Den traditionelle mindehøjtidelighed d. 9. april foran Hertug Hans Kirke i Haderslev. Her fra 2019, hvor de opmarcherende soldater var fra Føringsstøtteregimentets 3. uddannelseskompagni, der på det tidspunkt var udstationeret på Haderslev Kaserne.
.

Haderslev var fra midten af 1600-tallet hjemsted for forskellige stående militærenheder. Det nuværende kasernebyggeri er opført i årene frem til 1888, da byen, ligesom det øvrige Sønderjylland, var under tysk herredømme. En af årsagerne til etableringen af en kaserne i byen var netop et ønske om at fremme fortyskningen af området. Kasernen, der står i røde mursten med forskellige ornamenteringer, tårne o.a., er opført i en for datidens tyske militærarkitektur karakteristisk stil. Bygningerne, som for størstedelens vedkommende stadig eksisterer, var af betydeligt omfang, idet kasernen dengang blev dimensioneret til at rumme en bataljon (ca. 550 mand).

Ved indvielsen blev 2. bataljon af Slesvigske Infanteriregiment nr. 84, von Manstein, forlagt til byen. Bataljonen, som fortrinsvis rummede lokale sønderjyder, deltog i 1. Verdenskrig og led store tab.

Efter 1. Verdenskrig var der i perioden op til folkeafstemningen i 1920 indkvarteret franske tropper i bygningerne. Genforeningen betød, at kasernen overgik til det danske forsvar, først under den midlertidige Sønderjysk Kommando og siden under forskellige enheder, som indgår i Slesvigske Fodregiments stamtræ.

Styrken i Haderslev var blandt de danske enheder, som blev involveret i kamphandlinger, da tyske tropper invaderede Danmark om morgenen d. 9. april 1940. Flere steder i byen blev der etableret kampstillinger, og derfra blev de tyske styrker engageret i kamp, da de ankom lidt efter kl. syv om morgenen. Da kampene sluttede tæt på kl. otte, var fire soldater fra garnisonen i Haderslev blevet dræbt sammen med tre civile. Dertil kom et antal sårede. Den tyske besættelsesmagt tog nu kasernen i besiddelse.

Efter Befrielsen fulgte en periode med genopbygning af det danske forsvar. Den hastige genoprustning, som fulgte af NATO-medlemskabet, betød bl.a., at det i 1953 blev besluttet at forlænge værnepligtstiden fra 12 til 18 måneder. Det førte til protester på flere militære tjenestesteder. Inspireret af tilsvarende begivenheder på andre kaserner indledte de værnepligtige i Haderslev en protestmarch. Disse »soldatermytterier« hører til blandt den kolde krigs mindre kendte episoder og resulterede for en del af soldaterne i et strafferetsligt efterspil, men også i forskellige reformer af mandskabsbehandlingen i Forsvaret.

I 1980’erne havde Forsvaret overvejelser om at lukke kasernen, og ved årsskiftet 2000-01 nedlagdes Slesvigske Fodregiment. Et omfattende lokalt arbejde til støtte for at beholde kasernen lykkedes dog, og i 2019 blev Slesvigske Fodregiment genoprettet. Regimentet er opstillet som en let infanteribataljon, og det er formålet, at den skal kunne sættes ind med kort varsel både i Danmark og internationalt. Der er i 2020 omkring 650 arbejdspladser knyttet til kasernen.

Videre læsning

Læs mere om erhverv og arbejdsmarked i Haderslev Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Erhverv og arbejdsmarked