Harrild Hede er en af de største jyske indlandsheder. Den har et areal på ca. 630 ha, hvoraf de ca. 530 ha ligger i Ikast-Brande Kommune, mens resten ligger i Herning Kommune. Den nordlige og mere kuperede del af heden strækker sig op på Nørlund Bakkeø, mens den sydlige, fladere del ligger på en smeltevandsslette. Fra sidst i 1700-tallet begyndte man at tilplante dele af heden, og i dag dækkes arealet i nord af Nørlund Plantage
Området er præget af sandflugt, som især har været udtalt efter hårde sommerbrande, hvor vegetationen og førnen brændte væk, så det underliggende sand blev eksponeret for vinden. Det har skabt et landskab med indlandsklitter, som flere steder træder tydeligt frem på heden og bryder det ellers jævne slettelandskab. Den markante vindpåvirkning ses også af de mange sten, som er slebet i facet af den fremherskende vind.
Landskabet domineres af store hedeflader med spredte, fugtige lavninger, hedemoser og vandhuller, mens Kvindebæk løber i en smeltevandsdal, der gennemskærer den sydøstlige del af heden. Det afvekslende landskab giver et varieret planteliv, der på hedefladerne omfatter typiske midtjysk hedeplanter som hedelyng, tyttebær, revling, bølget bunke, sandstar, kattefod og blåhat, men også mere ualmindelige arter som guldblomme og alm. månerude. I de fugtige lavninger vokser bl.a. klokkelyng og blåtop, og ved gangbroen over Kvindebæk samt i fattigkærene langs det lille vandløb findes tuer af tørvemos, ligesom de vokser planter som butfinnet mangeløv, maj- og plettet gøgeurt, tranebær, rosmarinlyng, benbræk, bukkeblad og kragefod.
Insektlivet er rigt og tæller bl.a. et stort antal dagsommerfugle som bølleblåfugl, foranderlig blåfugl, dukatsommerfugl og markperlemorsommerfugl. Dertil kommer en række guldsmede, heriblandt den sjældne lille blåpil, som yngler i hedens vandhuller og moser. I april og maj kan man desuden opleve hannerne af mariehøneedderkoppen, når de forlader deres underjordiske skjul og går på jagt efter parringsmodne hunner.
Der er iagttaget ca. 120 forskellige fuglearter på heden. Ynglefuglene omfatter bl.a. trane, hedelærke og sortstrubet bynkefugl, og i pilekrattene langs Kvindebæk kan man ofte være heldig at se den rødryggede tornskade. Slangeørn, der forsvandt som dansk ynglefugl i 1882, har gæstet heden enkelte gange i nyere tid, dels i næsten fire uger i maj-juni 2010, dels to gange i 2013. Dette har styrket håbet om, at den måske igen skulle slå sig ned og yngle på heden. Om vinteren lægger rovfugle som blå kærhøg også vejen forbi Harrild Hede.
Størstedelen af heden ejes af staten. Naturstyrelsen foretager naturpleje i form af bl.a. afskrælning og afhøstning af lyng, ligesom ny træopvækst fjernes, så heden holdes lysåben. Som på alle danske heder er kvælstofberigelse fra luften også et stort problem på Harrild Hede, og man fjerner derfor biomasse fra heden i et forsøg på at udpine jorden.
På Naturcenter Harrild Hede, i den sydlige ende af Harrild Hede, formidles hedens natur- og kulturhistorie.
Harrild Hede blev fredet i hhv. 1934, 1937 og 1954. Derudover indgår heden i habitatområdet Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage.
Den mørke Nørlund Plantage står i skærende kontrast til de lysåbne arealer i den nordlige del af Harrild Hede, hvor landskabet farves rosa af blomstrende hedelyng.
