giver et karakterfuldt udtryk. Hertil kommer den enkle farveholdning i gult, gråt og mørkegrønt, der sammen med de pyntelige hjørnebånd, den profilerede gesims og fordørenes udskårne fyldinger udgør bygningens dekoration.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links