Harmonien
.
Harmonien
.
Harmonien
.
Harmonien
.
Harmonien
.
Harmonien
.
Harmonien
.

Harmonien ligger på Gåskærgade 19 i Haderslev Kommune. Bygningen er fredet og har tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Bygningen Harmonien var fra begyndelsen af 1800-årene samlingssted for klubben Det harmoniske selskab, stiftet 1799, og fra 1849 benævnt Selskabet harmonien, der var et mødested og en organisation for byens dansksindede borgerskab.

De elleve vestlige fag blev opført af skovrider Andreas Wildschütz i én etage efter bybranden i 1759. Facaden var symmetrisk opbygget med fem vinduesfag på hver side af indgangspartiet. I 1785 forhøjede kammerherre og oberst E.F. von Düring denne bygning til to etager. I 1822 fik gæstgiver Trauls Erichsen bygningen forlænget mod øst med fem fag i stueetagen og fire vinduesfag øverst. I stueetagen fandtes en søjlesal, der blev anvendt som teatersal, og i overetagen fandtes endnu en sal, Den hvide sal, der blev benyttet til fester og sammenkomster bl.a. da Frederik VII i 1863 besøgte byen, og da Christian X blev modtaget af byen i 1920 ved Genforeningen. I 1840'erne blev bygningen atter udvidet mod øst, denne gang med tre vinduesfag. I 1853 erhvervede Selskabet Harmonien bygningen. I 1897 blev staldbygningen, der ligger ved langhusets sydøstlige hjørne, forhøjet til to etager. I 1933 blev der opført et toetages sidehus på langhusets bagside, og i 1936 blev der øst for bygningen opført en stor salsbygning med tilhørende restaurant med Matthias Gydesen og Einar Bløcher som arkitekter. I 1942 blev der på langhusets bagside opført en lang halvtagsbygning og den toetages bygning blev udvidet ligesom salsbygningen. Endelig kom karnappen i gavlen også til i 1942, og arkitekten på udvidelsen og ombygningen var arkitekt Kaj Gottlob.

Hjørnebygningen vest for langhuset, der rummer værelser, blev opført 1955-56. Salsbygningen blev revet ned og i 1997 erstattet af et nyt stort bygningskompleks kaldet Kulturhus Harmonien.

Beskrivelse

Bygningen Harmonien indgår i husrækken i Gåskærgade, der er en af de nordligste og længste forbindelsesgader i det gamle Haderslev. Harmonien er et grundmuret langhus med atten uregelmæssige vinduesfag i to etager og med teglhængt heltag, der har halvvalm over den frie østgavl og tre skorstenspiber i rygningen. Langhuset er mod vest sammenbygget med en let tilbagetrukket, hjørnebygning i tre etager, der ikke er omfattet af fredningen. Langhuset står skuret og rødmalet over en gråmalet sokkel og afsluttes under taget af en muret gesims. Langhuset har ældre, hvidmalede korspostvinduer med torudede underrammer, og vinduerne har forskellig størrelse. Stueetagens otte østligste vinduer sidder forskudt for overetagens. I den ældste del af langhuset sidder en tofløjet, flammeret hoveddør i en skrå, hvidmalet murfals. Døren er blåmalet med grå staffering. Over døren er et uopdelt overvindue med en oval medaljon med indskriften Selskabet Harmonien, Haderslev samt årstallet 1849 og Frederik VII´s monogram. Østgavlen har en halvrund karnap med muret base og lavt, hvælvet kobbertag, og under gavlens halvvalm flankeres en hvidmalet revleluge af et par ældre seksrudede vinduer. Bagsiden står lig gadesiden, dog er der omtrent på midten en toetages sidebygning med næsten fladt tag samt øst herfor en nyere halvtagsbygning i glas og stål, som begge ikke er omfattet af fredningen.

