Hannesminde ligger på Bygaden 23 i Syddjurs Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Følle blev udskiftet i 1782, og der har formentlig ligget en gård på Hannemindes nuværende matrikel i lang tid inden da. Hannesminde, der tidligere var en fæstegård ved navn Tyrregaarden, blev i 1812 købt af Jens Jørgensen af Københavns Universitet. Jens Jørgensen havde fået overdraget fæstet fra sin far i 1801. Efterfølgende gik gården til sønnen, Peder Christian Jørgensen, som opførte det nuværende stuehus i 1830. Han omdøbte senere gården til Hannesminde efter sin hustrus, Johanna Andrea Budtz, død i 1847. De tidligere staldbygninger og en lade brændte i 1857, hvorefter den nuværende stald- og ladebygning blev opført. Længerne blev opført af sten brændt i en teglovn i haven. I 1886 forlod gården slægten Jørgensens eje og har siden haft skiftende ejere.

I sine velmagtsdage var Hannesminde proprietærgård og Følles største gård, og i husholdningen indgik en lærerinde, en husjomfru, en mejerske foruden 5 tyende.

Bindingsværksbygningerne på grunden er ældre end de grundmurede bygninger, og menes at være opført omkring år 1800.

Beskrivelse

Hannesminde ligger i landsbyen Følle, vest for Rønde. Tilbagetrukket fra vejen på en stor grund omgiver stuehuset mod vest, ladebygningen mod syd og staldbygningen mod nord en stor gårdsplads dækket af perlegrus, der lukkes ud mod vejen i øst af en teglstensdækket mur. Både nordvest og sydvest for stuehuset ligger en bindingsværksbygning i forlængelse af stuehuset, og vinkelret på den søndre af disse, ligger endnu en bindingsværksbygning. Følle bæk gennemskærer grunden og løber under lade- og staldbygningen mod øst, ligesom den ses på den østre del af gårdspladsen. På grunden er flere øvrige landbrugsbygninger, der ikke er omfattet af fredningen.

Stuehuset er et grundmuret, syv fag langt længehus i to etager under et rødt, teglhængt, halvvalmet tag. I rygningen er to murede skorstenspiber med sokkel og krave, og i hver tagflade er to tagvinduer af støbejern. Murene er vandskurede og malet i en lys farve over en sortmalet, pudset sokkel af tegl- og kampesten. Facaden, mod gårdspladsen, er dekoreret med kvaderpudsede, hvidmalede liséner i hver side, og det midterste fag er fremhævet med hvidmalet kvaderpuds, ligesom der er en kraftig, omløbende gesims. I den søndre gavl er tjærede murankre. I facadens midterfag er en traditionelt udført, tofløjet fyldingsdør med pyramidebosser og mønsteropsprossede ruder i de øverste fyldinger og i overvinduet. Foran døren er trin af granit. På havesiden er en nyere terrasse og hertil en nyere havedør. I den nordre gavl er en nyere dør med sideparti. Vinduernes format veksler, således at de er større i førsteetagen. Vinduerne er overvejende korspostvinduer, hvoraf de fleste har todelte underammer. Endvidere er der torammede vinduer samt enkelte et- og trerammede vinduer. Vinduerne er mestendels nyere, dog er der flere ældre rammer i nyere karme, ligesom der er bevaret enkelte ældre karme. Vinduer og døre er malet grønne, undtagen døren i gavlen, som er brun.

Der er adgang til stuehuset via en forsænket, stor forstue, der er i åben forbindelse til den bagvedliggende, svungne hovedtrappe via en bred, kurvehanksbuet åbning. Fra forstuen er der adgang til en fordelingsgang samt internt forbundne stuer og et badeværelse mod syd og mod nord til køkken, bryggers, fyrrum, fadebur og et kammer. Førsteetagen er indrettet med en central trefags stue flankeret af to tofags stuer mod gårdspladsen og værelser og badeværelse mod haven. I tagetagen er et værelse i forbindelse med reposen samt en fordelingsgang, der leder til to kamre og et depotrum. Gangen belyses af støvlys. Der er ældre flise-, tegl- og bræddegulve, pudsede vægge, bræddevægge samt stukdekorerede lofter, og i forstuen er et mørkbejdset bjælkeloft med loftsbrædder. Endvidere ses nyere klinke- og bræddegulve, støbt gulv samt enkelte systempladelofter. Der er bevaret mange oprindelige bygningsdele og -detaljer, herunder en- og tofløjede fyldingsdøre med gerichter, greb og hængsler, revledøre, hovedtrappen med værn og et støbejernskomfur.

Den søndre ladebygning er en grundmuret længebygning i en etage, der ved hver gavl har en mindre tilbygning, der samles af den søndre langside og har ensartede taghældninger. Tagene er røde, teglhængte heltage afsluttet med teglhængte gavlkamme. Tagfladerne er udbrudte, dog ses en ældre pultkvist af træ med læsseluge og en nyere skorsten af gule mursten i den søndre tagflade. Murene er skurede og dels gulkalkede, dels hvidmalede over en sorttjæret sokkel af mark- og kampesten og puds, der følger terrænets fald. Der er flere murankre, og på den vestre gavl er påskriften P, C, I og 857 (opr. 1857) udført i smedejern. Murene afsluttes af en dekorativ gesims af murværk, der flere steder har spor efter rødkalkning. Gavlkammene har dekorativt fremtrukne sten. Der er adgang til ladebygning ad flere tofløjede revleporte ligesom der er tofløjede revleluger. Porte og luger er dels ældre, dels nyere, traditionelt udførte, og alle har ældre hængsler. I den søndre langside er en tidligere portåbning blændet med gasbetonsten. Endvidere er der her en nyere rammedør med vindue. I den mindre tilbygning mod vest er trerudede staldvinduer af træ, samt en blændet, lav og rundbuet muråbning. I den nordre langside mod gårdspladsen er nyere etrammede, småsprossede rammer i ældre karme. Alt træværk er malet rødt.

I ladebygningens indre er et stort, åbent rum med synlige, trækonstruktioner, der er fornyet mod øst. Gulvet er støbt, og foran de få vinduer er smedede jernstænger. Der er delvist bevaret båse af brædder og et ældre korntørringsanlæg. I den mindre tilbygning mod vest er depot og fyrrum med overflader som i den øvrige del, dog er her brædder på bjælkelaget samt enkelte hvidkalkede, pudsede og murede skillevægge.

Den nordre staldbygning er, som ladebygningen, en grundmuret, enetages længebygning på en sortpudset sokkel med skurede mure, der dels er gulkalkede, dels hvidmalede. Staldbygningen har ligeledes et ubrudt, rødt, teglhængt heltag med gavlkamme og dekoration som ladebygningen. Den østre halvdel af bygningen har på den nordre langside et langt udskud, mens der mod gårdspladsen er en central placeret frontkvist med mønstermuring i gule og røde sten med et ældre vindue i frontispicen. Herunder er en blændet, fladbuet portåbning med en revledør med glug. Murene er skurede og hvidmalede og afsluttes med savsnitsgesims. Vest for frontkvisten er traditionelt udførte, etrammede vinduer som i ladebygningen, mens der i den østre del er nyere staldvinduer af støbejern med støbte sålbænke. Endvidere er der flere revleluger og døre samt en nyere garageport i langsiden mod gårdspladsen, og helt mod vest er en lav, rundbuet åbning spejlende den i ladebygningen. I de øvrige sider er ligeledes revleporte, -døre og luger, på nær i den østre gavl, hvor en rundbuet døråbning er blændet. Endvidere ses flere blændede vinduesåbninger i langsiderne. Døre, luger og porte er dels ældre, dels nyere, men traditionelt udførte, de fleste har ældre hængsler og beslag. Alt træværk er malet rødt, og i den vestre gavl er tre nye, store murankre.

I staldbygningens indre er et staldrum med båse, trug, hundeaflukke og garage mod vest. I den østre ende er en tidligere kostald og herimellem er et tidligere mælkerum og et større magasin. Gulvene er støbte, væggene er pudsede og kalkede, dog er de flisebeklædte i mælkerummet. Der er synlige trækonstruktioner, og i stalden er betonsøjler. I stalden er et plant, pudset loft, i mælkerummet er monierhvælv, mens de øvrige lofter består af synlige bjælkelag med brædder. Tagetagen er uudnyttet med synlig tagkonstruktion, der er forstærket flere steder. Der er adgang til tagetagen fra en nyere ligeløbstrappe i stalden.

De to bindingsværksbygninger placeret i forlængelse af stuehuset mod sydvest og nordvest er begge enetages længebygninger med ubrudte, halvvalmede, røde tegltage, hvis tagudhæng lukkes med sorte sugfjæl. Den nordvestre bygning har to hvidpudsede skorstenspiber med sokkel og krave i rygningen. Begge bygninger har sort opstolpet tømmer, gulpudsede tavl og lave, sortpudsede sokler på syldsten. Den sydvestre bygning har en delvist bevaret fodrem. Bygningernes træværk er malet rødt.

