Hald Sø ligger omgivet af stejle skråninger, som fortsætter ud i søen og giver den sin bemærkelsesværdige dybde. Navnet stammer da også fra det oldnordiske hallr, som netop betyder »skråning«. Den dybe sø er fiskerig, og der blev drevet erhvervsfiskeri i Hald Sø helt frem til 1992. Fiskeriet foregik bl.a. med ruser, vod og krogliner, ligesom en ålekiste ved Non Mølle i perioder bidrog til ålefangsten. Desuden er Hald Sø en af de få danske søer, hvor man fiskede med regulært trawl.
.

Sydvest for Viborg ligger den 343 ha store Hald Sø, som i en skæv hesteskoform smyger sig rundt om halvøen Inderøen. Næsten overalt er søen omgivet af stejle skrænter, der fortsætter ud i søen og giver en middeldybde på 13,1 m og en størstedybde på hele 31 m. Det gør Hald Sø til Danmarks tredjedybeste sø, kun overgået af Ravnsø i Skanderborg Kommune med 34 m og Furesø i Nordsjælland med 38 m. Den store dybde giver søen et vandvolumen på ca. 45 mio. m3. De høje dalsider omkring Hald Sø gennemfures af dybe kløfter og ved søens vestlige ende har vanderosionen dannet et særpræget bakkeland af erosionsrester, såkaldte falske bakker, mellem de tætliggende kløfter. Selv om søen har et topografisk opland på ca. 34 km2, betyder dens lave beliggenhed i landskabet, at søen trækker grundvand til fra et opland på hele 84 km2. Hald Sø har kun få og små overjordiske tilløb, hvoraf det største er Dollerup Bæk i syd, og forsynes hovedsagelig med vand fra de utallige kildeområder langs de stejle skrænter. Ved søens udløb i Non Mølleå i nord løber der ca. 1 m3 vand i sekundet, hvilket giver vandet en gennemsnitlig opholdstid på ca. 1,5 år.

Søen ligger omgivet af skove og hedebakker og forsynes med rent og klart vand fra talrige kilder. Frem til 1950’erne var Hald Sø derfor en ren og klarvandet anthracinus-sø i god biologisk balance. Den særlige søtype har sit navn efter dansemyggen Chironomus anthracinus, hvis røde, hæmoglobinholdige larver lever i rør på bunden af dybe søer og oprindelig forekom i stort antal på bunden af Hald Sø.

Udledning af byspildevand samt næringsstoftilførsel fra dambrug og landbrug gjorde dog efterhånden søen grøn og uklar og førte til masseopblomstringer af alger i sommerhalvåret. Omsætningen af de mange døde alger, som samlede sig på bunden, førte til iltsvind, så dansemyggelarverne og andre bunddyr forsvandt. I løbet af 1980’erne blev forholdene gradvis forbedret. Spildevandet fra Dollerup og Skelhøje blev fra 1984 ledt til Viborg Centralrenseanlæg ved Bruunshåb, og fire dambrug blev nedlagt. Samtidig blev der påbegyndt et »kunstigt åndedrætsforsøg«, hvor man udledte ren ilt til de dybeste steder i søen. Resultatet var positivt. Dansemyggelarver og andre bunddyr vendte tilbage, ligesom ilten medførte, at en stor del af næringsstofferne blev bundet i sedimentet, så vandet blev klarere. I dag er det stadig nødvendigt at udlede ilt i bundvandet i sensommeren. Omfanget af iltningen er dog mindsket, hvilket har haft en negativ effekt på både dansemyggene og søens generelle tilstand.

Den øgede sigtdybde betyder, at vandplanter findes ud til ca. 6,5 m’s dybde. Vandplanterne tæller 11‑12 arter, heriblandt strandbo, trådvandaks og nålesumpstrå, som ellers typisk findes i næringsfattige søer. Søens dybde og de stejle skrænter betyder dog, at vandplanterne kun dækker ca. 1 % af søens bundareal.

Trods tilfælde af fiskedød i hhv. 1962 og 1967 har søen stadig en rig fiskebestand. Tidligere var Hald Sø især kendt for sine store søørreder, men bestanden er gået en del tilbage. Til gengæld rummer søen mange store aborrer og gedder samt smelt, hork, knude, skalle, brasen, ål og trepigget hundestejle.

Fra ruinen af Hald Slot (Hald Borgruin) i nordvest kan man iagttage søens skarvkoloni, som tæller op mod 200 par. Ellers omfatter ynglefuglene toppet lappedykker, knopsvane, gråand, blishøne, grønbenet rørhøne, isfugl og bjergvipstjert. Om vinteren gæstes Hald Sø desuden af flokke af bl.a. gråand, troldand, hvinand og stor skallesluger. Blandt pattedyrene er både odder og damflagermus observeret ved søen.

Hald Sø og dens omgivelser er fredet ad flere omgange, senest i 2002, så det samlede fredede areal i dag dækker 1.607 ha. Derudover indgår søen i habitatområdet Hald Ege, Stanghede og Dollerup Bakker.

Ved søen ligger også herregården Hald Hovedgård samt voldstedet Gammel Hald.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Viborg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande