Kort over de overfladenære jordarter i Haderslev Kommune. Mod øst findes hovedsagelig moræneaflejringer fra sidste istid, Weichsel, mens meget af den vestlige del af kommunen dækkes af extramarginale aflejringer, som er smeltevandsaflejringer fra sidste istid, der ikke har været overskredet af isen. Haderslev Fjord, Haderslev Dam og Stevning Dam markerer forløbet af Haderslev Tunneldal, der blev udgravet af smeltevand fra isen og i dag dækkes af smeltevands- og ferskvandsaflejringer.
.
Gennem sidste istid gravede smeltevandet dybe dale inde under isen. Disse dale kaldes tunneldale og er bl.a. karakteriseret af en dalbund, som veksler mellem bassiner og højere, mellemliggende tærskler. En ca. 10 km lang tunneldal strækker sig fx fra Diernæs Bugt og ind til Jerstal. I bunden af tunneldalen ligger den store Slivsø, der er afsnøret fra Diernæs Bugt af et marint forland, som er dannet af oddevækst. Søen blev afvandet 1954‑68, men genoprettet i 2004.
.

Landskabet i Haderslev Kommune er præget af isens bevægelser og smeltevandets forløb i sidste istid, Weichsel. Et karakteristisk træk i landskabet er Hovedstilstandslinjen, der angiver ydergrænsen for Nordøstisens udbredelse. Hovedstilstandslinjen løber gennem kommunen fra nord til syd og passerer Sommersted og fortsætter videre sydover forbi Vojens og øst om Over Jerstal. Vest for Hovedstilstandslinjen findes et typisk vestjysk bakkeø- og hedeslettelandskab, som i kommunen domineres af Gram Bakkeø og den lille Hjartbro Bakkeø nordvest for Bevtoft samt dele af de store Rødding og Toftlund Bakkeøer, der fortsætter ind i hhv. Vejen og Tønder Kommuner. Bakkeøerne er rester af gamle landskabspartier fra næstsidste istid, Saale, og rager op som øer omgivet af sidste istids flodsletter og smeltevandsdale. Det gør også bakkeøerne til nogle af de ældste landskaber i Danmark.

I Haderslev Kommune er Hovedstilstandslinjen ikke markeret af egentlige randmorænebakker, men i stedet af den østlige afgrænsning af hedesletternes aflejringer af sand og grus. Det unge morænelandskab øst for Hovedstilstandslinjen er småbakket med tætliggende bakker og talrige afløbsløse huller og lavninger. Store dele af landskabet ligger 60‑70 m.o.h. og kulminerer syd for Vedsted i kommunens højeste punkt, Pothøj på 83 m. Videre østpå fra motorvej E45 og ud til kysten ligger landskabet gennemgående 40 m.o.h. og består af det jævnt bølgede moræneland, som er så typisk for et østjysk landskab. Det ses fx omkring Fjelstrup og Øsby. Morænelandskabet er gennemskåret af to dybe dale, der begge strækker sig vestpå til Hovedstilstandslinjen og udmunder i hedesletten med Gels Å. Den største af dalene, Haderslev Tunneldal, strækker sig 25 km fra Lillebælt til Vojens og er stærkt slynget. Dalen rummer den smalle Haderslev Fjord, Haderslev Dam, Hindemade og Stevning Dam. Fra Diernæs Bugt fører den noget mindre Hoptrup Tunneldal mod nordvest med Slivsø, Vedbøl Sø, Vedsted Sø og Rygbjerg Sø til udmundingen ved Over Jerstal. Mange steder har vandløb eroderet dybe kløfter i de stejle dalsider og sønderskåret det tilgrænsende moræneland, hvilket bl.a. kan ses nord for Haderslev Dam.