Den nordvestre af bygningerne har to indgangsdøre mod gårdspladsen med granittrin foran, den nordre er en ældre fyldingsdør med rude i den øverste del, og den søndre er en nyere rammedør. Vinduerne er traditionelt udførte, to- og trerammede vinduer med tre ruder i hver ramme. Den søndre gavl er uden åbninger. Fra den nordre dør er der adgang til en forstue, der leder til to kamre i den nordre gavl, et værelse mod haven og et køkken mod gården. Fra køkkenet er der adgang til fadebur og badeværelse mod haven samt til et større depotrum i den søndre gavl, hvorfra der er udgang til gårdspladsen og en åben loftstrappe til den uudnyttede tagetage. Tagetagen har synlige konstruktioner og undertag af brædder. Der er ældre bræddegulve, støbte og flisebelagte gulve, pudsede vægge og lofter med synlige bjælkelag og brædder eller listebeslåede plader. Endvidere er der ældre revledøre med gerichter, fyldingsdøre af varierende alder samt en bekkasinovn og en nyere brændeovn.

Den sydvestre bygning har i langsiden mod gårdspladsen tre tofløjede revleporte og fire revledøre mod gårdspladsen samt to vinduer lig dem i den nordvestre længe. Døre, porte og vinduer er nyere, traditionelt udførte og med overførte ældre, hængsler, stabler og beslåning. Gavlene er lukkede, og den nordre del af den vestre langside er grundmuret med påmalet tømmer. I det indre er vognport, værksted og depotrum. Gulvene er støbt eller af pigsten, skillevæggene er i bindingsværk og der er synlige konstruktioner, og på bjælkelaget ældre brædder. Tagetagen er uudnyttet og her ses tagkonstruktioner og et undertag af brædder.

Den søndre bindingsværksbygning er i sortopstolpet tømmer med gulkalkede tavl i halvanden stokværks højde over en sorttjæret sokkel af tegl- og syldsten, der afsluttes af en række formsten. Det øvre halve stokværk er udkraget med dels pudsede, dels bræddedækkede fyldholter. Taget er halvvalmet og dækket af pandeplader. I den nordre langside ind mod gårdspladsen er to ældre revledøre, en tofløjet revleport, og i midten af langsiden er en blændet portåbning. I det halve stokværk er ældre revleluger på alle sider, og der ses enkelte ældre, etrammede vinduer mod nord, syd og vest. I den østre gavl er en hønseluge. Alt træværk er malet rødt. I det indre er stald mod vest og hønsehus mod øst, mens tagetagen står som et åbent rum med synlig tagkonstruktion og bræddegulv. Gulvene er støbte, der er synlige konstruktioner, og i stalden er rester af båse. Skillevæggene er af overkalket murværk, og lofterne er brædder på synlige bjælkelag. Der er bevaret flere revledøre.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til det samlede anlæg, der ligger tilbagetrukket fra Bygaden med markerne bag sig mod vest. Hannesminde udgør en væsentlig del af Følles tidligere bebyggelsesmønster bestående af gårde samlet omkring Bygadens slyngede forløb.

Kulturhistorisk værdi

Hannesmindes kulturhistoriske værdi knytter sig til det samlede anlæg som en velbaret repræsentant for en tidligere proprietærgård, der med stuehus, lade- og staldbygninger, vognport og tjenestebolig omkring en stor gårdsplads udgør et helstøbt, kulturhistorisk miljø med et klart aflæseligt bygningshierarki imellem det repræsentative stuehus, tjenesteboligen og landbrugsbygningerne.

Stuehusets kulturhistoriske værdi knytter sig til det symmetriske bygningsvolumen med klassicistiske stiltræk i form af facadens hjørneliséner, det fremhævede, kvaderfugede midterparti, de taktfast placerede korspostvinduer og hoveddøren med pyramidebosser – der dog er en kopi af den oprindelige. Bygningens interne hierarki er aflæseligt i det ydre og i det indre, hvor vinduerne er størst i førsteetagen, hvor de store repræsentative og stukdekorerede stuer er symmetrisk beliggende ud til gårdspladsen efter klassicistisk forskrift. I stuehusets indre knytter den kulturhistoriske værdi sig endvidere til de øvrige bevarede dele af den ældre grundplan, herunder forstue, hovedtrappen med oval durchsicht samt opdelingen af stueetagen i funktionsbetingede rum mod nord og mindre stuer mod syd, samt til placeringen af de finere værelser på førstesalen mod haven, mens de mindre fine værelser ligger i tagetagen. Endelig har de bevarede ældre bygningsdele og -detaljer kulturhistorisk værdi, da de vidner om bygningens alder og brug.