I det indre er der bevaret dele af en ældre planløsning med hovedtrapper, stuer mod gaden, køkken mod gården og store sale med henholdsvis søjlesalen i stueetagen og hvide sal på første sal. Det indre kendetegnes ved en overvejende ældre materialeholdning, herunder ølandsfliser, brædde- og parketgulve, pudsede vægge, synligt bjælkelag og pudsede lofter med stukkatur. Der er endvidere bevaret ældre bygningsdetaljer, herunder halvpaneler, fyldingsdøre, gerichter og kaminnicher. Vinduerne er indvendigt forsynet med forsatsvinduer med termoglas. Tagetagen har fast undertag og er uudnyttet, undtagen den midterste del som er indrettet med et par kamre med bræddegulv, tapetserede vægge og pudset loft med synlige bjælker samt fyldingsdøre. Der er kælder under en del af bygningen.

Miljømæssig værdi

Bygningens miljømæssige værdi knytter sig til dens beliggenhed i gaderækken, hvor langhuset er med til at understrege Gåskærgades oprindelige karakter med toetages købstadshuse. Langhusets fritstående østgavl afslutter gaderækken og er med til at markere den lille pladsdannelse foran Kulturhus Harmonien.

Kulturhistorisk værdi

Harmoniens kulturhistoriske værdi knytter sig til langhusets facade, der beretter om bygningens udviklingshistorie, hvilket ud over den usædvanligt lange facade, tydeligst kommer til udtryk i facadens otte østligste fag, der ved afvigelsen af vinduernes størrelse og placering vidner om, at denne del af bygningen er kommet til på et senere tidspunkt. Hertil kommer at de omkringliggende bygninger, der hører til det samlede bygningskompleks, er med til at afspejle Harmoniens lange tilblivelsesperiode med vekslende arkitektur-idealer.

Endvidere kommer bygningens navn Harmonien, der sammen med medaljonen, hvorpå der står årstallet 1849, Frederik VII´s monogram samt indskriften Selskabet Harmonien, vidner om at bygningen i en lang årrække har været samlingssted for byens dansksindede borgerskab. I det indre er der kulturhistorisk værdi knyttet til delene af den ældre planløsning med køkkenet placeret mod gården, hovedtrapper, de to store sale og især førstesalens bevarede rumforløb med stuer beliggende en suite forbundet af fløjdøre. Hertil kommer de mange bevarede bygningsdetaljer, herunder halvpaneler, en- og tofløjede fyldingsdøre, profilerede gerichter, kaminnicher samt salenes overdådige udsmykninger; herunder søjlesalens kannelerede søjler, halvpaneler og ovale vægnicher med knægtbårne buster samt hvide sals pilastre med base og kanelleret søjlehoved samt stukloft med høj, svungen gesims og loftrosetter. Endvidere er der kulturhistorisk værdi ved de flere steder bevarede gerichter, der er fra første halvdel af 1800-tallet og som er særegne for Haderslev med let buede, kanellerede sider og bosserede hjørneklodser.

Arkitektonisk værdi

I det ydre knytter den arkitektoniske værdi sig til det traditionelle langhus sluttede form med heltag og skorstenspiber i rygningen. Hertil kommer bygningens enorme længde og smalle bredde, som sammen med de mange vindueshuller og farveholdningen i røde, skurede facader og rødt tegltag giver bygningen et kompakt og ensartet indtryk. De mange, taktfast placerede vindueshuller gennembryder de lange, ensartede murflader og giver bygningen et monotont og roligt udtryk, grundet repetitionen. Bygningen er meget nedtonet i sit udtryk, de eneste udsmykninger er den simple, murede gesims, karnappen og indgangspartiet, som med sine skrå murfalse og den flammerede hoveddør med overvindue og medaljon tydeligt markerer bygningens hovedindgang. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til de højloftede og velbelyste stuer og rum, hvis ældre døre og gerichter med gennemført detaljering og håndværksmæssig kvalitet giver interiørerne et atmosfærefyldt udtryk. Søjlesalens højtsiddende vinduer, som fremkommer ved at gulvniveauet i stueetagens østlige del ligger lavere end i den resterende del, understreger salens storladne og betydningsfulde stemning. Denne stemning forefindes tillige i den hvide sal på grund af rummets grandiose udsmykning samt i ankomsten til første sal via den pompøse ligeløbstrappe.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links