Hald Hovedgård ligger højt placeret på toppen af en skrænt med en smuk udsigt over Hald Sø. Efter tiden som sæde for kongelige lensmænd blev Hald i 1664 solgt og omdannet til privatejet herregård. Overgangen fra det forældede Hald Slot med forsvars- og administrative funktioner til en moderne herregård krævede nye rammer. Da officeren Gregers Daa købte Hald i 1703, opførte han den tidligere borg i parken syd for den nuværende Hald Hovedgård. På skrænten ned mod søen anlagde han et symmetrisk haveanlæg i barokstil. Skiftende ejere satte hver især deres præg på Hald i de efterfølgende over 200 år, hvor Hald Hovedgård eksisterede som et stort gods og et herskabeligt centrum i lokalområdet.
Den nuværende hovedbygning blev opført af Frederich Schinkel i 1789 som en ganske imponerende portbygning og vognremise. Efter hans død i 1794 blev den ombygget til beboelse, der endnu står som en langstrakt hovedbygning i én etage med et midterparti bestående af et tre etager højt tårn. I takt med at nye avlsbygninger i løbet af 1800-tallet blev opført mod vest på den anden side af vejen, forsvandt bygningerne fra Daas herregård. I parken står to pavilloner præcis der, hvor Daas hovedbygning tidligere lå.
I 1948 ophørte Hald med at være privatejet herregård, da staten konfiskerede gården efter en værnemagerdom. Staten overtog ikke kun driften af godsets arealer, men også de historiske bygninger, som blev indrettet til nye formål og nye brugere. Hald Hovedgård huser i dag Det Danske Forfatter- og Oversættercenter Hald, som tilbyder kortere arbejdsophold til etablerede forfattere, oversættere og illustratorer, mens Naturskolen ved Hald holder til i avlsbygningerne. De tilhørende arealer drives i dag under Naturstyrelsen Kronjylland.
Det igangværende restaureringsprojektet »De fem Halder« gennemføres for private fondsmidler med det formål at åbne et rekreativt område, hvor besøgende kan bruge og nyde stedets naturmæssige og kulturelle værdier. Arkæologiske undersøgelser har dannet baggrund for en nyformidling af borganlæggene fra middelalderen og renæssancen, som vil styrke indtrykket af den oprindelige funktion som forsvarsværker. Bygninger og haveanlæg fra 1700- og 1800-tallet bliver også restaureret, og de tidligere, men nu forsvundne bygninger som fx Gregers Daas herregård bliver gjort tydeligere i landskabet.