Stald- og ladebygningens kulturhistoriske værdi knytter sig til deres funktionsbetingede oprindelse, der stadig er tydelig aflæselig i såvel det ydre som det indre. Dette ses i de store, ubrudte tagflader, de overvejende lukkede sider samt i de mange revleporte, -døre og -luger, ligesom også de en-rammede vinduer og staldvinduerne i støbejern står i kontrast til stuehusets finere vinduespartier. Hertil kommer dekorationerne i murværk, herunder gesimser og gavlkamme, der sammen med bygningernes størrelse vidner om, at Hannesminde på opførelsestidspunktet var en fornem, velfungerende gård i Følle. Hertil kommer ladens påskrifter og årstal, der stadfæster bygningens opførelse og bygherre.

I stald- og ladebygningens indre knytter den kulturhistoriske værdi til ladebygningens store volumen og synlige konstruktioner, til staldbygningens mindre rum, staldrummet, mælkerum, rester af båse og hundeaflukke samt de synlige konstruktioner. Hertil kommer de funktionelt betingede overflader i begge bygninger samt bjælkelofter med brædder, monierhvælv samt de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder beslag, hængsler, greb og smedejernstremmer.

Den kulturhistoriske værdi for den nordvestre, den sydvestre og den søndre bygning knytter sig til deres klart afgrænsede bygningskroppe samt til det egnskarakteristiske kraftige og righoldige, taktfaste tømmer, samt til den søndre bygnings delvist bevarede fodrem. Brugen af skråbånd, der støtter på hjørnestolpen i hjørnefagene, som det ses i den nordvestre bygnings ene gavl, er ligeledes kendetegnende for bindingsværket i det østlige Jylland.

Den kulturhistoriske værdi for den nordvestre bygning knytter sig til den tidligere funktion som tjenestebolig, der er aflæselig i både det indre og ydre. Dette ses i skorstenspiberne, den nordre fyldingsdør, de torammede vinduer og i det indre i de bevarede dele af en ældre grundplan med forstue, karlekamre, køkken og fadebur samt i den uudnyttede tagetage, der har været brugt til opmagasinering. Den kulturhistoriske værdi knytter sig endvidere til de ældre bræddegulve, de synlige loftsbjælker med brædder samt de ældre revledøre og fyldingsdøre, der ligeledes vidner om bygningens oprindelige funktion og dens alder.

Den kulturhistoriske værdi for den sydvestre bygning knytter sig til de overvejende lukkede sider, det ubrudte tag og den østre sides mange revleporte og -døre, der peger på den oprindelige brug af bygningen til vognport, værksted og lignende. Dette ses også i det indre, hvor bygningen stadig er inddelt i enkelte rum af varierende størrelse med traditionelle, hårdføre overflader. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det indre til pigstensbelægninger, skillevægge af bindingsværk samt synlige konstruktioner og loftsbrædder.

Den kulturhistoriske værdi for den søndre bygning knytter sig i det ydre til opførelsen i 1½ stokværk samt til de mange læsseluger i det øvre halve stokværk og det ubrudte tag, der vidner om brugen af tagetagen til opbevaring af hø og foder. Hertil kommer revledørene og hønselemmen, samt i det indre de enkle rum med synlige konstruktioner og slidstærke overflader, der tydeligt viser bygningens oprindelige brug som hønsehus og stald.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig overordnet til det samlede anlæg, hvor stuehuset udgør et aksialt omdrejningspunkt for hele anlægget. Det bygningsmæssige hierarki er tydeligt i såvel bygningernes placering, farveholdning og facadeskemaer, hvormed Hannesminde fremtræder som en gedigen, karakterfuldt helhed, hvor de dekorative detaljer begrænser sig til stuehusets facades kvaderpuds og hoveddør samt til stald- og ladebygningens gesimser og murkamme samt staldbygningens frontkvist.

Stuehuset arkitektoniske værdi knytter sig til den fritliggende bygningskrop med næsten ubrudt, halvvalmet tag, skorstenspiber og symmetrisk facadekomposition med varierende vindueshøjder, der giver bygningen en herskabelig fremtræden.

Den arkitektoniske værdi for lade- og staldbygningen knytter sig til bygningernes imponerende længder, der fremhæves af de overvejende lukkede sider og de ubrudte, teglhængte tage, hvis detaljering af gesimser og murkamme giver bygningerne yderligere karakter.

Den arkitektoniske værdi for bindingsværksbygningerne knytter sig til deres prunkløse fremtræden, til de ubrudte tage og de klart definerede bygningskroppe med overvejende ensidige orienteringer, der tilsammen resulterer i velproportionerede, helstøbte enheder, hvor særligt den søndre bygning med sit udkragede øvre halve stokværk har en karakteristisk fremtræden.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links