Hammershus

Opalsø på Hammerknuden. I baggrunden anes Hammershus.
.

Artikelstart

Hammershus ligger på Bornholm syd for Hammerknuden. Det var i middelalderen en af de største borge i Norden og havde stor strategisk betydning i Østersøområdet. Oprindelsen til borgen er omdiskuteret, men hænger formentlig sammen med magtkampen mellem konge og kirke i 1100-tallet og 1200-tallet. Således peger de nyeste undersøgelser på, at borgen blev bygget af ærkebiskop Jens Grand i slutningen af 1200-tallet. Andre undersøgelser har foreslået en tidligere datering og korstogene i Østersøområdet ca. år 1200 som en mulig anledning. I foråret 2018 åbnede Hammershus Besøgscenter.

Borgen

Græsarealet i forgrunden var tidligere gulvet i borgens hestestald. I baggrunden tv. ses Blommetårnets nøgne mure og aftrappede gavle og th. Hammershus Besøgscenter. Ruinerne af Hammershus blev fredet allerede i 1822.

.

Hammershus, der er bygget af en blanding af granitkvadre og tegl, består af en hovedborg omgivet af ikke mindre end tre forborge beskyttet af stærke ringmure. Adgangen til borgen gik over broen, der blev vogtet af et porttårn. Meget tyder på, at det meget vidtstrakte anlægs mange bygningsdele var planlagt fra begyndelsen. Manteltårnet, der vogtede hovedborgen, rummede tillige borgens fornemste beboelsesrum. Porten på tårnets østside gav adgang til den indre borggård, hvor nordfløjen husede et kapel, hvorover kongens gemakker lå. Vestfløjen rummede borgerstuen og slottets store køkken. I sydfløjen var der indrettet bolig for borgens lensmand, mens den nedre etage blev udnyttet til forrådsrum. Uden for hovedborgen lå magasiner, stalde, lader og værksteder. Hammershus blev gentagne gange i middelalderen belejret, bl.a. i årene 1324‑25, hvor borgen blev overgivet til kong Christoffer 2.s tropper efter 16 måneders belejring. I 1522 blev Hammershus indtaget af lübeckerne, og i 1525 måtte ærkebispesædet i Lund endelig opgive herredømmet over Bornholm, og Hammershus kom dermed i kronens besiddelse. 1526‑75 var Bornholm pantsat til lübeckerne, der foretog store ombygninger på Hammershus. Manteltårnet blev forhøjet til seks etager, og de indre ringmure blev forstærket med halvrunde tårne.

Kongeligt fængsel

I 1600-tallet havde Hammershus udspillet sin rolle som fæstning, men benyttedes som statsfængsel. De mest berømte fanger er nok Christian 4.s datter Leonora Christina og hendes mand, Corfitz Ulfeldt. I 1743 ophørte anvendelsen af Hammershus, og stedet blev forladt. I tiden herefter blev mange materialer plyndret fra slottet, men det blev der sat en stopper for i 1814, og i 1822 blev ruinen fredet. En restaurering blev indledt i 1886 ved borgforsker P. Hauberg fra Nationalmuseet, der frem til 1928 stod for frilægning og restaurering af ruinerne. Disse undersøgelser har i høj grad bidraget til, at det i dag er muligt at få et indtryk af, hvor omfattende et anlæg forborgenes og hovedborgens mange bygningsdele er, når man færdes i terrænet. Hammershus blev fredet ved deklaration i 1908. Der har siden været flere udgravninger, senest i 2015, og der foregår en kontinuerlig restaurering af det enorme borganlæg.

Plante- og dyreliv

De stejle klipper neden for Hammershus huser et bemærkelsesværdigt plante- og dyreliv. På klippekysten kan man eksempelvis finde en række sjældne planter som sort radeløv, bakkepotentil og storblomstret strandkamille. Neden for Hammershus fungerer klippesiderne desuden som fuglefjeld med ynglende alke, lomvier, sølvmåger og baltiske sildemåger. Dertil kommer vandrefalken, som begyndte at yngle her i 2006. Sammen med bl.a. Slotslyngen og Finnedalen er Hammershus udpeget som habitatområde.

Videre læsning

Læs mere om tilflugtsborge og voldsteder på Bornholm

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Herregårde og voldsteder