Hauser Plads 18 ligger på Hauser Plads 18 i Københavns Kommune. Bygningen er fredet og har en tinglyst bevaringsdeklaration.

Bygningshistorie

Hauser Plads er den yngste af byens pladser – kun godt 150 år gammel. De ganske korte gader, der fører til den, vidner også om, at den er hugget ud af en karré. I middelalderen lå her Sankt Gertruds kapel og kirkegård. Pladsen er et resultat af kvarterets genopbygning efter 1807-bombardementets brutale ødelæggelser. Pladsen blev anlagt på privat initiativ i 1819 af den schweiziskfødte storkøbmand Conrad Hauser, som købte det ruinerede område og opførte sit eget hus her i 1813 på Hauser Plads nr. 32 på den langside af pladsen, som senere fik navn efter ham: Hausergade. Pladsen kom til at ligge bag Kultorvet kun adskilt fra dette med en enkelt karré. Først i 1830'erne blev pladsen anerkendt som offentlig plads og tillige som en slags aflastning for Kultorvet. Forhuset blev opført i 1838-39 af murersvend Christen Hansen Lund. I 1860'erne blev første etage pudset. Siden ingen større ændringer i bygningens ydre, bortset fra facademalingen, der kommer til i 1960'erne.

Beskrivelse

Huset ligger på østsiden af Hauser Plads med facaden ud til gaden og gavlene op mod naboerne. Det syv fag lange, grundmurede forhus, har kælder og fem etager samt en udnyttet tagetage. I de nordligste to fag er en stor, rundbuet port. Kælder og første etage er glatpudset og afsluttes mod de øvrige etager af to retkantede bånd. Herover fremstår det øvrige murværk i krydsforbandt med halvandenstensstik over vinduerne med markante, fremstående hamborgerfuger. Op mod taget er facaden afsluttet af en trukken tandsnitsgesims. Taget er et heltag med røde vingetegl, heri er mod gaden fem traditionelle kviste, hvorover der er placeret tre store ovenlysvinduer. I rygningen er en blokformet skorsten uden sokkel. Facaden står hvidmalet ligesom vinduerne. På gårdsiden er en ganske smal, ikke fredet, sidebygning koblet på forhuset med et skråt hjørnefag. Gårdsidens mure samt flerledede gesims er pudsede og hvidmalede. Den udnyttede tagetage er her udført som et mansardtag med fem nye kviste og en tagbalkon over sidehusets flade tag. Vinduerne er, både mod gade og gård, firerammede, mod gaden med en rude i underrammerne; mod gården med to ruder i underrammen, men her er også trerammede vinduer, blandt andet i det skrå hjørnefag. Vinduerne er malet mørkegrønne på gårdsiden og er for en pæn del oprindelige. Fra pladsen er portrummet lukket med en statelig, tredelt fyldingsport med bosserede fyldinger, beslagværk og med et halvcirkulært overvindue, opdelt i syv, radiære rudefelter. Også mod gården er portrummet lukket med en tredelt port. Portene er malet dybgrønne og vurderes som oprindelige. Indgangen til hovedtrappen foregår fra portrummet. Selve trappen er en toløbstrappe med slanke, elegant svejfede balustre (Schinkel-type) og håndliste af mahogni. Trappen er belagt med linoleum og de glatte vanger er malede. I sidehuset er en simplere, men også oprindelig toløbskøkkentrappe bevaret. Hele bygningen, bortset fra tagetagen, er indrettet til kontorer og erhverv. I alle etagerne kan den oprindelige plan tydeligt aflæses, selvom stuerne mod gaden, på de fleste etager, er slået sammen til et stort rum: mod gaden et tofagskammer ud mod hovedtrappen, en trefagsstue og en tofagsstue. Mod gården er et hjørnekammer ved overgangen til sidehuset med et bredt, trerammet vindue. Herefter er et tofagskammer og bagerst et køkken med et trefagsvindue. Fra køkkenet er der adgang til køkkentrappen i sidehusets gavl. Alle stuer mod gaden er fuldpanellerede på vinduesvæggen og lave paneler med lærredsfelter på de indvendige vægge. Også mod gården er ydervæggene fuldpanellerede. Alle vinduers karme, lod- og tværposte og formentlig også rammerne, de indvendige to- og enfløjede døre med tilhørende indstukne hængsler er fra perioden og de pudsede lofter med tilhørende gesimser i den store stue mod gaden med klassisk gesims med vandrette konsoller og i de øvrige stuer og kamre en flerledet gesims – er bevarede fra opførelsen. Lofterne har en utrolig variation af fint formede loftrosetter. Gulvene er næsten overalt dækket af sildebensparket, men i det lille kammer i portbuen ses det oprindelige fyrretræsgulv bevaret. I loftsetagen er der på et tidspunkt blevet indrettet en lejlighed, men den er ikke besigtiget, ligesom tagværket ikke er besigtiget.

Miljømæssig værdi

Hauser Plads 18 vender sin nydelige facade og de fineste stuer ud til pladsen og indtager på den måde miljøet på stedet. Husets stil, den senklassicistiske periodes stilfærdige og harmoniske formsprog med de nedtonede, men forfinede dekorative detaljer, understreger på fornem vis pladsens alder og er i fin samklang med de tilsvarende bygningers stiludtryk.

Kulturhistorisk værdi

Byggeskikken er traditionel: murværk med pudset underfacade, bjælkelag og tagkonstruktion, snedkerdetaljerne og de pudsede lofter fortæller alle om datidens byggeri. Lejlighedernes planmæssige indretning følger tidens skik med stuer en suite mod gaden og en spisestue i hjørnefaget mod gården, samt køkken og køkkentrappe i sidehuset. Oprindeligt har tjenestefolkene nok været henvist til værelser i tagetagen.

Arkitektonisk værdi

Bygningens arkitektoniske værdi ligger i proportionerne, skønt den er noget høj i etagerne og stueetagen måske derfor virker lidt bar. Hertil kommer anvendelsen af de dekorativt stærkt virkende hamborgfuger, som nok peger tilbage på bygherren, der var murer. Den stærkt udkragede og fint udførte tandsnitgesims, der afslutter facaden under taget er nok også et bevidst valg af virkemidler. Hermed markeres husets udstrækning og kompositionen holdes sammen. De få, men virkningsfulde dekorative elementer, er med til at understrege husets pyntelige facade.Hovedtrappen er et eksempel på den Schinkelske elegance, som prægede netop denne periode. Ligeså er de enkle fyldinger, som findes både på de indvendige døre og på væggenes paneler med til at understrege en atmosfære af kvalitet og overskud. Det samme gælder de velbevarede stukgesimser, heraf flere i loyal klassisk stil, som er med til at give stuerne et herskabeligt udtryk. Planløsningen med en spisestue i hjørnefaget følger Hardsdorffs anbefalinger til en herskabelig bolig.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om

Eksterne links