Hammersholm, Allinge-Sandvig

Hammersholm, oprindeligt Slotsvangegaard eller Slotsladegaarden, er en bornholmsk fæstegård opført i 1725 på Slotsvangen til Hammershus. Det var de første bygninger på stedet. Gården har også været benævnt Hammershus Ladegård. Stuehuset var den nordre længe i et meget stort, firlænget anlæg med flere mindre længer både inde på gårdspladsen og udenfor, og der var desuden tilknyttet en vandmølle. Hammershus var endelig blevet opgivet i 1744, hvor Hammersholm, sammen med kongens øvrige bornholmske gårde, blev sat på auktion og købt til selveje af bygherren. Herefter har Hammersholm været i privat eje, indtil staten i 1960'erne købte hele området.

Oprindeligt blev stuehuset opført med kun 17 fag. De sidste fire er kommet til omkr. 1833, ligesom gavlkvisten mod nord er en senere tilføjelse (ca. 1847). Taget, som i dag er teglhængt og med halvvalm skønnes, at have fået den nuværende udformning omkring 1800. I 1917 brændte gårdens vestlige og sydlige bindingsværkslænger, som herefter erstattedes af grundmurede, længer. 1800-tallet sat sit præg på bygningens indre bl.a. flere døre og gerigter. I 1900-tallets anden halvdel er der fortaget en række meget uheldige indvendige tiltag med f.eks. vægge af celotexplader og i det hele taget meget ringe materiale- og håndværksmæssig kvalitet.

Hammersholm ligger højt og frit i landskabet ca. 500 m nordøst for slotsruinen Hammershus.

Hammersholm var allerede i 1700-tallet en stor og anseelig gård, den største i birket, og på flere hundrede tønder land. Stuehuset er med sin lange bindingsværkslænge, sin høje granitsokkel med høj kælder og den kvadratiske sal over kælderen et repræsentativt eksempel på et stuehus fra en stor bornholmsk 1700-tals gård.

Gårdens tre længer samles om en brostensbelagt gårdsplads med lunke (møddingsplads) og et lindetræ ved østre længe. Den ét stokværk høje og 21 fag lange stuehuslænge er opført i rødmalet bindingsværk og har hvidkalkede tavl. Gavlene har fire fag. I vestgavlen har bygningen en ret høj, rødmalet, sokkel af granit, der, grundet stigende terræn, svinder ind mod bygningens midte og over mod østgavlen, hvor den slet ikke anes. Bygningen har vinduer i de fleste fag. Langsiderne har generelt tofags kitfalsvinduer med seks ruder i hver ramme og de nyere vinduer har desuden koblede rammer. I gavlene sidder tofags kitfalsvinduer med tre ruder i hver ramme. Taget, som er hængt med røde vingetegl, har lille udhæng, halvvalm og fire murede skorstene på tagryggen. På langsiden mod nord findes en gavlkvist i tre fags bredde.

Stueplanen har undergået en række ændringer siden 1700-tallet. At dømme efter det typiske mønster for bornholmske gårde fra 1700-tallet, har det oprindelige bryggers ligget der hvor køkkenet og de to små værelser, parallelt med dette, ligger i dag. Lille stue har ikke oprindeligt været et gennemgående rum i hele husets bredde, men har været orienteret mod syd og haft et lille køkken liggende parallelt mod nord og store stue har været et gennemgående, kvadratisk rum og har således været et fag bredere mod vest. Endelig har forstuen og salens forstue ikke været gennemgående rum i hele husets bredde, men har været orienterede mod syd og har haft små kamre liggende parallelt mod nord. Salen er imidlertid autentisk, som kvadratisk, i bredden gennemgående rum med en beliggenhed over den høje kælder mod vest. Værelsernes en suite forløb kan desuden ses som en reminiscens af den karakteristiske 1700-tals plan.

Vestre udlænge er grundmuret i tegl, hvidkalket og med rød sokkel, samt rødmalede porte og skodder. Taget med halvvalm er uden udhæng og belagt med bølgeeternit. I det indre bærer bygningen spor efter tre rumopdelinger, som nu er nedtagne, sådan at laden nu fremstår som ét stort åbent rum med enkelte tværgående bjælker.

Østlængen, som er kortere og lavere, men lidt bredere end vestlængen, er opført i gasbeton, hvidmalet og med rød sokkel. Taget i bølgeeternit er med halvvalm. I det indre ses en stålbuekonstruktion i et stort rum, som er åbent til kip, hvilket dog ikke gælder nordenden, hvor der er indrettet værksted.

Den miljømæssige værdi knytter sig til gårdens solitære og høje placering i landskabet, kun omgivet af egne ladebygninger og store åbne marker. Det åbne land giver en helt unik og betagende udsigt fra gården til Hammerknuden. Hertil kommer, at gården selv ligger markant og synligt i landskabet, når man kører mod Hammershus fra Sandvig.

Den kulturhistoriske værdi i Hammersholm knytter sig i det ydre til bygningens imponerende størrelse samt til måden, gården i samspil med det omkringliggende landskab indskriver sig som et væsentligt element i Bornholms kulturhistorie omkring Hammershus. Til forskel fra resten af landet har der aldrig været herregårde på Bornholm, i stedet var der store selvejergårde, og hertil hører Hammersholm. I Hammersholm kommer denne markante position til udtryk i stuehusets anselige bredde og længde, der er usædvanlig for bornholmske bindingsværksstuehuse fra begyndelsen af 1700-tallet. Hertil kommer det teglhængte tag med halvvalmede gavle og fire skorstenspiber, stuehusets kvist og den store træveranda mod haven, der afspejler den modernisering, bygningen gennemgik i 1800-tallet.

I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens plandisponering, der har karakteristiske træk for bornholmsk byggeskik, der er afhængig af terrænfaldet. Hammersholms stuehus følger denne tradition, idet salen her ligger i bygningens vestende over en høj kælder. Hertil kommer, at den ældre plandisponering overordnet er bevaret og et antal originale barokke døre, vinduer, paneler samt nagelfast inventar, der vidner om husets alder.

Stuehusets arkitektoniske værdi knytter sig til den velproportionerede langstrakte og horisontale form, der understreges af det taktfaste og optrukne bindingsværk og den lange, ubrudte tagflade. Det horisontale udtryk brydes på havesiden af den brede gavlkvist samt af vestgavlen, der grundet terrænets fald her står på den kraftige, høje sokkel. Hertil kommer antallet af vinduer, der giver en åben og let facade. Dette ses særligt på gårdsiden, hvor der sidder vinduer i stort set alle fag.

I det indre knytter de arkitektoniske værdier sig til bygningens bevarede plan, der med flere gennemgående rum sammen med de mange vinduer gør, at rummene fremstår lyse og imødekommende.

Læs videre om

• Hammersholm, Allinge-Sandvig
• Melstedgård, Gudhjem
• Myreagre Mølle, Aaker

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen