Halsted Kloster, Den gamle Kro (Maribovej 277)

Oprindelsen til kroen i Halsted er ikke kendt. Muligvis udspringer den af den rejsestald som lensmand Gregers Truidsen Ulfstand (-1582) rejste i 1581. Kroen kendes fra skriftlige kilder fra 1669 og fungerede som kro frem til omkring 1840, hvor den blev nedlagt og bygningerne indrettedes til beboelse. Den nuværende bygning med den nu nedrevne rejsestald blev formentlig rejst omkring 1819 i forbindelse med, at landevejen mellem Nakskov og Maribo blev reguleret. Kroens tidligere forgænger var en firfløjet gård placeret nogenlunde samme sted som den nuværende kro. Kroen fremstod ved opførslen med helvalmet stråtag, på nordsiden forsynet med runde kviste, samt hvidkalkede mure over stok og sten. Den tilhørende rejsestald lå mod vest uden direkte forbindelse til kroen, med gavl orienteret mod vejen og ligeledes med helvalmet stråtag. I forbindelse med landevejens udvidelse i slutningen af 1940erne blev rejsestalden revet ned. Frem til begyndelsen af 1900-tallet fremstod kroen som resten af Halsteds huse hvidkalket over stok og sten. Omkring 1920 blev bindingsværket trukket op i sort og omkring 1940 blev husene kalket i den nuværende rødlige okkergule farve med sort bindingsværk. Farvevalget skulle referere til familien Vinds slægtsvåben i gul og sort. Ved kroens nedlæggelse indrettedes to beboelser i huset, som i 1957 i forbindelse med en renovering ændredes til en beboelse. I samme forbindelse blev det oprindelige stråtag omlagt til tegl og sidehuset på nordsiden kom til.

Den Gamle Kro ligger ud til Maribovej, overfor Halsted Kirke og herregården Halsted Klosters Nye Hovedbygning. Den Gamle Kro ligger som den første når man kommer fra Nakskov i det forløb af bygninger langs Maribovej, som tidligere rummede sekundære funktioner tilknyttet herregården og miljøet heromkring. Forhuset er en 14 fag lang, én etages bindingsværkslænge med sorttjæret sokkel, sortopstolpet bindingsværk og murede, kalkede tavl i en rødlig okkerfarve. Taget er et helvalmet tegltag med to skorstenspiber og kvist på havesiden. Forhuset har ældre, opsprossede vinduer samt en grønmalet hoveddør i træ med sildebensmønster og ældre lås. Mod vejen har forhuset gennemstukne bjælkehoveder ved 1., 2., 3. og 5. stolpe, mens havesiden har et mindre vindfang i træ. I det indre har forhuset bevaret dele af en ældre planløsning med en langsgående skillevæg. Loft, gulve og enkelte bjælker er nyere, mens flere ældre fyldningsdøre med beslag, dørgreb og låsekasser, samt gerichter er bevaret. Taget er understrøget og tagetagen er delvist udnyttet til beboelse. Sidehuset er bygget sammen med forhusets vestlige del. Sidehuset har støbt sokkel og er opført i sortbejdset træ. Taget er et helvalmet, rødt tegltag med kraftig udkragning på havesiden. Sidehuset er indrettet med større, åbne rum og anvendes aktuelt til opbevaring.

Den Gamle Kro indgår som en vigtig del af det kulturmiljø som præger Halsted by, hvor alle de fredede bygninger som er tilknyttet herregården Halsted Kloster, ligger som perler på en snor langs Maribovej.

Den Gamle Kro vidner ved sin beliggenhed og senere tilkomne farvesætning om det historiske tilhørsforhold til Halsted Kloster, og bygningen indgår som et væsentligt led i det helstøbte, kulturhistoriske miljø, som Halsted Kloster og by udgør. Desuden vidner kroen ved sin beliggenhed umiddelbart udenfor Nakskov og overfor kirken om de historiske bevægelsesmønstre og transportvaner samt forbindelsen mellem landsbyens forskellige funktioner. Dertil kommer, at forhuset i det ydre har bevaret flere ældre, gennemstukne bjælkehoveder, som vidner om et styrterum. I det indre har forhuset bevaret dele af en ældre planløsning, samt flere ældre bygningsdele i form af fyldningsdøre, beslag, dørgreb, låsekasser og gerichter. Det optegnede bindingsværk fra 1940erne vidner desuden om en nutidig opblødning af den regionale tradition på Lolland om kalkning over stok og sten.

Den Gamle Kros arkitektoniske værdier knytter sig til forhusets traditionelle udtryk i form af bindingsværket med de gennemstukne bjælkehoveder, tegltaget og de ældre, opsprossede vinduer. Dertil kommer den markante farvesætning, og den høje, ubrudte tagflade.

Læs videre om

• Bandholm Jernbanestation, Rødby
• Nørregades Bomhus, Maribo, Rødby
• Willers Gård, Rødby

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen