Hauser Plads 12, København

Hauser Plads er den yngste af byens pladser, kun godt 150 år gammel. De ganske korte gader, der fører hen til den, vidner også om, at den er hugget ud af en karré. I middelalderen lå her Sankt Gertruds kapel og kirkegård. Pladsen er et resultat af kvarterets genopbygning efter 1807-bombardementets brutale ødelæggelser. Pladsen blev anlagt på privat initiativ i 1819 af den schweiziskfødte storkøbmand Conrad Hauser, som købte det ruinerede område og opførte sit eget hus her i 1813 på Hauser Plads nr. 32 på den langside af pladsen, som senere fik navn efter ham: Hausergade. Pladsen kom til at ligge bag Kultorvet kun adskilt fra dette med en enkelt karré. Først i 1830erne blev pladsen anerkendt som offentlig plads og tillige som en slags aflastning for Kultorvet. Forhuset er påbegyndt opført i 1836 for silke- og klædehandler J.H. Holm og fuldført for fuldmægtig C.O. Frydenberg året efter. Bortset fra butiksindretningen, der stammer fra dette århundrede, er der ikke siden opførelsen sket væsentlige ændringer.

Huset ligger på sydsiden af Hauser Plads med facaden ud til gaden og gavlene op mod naboerne. Det seks fag lange, grundmurede forhus har fem etager. Stuen og første etage er kvaderpudset og malet sandstensfarvet, resten står i blank mur af mørkerøde sten i krydsforbandt med halvandenstensstik over vinduerne. Den kvaderpudsede underfacade afsluttes mod første salens vinduer af en kordongesims med palmettebort. I yderfagene har vinduerne pudsede indfatninger. Op mod taget er facaden afsluttet af en trukken sparrenkopgesims. Taget er et heltag med røde vingetegl, der mod gaden har tre traditionelle kviste. I rygningen er to blokformede skorstene med sokkel. På gårdsiden er en ikke fredet sidebygning koblet på forhuset med et rundet hjørnefag. Her er alle mure pudsede og gulkalkede, gesimsen med retkantede led og den udnyttede tagetage er udført som et mansardtag med store, nye kviste og ovenlysvinduer. Vinduerne er, både mod gade og gård, firerammede med to ruder i underrammerne; mod gården er der dog også trerammede vinduer, blandt andet i det buede hjørnefag, hvor karmene følger buens form. Fra pladsen er indgangen til hovedtrappen ad en mørkegrøn fyldingsdør, som stilistisk må vurderes at være fra omkring 1910. Selve trappen er en toløbstrappe med slanke, elegant svejfede balustre (Schinkel-type) og håndliste af mahogni. Trappen er belagt med linoleum, mens de glatte vanger er malede. Stueetagen er indrettet til en restaurant, der har køkken i sidehuset. Restaurantindretningen har brudt planen i forhuset lidt op, men der er fortsat oprindelige detaljer bevaret, blandt andet loftgesimsen i den ovale hjørnestue. Alle etagerne herover har bevaret den oprindelige plan så godt som uændret: mod gaden et etfagskammer ud mod hovedtrappen, en trefagsstue og en to fagsstue, alle forbundet med oprindelige, tofløjede fem-fyldingsdøre, hvor to af de smalle fyldinger er bosserede. Mod gården et kammer med et bredt, trerammet vindue, hvor der på en enkelt etage er indrettet køkken og i hjørnefaget den ovale spisestue, som også har et trerammet vindue. Herfra er der adgang til sidehuset til et tofagskammer, hvor det oprindelige køkken stadig har sin plads med udgang til køkkentrappen. Alle stuer mod gaden er fuldpanellerede på vinduesvæggen, alle vinduers rammer og poste, indvendige to- og enfløjede døre med tilhørende indstukne hængsler er fra perioden, gulve og pudsede lofter med tilhørende gesimser i den store stue mod gaden med klassisk gesims med vandrette konsoller og i den ovale stue en gesims med akanthusblade og perlebort – er bevarede fra opførelsen. I loftsetagen er der i ældre tid blevet indrettet en lejlighed, hvor der er åbnet til kip med indretning af arbejdsplads på de nedre hanebånd. Hanebåndstagværket af fyr er formentlig oprindeligt; dog er der nyere lægter, men teglene er understrøget. I loftrummet er ældre, måske oprindelige, bræddeafdelte loftsrum. Den oprindelige køkkentrappe fører herop.

Hauser Plads 12 vender sin nydelige facade og de fineste stuer ud til pladsen og indtager på den måde miljøet på stedet. Husets stil, den senklassicistiske periodes stilfærdige og harmoniske formsprog med de nedtonede, men forfinede dekorative detaljer, understreger på fornem vis pladsens alder og er i fin samklang med naboernes stiludtryk.

Byggeskikken er traditionel: murværk med pudset underfacade, bjælkelag og tagkonstruktion, snedkerdetaljerne og de pudsede lofter fortæller alle om datidens byggeri. Lejlighedernes planmæssige indretning følger tidens skik med stuer en suite mod gaden og den ovale spisestue i hjørnefaget mod gården, samt køkken og køkkentrappe i sidehuset. Oprindeligt har tjenestefolkene nok været henvist til værelser i tagetagen.

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i de harmoniske proportioner og anvendelsen af pudsede kvadre i underetagen, som giver huset en base at stå på. De pudsede indfatninger omkring yderfagenes vinduer markerer husets udstrækning og holder sammen på kompositionen. De få dekorative led, palmettedekorationen på kordongesimen over den kvaderpudsede underfacade og den udkragede gesims op mod taget, er med til at løfte husets udtryk på baggrund af de mørke murstensflader og de mørktmalede vinduer.Hovedtrappen er et eksempel på den Schinkelske elegance, som prægede netop den periode, ligesom den ovale spisestue i hjørnefaget er direkte citat af Hardsdorffs anbefalinger til en herskabelig bolig. Stilistisk må bygningen betegnes som senklassicistisk.

Læs videre om

• Frederiksgade 6, København
• Hyskenstræde 7, København
• Sølvgades Skole, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen