Harrestedgård, Hyllinge

Harrestedgård omtales første gang i skriftlige kilder i 1344. Harrestedgårds nordlige del, af røde munkesten og kampestenssyld, stammer fra senmiddelalderen og er oprindeligt opført i to stokværk, formentlig af slægten Markmand. I 1840erne forlængedes huset mod syd, og samtidig nedbrød man 1,6 meter af de gamle mure, hvilket tyder på, at den ældste bygning har været ret kort og høj. Gården har tidligere været omgivet af grave. Harrestedgård var ikke et egentligt befæstet voldsted, men var i senmiddelalderen en svagt befæstet gård på linje med mange andre samtidige gårde, med stenhus og bindingsværksbygninger, der blev omgivet af voldgrav og udstyret med befæstningsmæssige træk.

Harrestedgårds fredede hovedbygning ligger sammen med to store nyere staldbygninger omkring en stor rektangulær gårdsplads. Hovedbygningen er opført i et højloftet stokværk over en høj kælder. Bygningen er grundmuret og hvidkalket med sorttjæret sokkel. Den nordlige del har kampestenssokkel og muren er her af munkesten. Murværket er hele vejen rundt afsluttet af en muret gesims og et nyt heltag af røde vingetegl. På facaden mod vest er placeret et vindfang med trekantgavl og gesims. I vindfangets front findes en tofløjet fyldingsdør med overvindue, og i gavltrekanten et rundt vindue. Op til døren findes en kort fritrappe med løb til begge sider og med jerngelænder. Vinduerne er alle ældre kopier, hvidmalede og torammede. Enkelte kældervinduer kun med en ramme. Sprosseantallet er meget varieret, hvor de fleste har otte eller tre ruder. På havesiden er tilbygget en ældre havestue i træ med opsprossede vinduespartier og en tofløjet havedør. Havestuen er båret af murede søjler, træværket er malet lysegrønt og taget er belagt med tagpap. På sydgavlen findes to nyere, småsprossede glashavedøre og en ny balkon og trappe i stål. I tagfladen findes tre nyere heltagskviste til begge sider, mod haven tre små nyere støbejernsvinduer, og i tagryggen to hvide skorstenspiber med sokkel og gesims. I vindfanget går en ligeløbstrappe op til det højtliggende stueplan, og til et større trapperum, der fører til tagetagen. Mod gårdspladsen ligger stuerne én suite, og mod havesiden ligger mindre stuer, et nyere køkken og en ældre køkkentrappe til kælderen. På denne etage er pudsede lofter, parketgulve og mange ældre fyldingsdøre. Første salen er nyistandsat med en lang fordelingsgang til flere værelser og et stort nyt badeværelse. Fra en lem er adgang til spidsloftet, som står uudnyttet med fast undertag. I kælderen er det tidligere køkken og små opbevaringsrum bevaret med mange ældre revledøre.

Den miljømæssige værdi for Harestedgård knytter sig til beliggenheden omkring gårdspladsen og herved den tydelige sammenhæng med avlslængerne. De tre bygninger danner tilsammen det store rektangulære gårdrum, der står i kontrast til de udstrakte marker, der ligger i forlængelse af hovedbygningens have mod øst.

Harestedgårds kulturhistoriske værdi knytter sig først og fremmest til bygningens lange historie, der kan aflæses helt tilbage til middelalderen, samt til den tidligere adskillelse mellem herskabet og tyendet, der stadig er aflæselig. Dele af den tidligere middelalderbygning kan ses i den nordlige ende, hvor de kraftige middelaldermure af munkesten stadig står, og hvor muren ligeledes er fastholdt af murankre. I stuerne indvendigt kan de tykke mure fornemmes i de brede dør- og vinduesnicher. På nordgavlen er det ligeledes muligt at aflæse ved spor i muren, at der tidligere har været tilbygninger til hovedbygningen, og at der på gavlen har været flere rundbuede port- eller vinduesåbninger. Det middelalderligmurværk er ligeledes specielt idet det siges, at der på bagsiden af alle munkesten er et blomstermotiv, der var den første ejers mærke, og som han fik præget ind i alle sten. Der findes i dag flere løse sten hvor dette kan ses. I kælderen er bevaret et ældre forrammekøkken med stort støbejernskomfur med tilhørende bred skorsten, og et stort antal ældre revledøre med klinkefald og originale smedejernsbeslag. Køkkentrappen forbinder køkkenet med det tidligere anretterkøkken hvor der stadig findes et ældre kaldesystem, hvorfra man fra forskellige rum i hovedbygningen tidligere har haft mulighed for at tilkalde tyendet.

Harestedgård har særlig arkitektonisk værdi ved bygningens enkle form, der er proportioneret således at bygningen virker tung og massiv, samtidig med at den ved de høje mure og spidse tag strækker sig mod himlen. Det enkle murværk skaber en rolig baggrund til de skiftende vinduer og det asymmetrisk placerede vindfang og kviste. De mest detaljerede arkitektoniske elementer ses omkring hoveddøren og det runde vindue på vindfanget, samt skorstenenes gesims med fortanding. Indvendigt ligger den arkitektoniske værdi i de tykke mure i den nordlige del, hvor der i dør- og vinduesnicher skabes et varieret lys- og skyggeforhold, der optræder afdæmpet og blødt på de kalkede overflader. Tillige tillægges rækken af stuer en suite værdi, idet der dannes et langt kig igennem hele bygningen. Af detaljer skal nævnes de ældre vinduer og profilerede lodposter samt de mange bevarede fyldingsdøre.

Læs videre om

• Glumsø Præstegård
• Hammershus, Tornemark
• Viborggård, Næstved

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen