Hauser Plads 14, København

Hauser Plads er den yngste af byens pladser, kun godt 150 år gammel. De ganske korte gader, der fører til den, vidner også om, at den er hugget ud af en karré. I middelalderen lå her Sankt Gertruds kapel og kirkegård. Pladsen er et resultat af kvarterets genopbygning efter 1807-bombardementets brutale ødelæggelser. Pladsen blev anlagt på privat initiativ i 1819 af den schweiziskfødte storkøbmand Conrad Hauser, som købte det ruinerede område og opførte sit eget hus her i 1813 på Hauser Plads nr. 32 på den langside af pladsen, som senere fik navn efter ham: Hausergade. Pladsen kom til at ligge bag Kultorvet kun adskilt fra dette med en enkelt karré. Først i 1830'erne blev pladsen anerkendt som offentlig plads og tillige som en slags aflastning for Kultorvet. Hjørnehuset er opført i 1835-36 af tømrermester M.S. Holm. Bygningen er ikke ændret væsentligt siden opførelsen.

Hjørnehuset på Hauser Plads og Suhmsgade er symmetrisk anlagt omkring hjørnet med fem fag på begge sider af det skråt afskårne hjørnefag. Huset er fire etager højt med udnyttet tagetage. Over en granitsokkel står murene i blanke mørkrøde teglsten i krydsforbandt, afsluttet øverst af en lettere udkraget, trukken tandsnitgesims, herover et teglhængt heltag med fire kviste og et ateliervindue. I tagfladen mod gården er to ældre taskekviste samt to nye tagvinduer. I taget er fire høje, blokformede skorstene med sokkel. Mellem første etage og anden etage er et enkelt gesimsbånd af nexøsandsten. Der er to døre i kælderetagen begge med en overligger i form af en konsolbåren trekantfronton og glat indfatning indgangsdøren har en lige, klassisk udformet fordakning, båret af to volutsvungne konsoller; indfatningen omkring døren er profileret og skråner muligvis udad ægyptisk stil. Over døren er et vindue med en enkel stenindfatning. Alle dørindfatninger er formentlig af sandsten, men fremstår i dag bemalede. Vinduerne er firerammede med to ruder i underrammerne, dog ikke i kælderetagens butiksruder, der er nyere hel-ruder. Vinduerne har helstensstik med lav pilhøjde over (vinduerne er formentlig isat samtidig med opmuringen). I hjørnefaget er vinduerne i anden og tredje etage markeret med en enkelt sandstensindfatning, der foroven er afsluttet med en lille fordakning, og forneden danner en lille konsolbåren sålbænk. Alle de andre vinduer i etagerne har små, murede sålbænke. Alle vinduerne i etagerne er oprindelige og har markeret lod- og tværpost udadtil, ligesom der udvendigt er en trekvartstaf i karmen. Dørene til kælderetagen er tofløjede, med fem fyldinger, heraf tre bosserede fyldinger, ramtræet har karnisprofilering. Hoveddøren, som er hævet over fortovet med tre granittrin, er tofløjet med dobbelte slaglister. Fløjene har fem fyldinger, heraf tre med spejle og to bosserede. Alle dørene mod pladsen er oprindelige. Til højre for hoveddøren er den manuelle ringeklokke fra tidligere tider bevaret. Mod gården, som er ganske snæver og hvor de højere naboer tårner sig op, er berappet med lys mørtel og vinduerne her er malet mørkegrå. I smigfaget er et seksrammet vindue, resten er firerammede vinduer med to ruder i underrammerne. I gården er der tre oprindelige døre, fra hhv. hovedtrappen og køkkentrappen samt en nedgang til butikken i kælderen. Tagværket er af ældre dato, og er forsynet med et ældre, fast undertag. I det indre er den oprindelige planløsning i stor udstrækning bevaret: fra den originale hovedtrappe er der adgang til en forstue med et fag vindue mod gården. Mod Hauser Plads ligger den store stue på tre fag vinduer, flankeret af det lille et-fags kammer ud mod hovedtrappen og til den anden side, af hjørnestuen, som også har tre fag. Mod Suhmsgade ligger to kamre på hver to fag. Ind mod gården er køkken og bad samt den oprindelige køkkentrappe. Mellem hjørne- og trefagsstuen er der en skorsten, som har buede ovnnicher og traditionelle ovnnicheindfatninger. Alle rum mod gade er fuldpanellerede, vinduerne er med flad trekvartstafpost, dørene med fem fyldinger og de er tofløjede mellem de store stuer, resten er enfløjede. Gulvene har enkelte steder frisebrædder. Loftsgesimserne er klassiske med stor, men enkel profilering. Hovedprofileringen på snedkerdetaljerne er den lille karnis samt den glatte fylding vekslende med en fylding med spejl. Hovedtrappen har den slanke balustertype, vangerne er uden dekoration, trinene med en enkelt, rundet forkant. Køkkentrappen er også oprindelig og har en simpel rundstok som baluster.

Hauser Plads 14 vender sin nydelige facade og de fineste stuer ud til pladsen og indtager på den måde miljøet på stedet. Husets stil, som er senklassicistisk, er meget behersket: i denne periode blev murværket igen et virkemiddel med sin bastanthed og mørke farve. Med anvendelsen af den lysere sandsten til de forfinede, men nedtonede dekorative detaljer, kunne bygningen alligevel hævde sig og her, som hjørnebygning, runder den på fornem vis pladsens af, samtidig med at den er i fin samklang med naboernes stiludtryk.

Byggeskikken er traditionel: blankt murværk med sandstensindfatninger omkring hoveddøren samt smigfagets vinduer, bjælkelag og tagkonstruktion, snedkerdetaljerne og de pudsede lofter fortæller alle om datidens byggeri. Lejlighedernes planmæssige indretning følger tidens skik med stuer en suite mod gaden, samt køkken og køkkentrappe i sidehuset. Her boede kunstmaleren Julius Exner (1825-1910) i årene 1874-1888. I 1876 udnævntes han til professor ved Kunstakademiet. Måske har han haft atelier i tagetagen, hvor der i dag er et stort ateliervindue.

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i de harmoniske proportioner og den beherskede, men effektfulde anvendelse af sandstensindfatninger og fordakninger omkring døre og vinduer på facaden. Herved markeres husets indgangspartier samt smigfaget, og derved understreges den enkle komposition. De få dekorative led, de vandrette sandstensbånd over stueetagen og den sirlige tandsnitgesims op mod taget, er med til at løfte husets udtryk på baggrund af de mørke murstensflader og de mørktmalede vinduer. Hovedtrappen er et eksempel på den lette elegance, som prægede netop denne periode, ligesom lejlighedernes indretning, som er præget af sammenhængende snedkerarbejder, i form af panelvægge og døre med den lette karnisprofil og de klassisk udformede loftgesimser understreger den beherskede, herskabelige atmosfære.

Læs videre om

• Dronningens Ridehus, København
• Gråbrødretorv 15, København
• Heerings Gård, København

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen