Harrild Hede

I den blomstrende hedelyng på Harrild Hede plukkes der tyttebær. Navnet kommer af det ældre danske tytte, som betyder »lille hob« eller »dynge«, og de røde, syrlige bær sidder da også tæt sammenhobet på planten. Omkring år 1800 var tyttebær en vigtig jysk handelsvare, men i dag samles de mest for hyggens og det velsmagende syltetøjs skyld.

.

Sporene efter den omfattende sandflugt ses tydeligt mange steder på Harrild Hede som her ved sandflugtsbakken Røgeltop. Sandflugten begyndte allerede under sidste istid og tog senere fart under Den Lille Istid i 1600- og 1700-tallet, hvor store dele af Harrild Hede var dækket af indlandsklitter. Sandflugtsbekæmpelsen begyndte for alvor i 1789 og udmøntede sig bl.a. i anlæggelsen af Nørlund Plantage, som i dag ligger nord for den nuværende Harrild Hede.

.

Artikelstart

Harrild Hede er en af de største jyske indlandsheder. Den har et areal på ca. 630 ha, hvoraf de ca. 530 ha ligger i Ikast-Brande Kommune, mens resten ligger i Herning Kommune. Den nordlige og mere kuperede del af heden strækker sig op på Nørlund Bakkeø, mens den sydlige, fladere del ligger på en smeltevandsslette. Fra sidst i 1700-tallet begyndte man at tilplante dele af heden, og i dag dækkes arealet i nord af Nørlund Plantage

Området er præget af sandflugt, som især har været udtalt efter hårde sommerbrande, hvor vegetationen og førnen brændte væk, så det underliggende sand blev eksponeret for vinden. Det har skabt et landskab med indlandsklitter, som flere steder træder tydeligt frem på heden og bryder det ellers jævne slettelandskab. Den markante vindpåvirkning ses også af de mange sten, som er slebet i facet af den fremherskende vind.

Landskabet domineres af store hedeflader med spredte, fugtige lavninger, hedemoser og vandhuller, mens Kvindebæk løber i en smeltevandsdal, der gennemskærer den sydøstlige del af heden. Det afvekslende landskab giver et varieret planteliv, der på hedefladerne omfatter typiske midtjysk hedeplanter som hedelyng, tyttebær, revling, bølget bunke, sandstar, kattefod og blåhat, men også mere ualmindelige arter som guldblomme og alm. månerude. I de fugtige lavninger vokser bl.a. klokkelyng og blåtop, og ved gangbroen over Kvindebæk samt i fattigkærene langs det lille vandløb findes tuer af tørvemos, ligesom de vokser planter som butfinnet mangeløv, maj- og plettet gøgeurt, tranebær, rosmarinlyng, benbræk, bukkeblad og kragefod.

Insektlivet er rigt og tæller bl.a. et stort antal dagsommerfugle som bølleblåfugl, foranderlig blåfugl, dukatsommerfugl og markperlemorsommerfugl. Dertil kommer en række guldsmede, heriblandt den sjældne lille blåpil, som yngler i hedens vandhuller og moser. I april og maj kan man desuden opleve hannerne af mariehøneedderkoppen, når de forlader deres underjordiske skjul og går på jagt efter parringsmodne hunner.

Der er iagttaget ca. 120 forskellige fuglearter på heden. Ynglefuglene omfatter bl.a. trane, hedelærke og sortstrubet bynkefugl, og i pilekrattene langs Kvindebæk kan man ofte være heldig at se den rødryggede tornskade. Slangeørn, der forsvandt som dansk ynglefugl i 1882, har gæstet heden enkelte gange i nyere tid, dels i næsten fire uger i maj-juni 2010, dels to gange i 2013. Dette har styrket håbet om, at den måske igen skulle slå sig ned og yngle på heden. Om vinteren lægger rovfugle som blå kærhøg også vejen forbi Harrild Hede.

Størstedelen af heden ejes af staten. Naturstyrelsen foretager naturpleje i form af bl.a. afskrælning og afhøstning af lyng, ligesom ny træopvækst fjernes, så heden holdes lysåben. Som på alle danske heder er kvælstofberigelse fra luften også et stort problem på Harrild Hede, og man fjerner derfor biomasse fra heden i et forsøg på at udpine jorden.

På Naturcenter Harrild Hede, i den sydlige ende af Harrild Hede, formidles hedens natur- og kulturhistorie.

Harrild Hede blev fredet i hhv. 1934, 1937 og 1954. Derudover indgår heden i habitatområdet Harrild Hede, Ulvemosen og heder i Nørlund Plantage.

Den mørke Nørlund Plantage står i skærende kontrast til de lysåbne arealer i den nordlige del af Harrild Hede, hvor landskabet farves rosa af blomstrende hedelyng.

.

Snelopper – vinterromantik på heden

På den hvide sne er to snelopper blevet afsløret midt under parringen. Hunnen sidder øverst og kan bl.a. kendes på sin læggebrod. Den slankere han mangler læggebroden, men har til gengæld to krumme vingerudimenter, som den bruger til at fastholde hunnen under kønsakten.

.

I november og december, når de flste insekter er gået i dvale og skjult afventer forårets komme, er snelopperne på færde. De små, blot 3‑4 mm lange insekter bevæger sig langsomt rundt på jorden eller sneen i jagten på smådyr og ådsler. Hvis de forstyrres, kan de dog springe højt op i luften, hvilket har givet dem deres ganske beskrivende navn. Trods navnet og springkraften er snelopper dog ikke lopper, men har deres egen familie inden for ordenen skorpionsflue.

Deres lidenhed og det faktum, at de færreste forventer at støde på insekter i vinterhalvåret, betyder, at snelopperne let overses. Oftest ser man dem på sneen, når de parrer sig, hvilket foregår med hunnen øverst. Med sin dolkformede læggebrod lægger hunnen sine æg nede i jorden. Larver lever især af rhizoiderne (rødderne) af mosset hårspidset jomfruhår. De udvikler sig gennem foråret og sommeren og forpupper sig i efteråret.

Selv om man af og til kan træffe snelopper i lysåbne skove, ses de oftest i åbne, sandede områder med laver og mosser, især hårspidset jomfruhår. På Harrild Hede er de fremme fra oktober og helt ind til marts, men ses især i det sene efterår og først på vinteren.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Ikast-Brande Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land