Foran Zone-Redningskorpsets station i Hadsten. Af . Begrænset anvendelse

Hadstens historie

Befolkningsudviklingen i Hadsten 1921‑2019.

.
Stolte håndværkssvende viser deres svendestykker frem i Hadsten i 1908. De vordende murere, tømrere og snedkere er fra håndværkerlinjen på Hadsten Højskole, der senere skulle blive til Den jydske Haandværkerskole.
.
Foran Zone-Redningskorpsets station i Hadsten er motorsprøjte, kranvogn og ambulancekørt frem. Stationen blev etableret på Vesselbjergvej 17 i Hadsten, hvor der fortsat er en beredskabsstation. Foto fra 1958.
.

Artikelstart

Hadsten består af to dele: Hadsten nord for Lilleå på Vinterslevs marker i det tidligere Galten Sogn og Hadsten syd for åen på landsbyerne Neder og Over Hadstens jorder i Hadsten Sogn. I Over Hadsten ligger en kirke fra 1200-tallet.

Da Den Østjyske Længdebane blev anlagt i 1860’erne, blev der i 1862 etableret en station på landsbyen Vinterslevs engarealer tæt på Lilleå, der markerede grænsen til Neder Hadsten. Den nye station blev placeret dér, hvor Randers-Skanderborg-landevejen krydsede åen, og stationen fik navnet Hadsten for ikke at forveksle den med Vinderslev ved Kjellerup i den nuværende Silkeborg Kommune. Omkring stationen voksede en stationsby frem, især på nordsiden af åen. Ved indgangen til 1900-tallet havde byen købmand, kro, mejeri, mølle, læge og dyrlæge, ungdomsskole (højskole) og fattiggård. I 1911 var der 1.219 indbyggere, og byen var den syvendestørste stationsby i Jylland. Byen fik sin egen kirke, Sankt Pauls Kirke, i 1919.

Byen voksede først langs banen og derefter op mod Vinterslev, der i 1950’erne var blevet en del af det nordlige Hadsten. Befolkningstallet voksede fra 1.457 i 1921 til 2.525 i 1960. Disse kunne finde beskæftigelse på byens fabrikker eller ernære sig af handel og transport. Industrien blev hjulpet frem af, at Nørre Galten-Vissing Kommune i 1964 købte jorden fra Hadsten Overgård og udlagde den til industriområde. Der var desuden en del personer, der havde administration og undervisning som beskæftigelse, idet Hadsten var blevet en skoleby. Ud over højskolen havde byen en gymnastikhøjskole, Den jydske Haandværkerskole, husholdningsskole og teknisk skole.

Hadsten var administrationscenter i Hadsten Kommune i perioden 1966‑2006. Byen fortsatte med at vokse, og i løbet af 1960’erne og 1970’erne blev Neder Hadsten en bydel i stationsbyen. I takt med befolkningsforøgelsen blev også Over Hadsten en bydel i Hadsten. I 1970 lå befolkningstallet på 3.914, og dette tal var i 2006 vokset til 7.221; over halvdelen af indbyggerne i den daværende Hadsten Kommune havde bopæl i byen. Befolkningsvæksten gav også grundlag for flere offentlige institutioner, bl.a. opførelsen af et gymnasium i 1983 (Amtsgymnasiet i Hadsten, nu Favrskov Gymnasium), et indkøbscenter, Hadsten Centret, i 1987, samt et kulturhus i 2001.

Videre læsning

Læs mere om Hadsten

Læs også om

Se alle artikler om Byhistorie