Hans Broges Gård
.

Hans Broges Gård ligger på Mindegade 8 i Aarhus Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bygningen blev opført i 1849-50 af købmand Hans Broge, med H. W. Schrøder som arkitekt. Facadens karakteristiske refendfugning er ens med facaden på et samtidige opførte forhus i Mejlgade Nr. 7.I 1888 stod arkitekt Th. Arboe for en ændring af det indre og tilføjede tillige vindfanget på forhusets gårdside.

Beskrivelse

Bygningen ligger midt i den ældre del af Århus. Forhusets facade indgår i husrækken i Mindegade, mens sidehuset er bygget til forhusets sydvestvendte gårdside. Forhuset er en grundmuret toetages bygning med høj kælder og gennemgående portrum. Soklen er skiferbeklædt og herover er muren omkring kældervinduerne gråmalet og afsluttet af et pudset, profilbånd med bølgeranke. Den øvrige del af facaden er refendfuget med afvekslende brede og smalle kvadre og afsluttes af en profiltrukket hovedgesims. Både profilbånd, mur og gesims er hvidmalede. Facaden består af seks brede vinduesfag, hvoraf den nederste etages yderfag mod syd udgøres af en tofløjet fyldingsport. Vinduerne er korspostvinduer med pudsede sålbænke, dog er kældervinduerne torammede med diagonale sprosser. Både portfag og vinduerne er ældre og alle dele er brunmalede. Øverst afsluttes bygningen af et heltag belagt med skifer, og i tagryggen sidder to skorstenspiber i blank, gul mur. Portrummets vægge og loft er pudset og hvidkalket og i væggene ses et par støbte relieffer. Forhusets gårdside er delvist dækket af et muret vindfang i blank, gul mur med store sandblæste ruder. Over vindfanget og den sidste del af portrummet er en nyere terrasse. Gårdsidens øverste del er pudset og gulkalket og her ses ældre korspostvinduer og en nyere, tofløjet dør med termoruder ud til terrassen. Uden på vindfanget findes en kældernedgang med en ældre, tofløjet dør, sidevinduer og rundbuet tag. Alt træværk på gårdsiden er brunmalet. Sidehuset er en toetagers, tolv fag lang grundmuret bygning, hvis nordside er i bindingsværk. Murene er gulkalkede over en sorttjæret sokkel og øverst afsluttes med en gulkalket gesims og et heltag belagt med røde vingetegl. I tagryggen ses tre skorstenspiber i gul, blank mur og i tagfladen mod gården er tre mindre kviste med zinkflunker. Bygningen har to ældre fyldingsdøre med opsprossede ruder i den øverste fylding og granittrapper foran med støbejerns gelænder. Begge døre er placeret mod gården ligesom de fleste af vinduerne, der er ældre, torammede vinduer med tre ruder i hver ramme. I nordsiden findes enkelte torammede, småtopsprossede vinduer. Alt træværk er som på forhuset brunmalet.

Inde i vindfanget er en kort trappe op til en repos. Her ses et vindue og en enfløjet dør ind til forhuset samt en tofløjet dør til sidehuset, hvor hovedtrappen er placeret. Vindfangets vindue og ruderne i dørene er sandblæst. I både for- og sidehuset er i dag indrettet børneinstitution i stueetagen, mens der på første salen ligger én lejlighed i forhuset, én i sidehuset samt én i sidehusets tagetage. Forhusets tagetage er uudnyttet. Hovedtrappen er ældre med et gelænder, der har drejede balustre, mens dørene ind til lejlighederne er nyere, glatte døre. Stueetagen er præget af en nyere grundplan, nye overflader og murgennembrydninger i sidehuset, dog er der i forhuset et velbevaret, ældre glasloft, brystningspaneler og en ældre bankboks. Lejligheden i forhuset fremstår bedst bevaret og har i store træk en ældre grundplan med stuer en suite ud til gaden. Interiøret er velbevaret og består blandt andet af gulve med mønsterparket, pudsede vægge og lofter, fyldingsdøre med gerichter, brystningspaneler, en frise med ældre kalkmalerier samt ovnpilastre. Sidehusets lejligheder har en mere sparsom detaljering. På første salen ses bindingsværket i den nordlige ydervæg og et tidligere ildsted i køkkenet, mens der i tagetagen er synligt bjælkelag og skorstenene står frit i rummet. De mange ældre vinduer har bevarede anverfere og stormkroge samt originale lodposter, og fyldingsdørene har ældre greb, låse og beslag. I alle lejligheder og i institutionen i stueetagen er nyere badeværelser og køkkener. Under forhuset er en kælder delvist af kampesten. Bjælkelaget og enkelte stolper er synlige, og der er et tilmuret ildsted. De øvrige overflader i kælderen er nyere.

Miljømæssig værdi

Den miljømæssige værdi knytter sig til måden forhuset naturligt indgår i gadens husrække, der er præget af grundmurede, toetagers bygninger med pudsede facader, der primært stammer fra midten af 1800-tallet. Gadens bygninger og de tilhørende sidehuse og baggårde udgør tilsammen en vigtig del af Aarhus ældre bydel.

Kulturhistorisk værdi

Den kulturhistoriske værdi knytter sig til bygningernes fremtræden som en karakteristisk købmandsgård fra midten af 1800-tallet, hvor der er en tydelig forskel mellem for- og sidehus, hvilket er aflæseligt i både det ydre og det indre. Især afviger forhusets kvaderpudsede facade med detaljeret bånd og større vinduer, fra gårdsidens og sidehusets mere enkle fremtoning.

De bevarede bygningselementer fastholder læsbarheden af bygningernes oprindelige anvendelse: Gennem porten kunne køre brede hestevogne, og gennem kældernedgangen i gården kunne kælderen lastes med varer. At bygherren var købmand ses af portrummets pudsede, runde reliefportrætter, der symboliserer handel og søfart. Hertil kommer den sandblæste rude i døren fra vindfanget ind til forhuset, hvor der er skrevet "KONTOR" samt stueetagens karakteristiske glasloft og den indbyggede bankboks i jern. Disse detaljer er med til at fastslå at der oprindeligt var kontor i stueetagen, mens førstesalen var indrettet til en præsentabel bolig. Fortællingen understøttes af boligens ældre grundplan med stuer en suite mod gaden, hvor bygningsdele og -detaljer er velbevaret herunder, paneler, fyldingsdøre, rundposter, ovnpilastre, stuklofter og bemalinger. I modsætning til forhusets grundplan og interiør har sidehuset en grundplan med korridorgang og en langt mere enkel materialeholdning, herunder bindingsværksvægge, bræddegulve, og et stort åbent ildsted. Sidehusets kontrast til forhuset afspejler sidehusets oprindelige anvendelse til mere praktiske funktioner.

Arkitektonisk værdi

Den arkitektoniske værdi knytter sig til forhusets fremtræden i gaden, som et velproportioneret volumen, hvis vinduestakt, refendfuger og detaljering inddeler facaden i horisontale lag. Facadens proportionering er nøje afstemt med refendfugningens veksling mellem brede og smalle kvadre, og profilbåndet med bølgeranke danner en elegant overgang til den gråmalede, høje sokkel. Soklen underbygger den horisontale opdeling, og giver tyngde til bygningen samt harmonerer med det mørkegrå skifertag. Vinduestakten underbygges af de markante sålbænke. Hertil kommer den tofløjede port, hvis arkitektoniske værdi relaterer sig til fyldingernes proportionering og den brede slagliste med udskæringer samt til den markante volut i overvinduet. Gårdsidens arkitektoniske værdi knytter sig hovedsagligt til vindfangets brystningspaneler, fyldingsdøre, brede gerichter og stuk, der tilsammen danner et helstøbt rum. Helheden underbygges af de sandblæste ruder i både vinduer og døre med vasemotiv, de ældre greb, brevsprække og lanternen i loftet.

I det indre relaterer den arkitektoniske værdi sig primært til stueetagens glasloft med diagonale forgyldte lister, mens det på førstesalen gælder det helstøbte interiør i stuerne med paneler, fyldingsdøre og gerichter. Flere steder har døre og paneler endda en ældre bemaling med fugle- og blomstermotiver. Dørene er placeret enfilade, så der er en synlig akse gennem stuerne, hvilket tillige har stor arkitektonisk værdi. Hertil kommer de mønsterbelagte parketgulve og frisen af kalkmalerierne i den ene stue.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links