Forløbet af kommunens kyst ud mod Lillebælt er bestemt af istidslandskabets uregelmæssige overflade med bakker og dale. Særlig iøjnefaldende er klinterne ved Halk Hoved og Gravenshoved samt det marine forland med strandvolde og krumodder, som bl.a. ses ved Hoptrup Tunneldals munding, på Rævshalen med Noret og Søkrog, omkring Bankel Nor og Nørremaj samt på øst- og vestsiden af Årø.

Landskabets dannelse

I løbet af næstsidste istid, Saale, blev Danmark flere gange helt eller delvis dækket af is. Sidste gang var for ca. 140.000 år siden, hvor isen ankom fra en østlig retning og nåede frem til det område, hvor Jyllands vestkyst ligger i dag. Det er aflejringer fra disse nedisninger, som danner kernen i bakkeøerne i den vestlige del af Haderslev Kommune.

Næstsidste istid blev efterfulgt af mellemistiden Eem, hvor der herskede et varmt tempereret klima i landet. Landskabet blev dækket af skov, og jordbunden udviklede sig. I de talrige lavninger i det bakkede og dalfurede morænelandskab opstod der søer og moser med tørvelag, og landskabet kom hurtigt til at ligne de unge morænelandskaber fra sidste istid, som man i dag kan opleve øst for Hovedstilstandslinjen. For omkring 115.000 år siden satte kulden dog ind, og isen bevægede sig atter ind over Danmark. Denne gang nåede den kun frem til Hovedstilstandslinjen. Sidste istid, Weichsel, varede godt 100.000 år, og i den lange periode blev bakkeølandskabet forvandlet til forblæst tundra. Foran isen trængte kulden dybt ned i jorden, som var frosset året rundt. Kun om sommeren tøede de øverste jordlag op og blev mættet med vand. Den vandmættede jord gled langsomt ned ad bakkeøernes skråninger og opfyldte lavninger i terrænet, hvilket bl.a. begravede mellemistidens tørvelag. Jordflydningen resulterede desuden i en omfattende udjævning af bakkeølandskabet, som mistede mange af de istidstræk, der ellers kendetegner et morænelandskab.

Da Nordøstisen stod ved Hovedstilstandslinjen for 22.000 år siden, havde smeltevandet frit løb mod vest. I et fletværk af strømløb løb smeltevandet ud over de lavereliggende dele af det gamle morænelandskab fra næstsidste istid, hvor det fordelte og aflejrede det medslæbte sand og grus. Herved opstod både Gram Å-fladen og Gels Å-fladen, hvor Flyvestation Skrydstrup ligger i dag. På sin vej under isen ud mod isens rand udgravede smeltevandet desuden tunneldalene ved Haderslev og Hoptrup.

På sin vej videre vestpå fulgte smeltevandet snævringerne mellem bakkeøerne, hvor det styrede mod egnen ved Ribe og fortsatte ud til datidens Nordsølavning. Flere steder eroderede smeltevandet stejle skrænter i bakkeøerne, hvilket bl.a. kan ses på sydsiden af Hjartbro Bakkeø, ved Enderupskov i Gram Bakkeø og ved Højrup langs nordsiden af Toftlund Bakkeø. I den vestlige ende af Hoptrup Tunneldal ligger Vedsted Ås, der er en række grusbakker, som smeltevandet har aflejret inde under isen. Åsen kan derfor opfattes som en afstøbning af den tidligere tunnel.

For 19.000 år siden trængte Den Ungbaltiske Is ind over det landskab, som Nordøstisen forinden havde skabt. Isen kom fra en østlig og sydøstlig retning og stod med sin rand ved Den Østjyske Israndslinje kun få kilometer bag Hovedstilstandslinjen. Det materiale, som isen slæbte med, blev aflejret som kompakt moræneler inde under isen. Da isen gradvis smeltede tilbage mod øst og sydøst, kom det bundmorænelandskab til syne, som var formet inde under isen. Det ses i dag som det jævne moræneland, som præger den østlige del af kommunen og bl.a. kan ses nord og syd for Haderslev og omkring Øsby.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Haderslev Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Landskaber