Den centrale del af Hals er ret tæt bebygget, flere steder i to til tre etager, og med flere officielle bygninger, købmandsgårde og embedsboliger for toldere og lodser.
Bebyggelsen i midtbyen fremstår meget blandet, både stilmæssigt og i forhold til højder, størrelser og opførelsesår. Særligt de centrale gader Midtergade og Havnegade samt Torvet er præget af stor forskellighed i bygningsmassen. På trods af den blandede bebyggelse fremstår Hals alligevel som et helstøbt bymiljø. Det skyldes især de karakteristiske byrum, der i højere grad minder om en lille købstad end om landsbyens mere åbne rum. Gadestrukturen er stort set bevaret siden midten af 1800-tallet. Det, der definerer byrummene, er bebyggelsestætheden, bebyggelsens placering i forhold til gadelinjen og de overordnede højder og volumener. Store, gamle træer, som har en markant placering i byrummene, er med til at give rummene karakter.
En karakteristisk bygningstype i flere af de ældste boligområder er vaskehusene, der har fået en særlig udformning med en »trempelkonstruktion«, så husene er i halvanden etage. Den lave overetage blev brugt til at tørre og opbevare bundgarn. Arkitektonisk har husene også fået en speciel udformning med deres særlige kombination af små og store støbejernsvinduer i karakteristiske formationer.
En del af toldvæsenets bygninger står endnu i byen. Det gælder bl.a. Toldboden i Havnegade, som er opført i 1899. Med sine to en halv etage er den en af byens vigtige kulturhistoriske bygninger. Den står i røde mursten med skifertag og et fremhævet parti på gavlen mod syd. Bygningen blev omfattende renoveret i 2016 og anvendes i dag til boliger.
Hals Kirke fra slutningen af 1400-tallet har erstattet en tidligere romansk teglstenskirke, der lå på stedet. Kirken, der er centralt placeret i byen, har skib og kor i et og er opført i munkesten. Senere tilføjedes et tårn mod vest samt et våbenhus og en tilbygning mod syd. Kirken står i dag hvidkalket med rødt tegltag.
Hals Skanse blev fredet i 1918 og er den eneste fredede bygning i Hals.